Emilie har været syge sådan lidt on off de sidste dage, med feber og snot. Igår havde jeg døgnvagt, så manden kørte tidtligt hjem da de ringede fra dagplejen. Idag skulle han altså bare på arbejde, så han afleverede Emilie til mig oppe på afdelingen (er på sygehuset) og så var hun ellers med til morgenkonference. Bagefter var der temadag, hvor alle lægerne skulle undervise på skift. Jeg var den første. Det foregik med en meget pilfingret Emilie på skødet. Vi blev der 3 timer, og der havde hun nået at tømme 3 små pakker rosiner ud under bordene, Klistre en hel rulle plaster på væggen (en af overlægerne gav hende et lille stykke af gangen), tegne på bordet med rød sprittusch (som hun fik af en af de andre...), tvære en hel læbepomade ud i min kittellomme og så ellers tømme de andres kittellommer indtil flere gange. Så gik vi hjem....
I morgen skulle jeg så have haft endnu en døgnvagt og meningen var at min mand skulle have en fridag og blive hjemme ved hende. I formiddags finder han så ud at han ikke kan få fri (så vil der kunne være 1 ud af 13 medarbejdere tilbage i deres afdeling). Vi har prøvet at ringe til alle vi kunne komme i tanke om og der er bare ikke nogen der kan hjælpe i morgen. Til sidst ringer jeg op på afdelingen igen og spørger om der ikke er nogen der vil tage de første timer af min vagt, indtil manden får fri til middag. Der går en halv time, så ringer en af overlægerne og siger at jeg bare kan holde fri i morgen. Der er en der gerne vil tage hele døgnvagten. SKØNT. Det var bare sådan en lettelse. Så istedet for at have en døgnvagt i morgen og først få fri lørdag så har jeg WEEKEND nu. Så nu bliver begge børn hjemme i morgen og den eneste plan er at vi skal sove længe.
Nu sover begge børn, manden er på arbejde og jeg har huset for mig selv. Nu vil jeg lægge mig i et varmt helt fyldt badekar og bare nyde freden og roen.
Anmeld
