Anonym skriver:
Ja så oprendt dagen hvor jeg knækkede mere eller mindre sammen... Har været bevidst om længe at jeg har haft stress, men har som de fleste andre lige skulle presse mig selv helt derud hvor man bare ikke kan mere
Jeg er ved at skrive Bachelor... Og har egentlig kun 2 mdr og en halv opgave tilbage af studiet, og jeg har hele tiden bare tænkt "Hold ud!" ignorer din hjertebanken, din indre uro, din svimmelhed, rastløshed, irritabilitet osv.
Men idag da jeg satte mig foran computeren og åbnede bøgerne der begyndte jeg bare at ryste helt vildt, mit hjerte hamrede og jeg følte jeg skulle besvime... Brød grædende sammen og ringede til min kæreste og sagde at NU var jeg altså nødt til stoppe det her!! Selvom det "kun" er 2 mdr tilbage, ja så går det bare ikke når det er 2 mdr fyldt med stress som bare blev værre og værre...
Mine forældre ku mærke det på mig, min lunte overfor vores søn var meget kort, mit humør dalede - og ja jeg har bare kørt mig selv alt for langt ud! 
Jeg skal snakke med mn studievejleder + lægen næste uge, så jeg kan få sygemeldingen helt på plads og dermed få lettet mit hjerte lidt!
Bare det at jeg har accepteret og konstateret at jeg er nødt til holde en pause fra studiet har gjort at jeg trods mange tårer i dag, føler mig en anelse lettet...
skulle bare ud med det, og høre gerne fra andre der har stået i samme situation.
FLOT at du erkender din begrænsning, som du har lige nu!!! Du er ikke alene, mange har det som dig, og der findes måder du kan få hjælp på, så det kan blive godt igen!
Dit psykiske og fysiske velbefindende er det allervigtigtste, og dit studie kan genoptages senere!
