"Spiseforstyrelse?!"
Hej Trine
jeg har en dejlig datter som jeg frygter har en spiseforstyrrelse. Jeg har ingen erfaringer med spiseforstyrrelser og jeg har heller aldrig hørt at så små børn kunne have nogen og måske er det ikke det...
Hun havde problemer med amning fra hun blev født. En modvilje mod at få noget i munden fra start af. Det var først da hun skulle begynde at spise at hun blev glad for brystet - men hun begyndte slet ikke rigtig på at spise som hun skulle. Da hun var omkring otte måneder lå hun i 3% tyndeste baby gruppen. Hun blev ellers født med høj vægt på næsten fire kilo. Dengang friammede jeg endnu. Det stoppede jeg først med for tre måneder siden. Det vil sige at jeg i en lang periode både gav hende bryst og mad. Så meget som muligt. Da jeg holdt op med at amme hende om dagen begyndte hun at spise lidt mere. Da jeg holdt op med at amme hende om natten for et par måneder siden begyndte hun at sove bedre. Hun ammer stadig om morgenen. Hun er nu i 18% tyndeste baby gruppen og lægen håber at hun vil vokse fra vægtproblemet men det er stadig ofte en kamp at få hende til at spise - og hun spiser mindre end andre børn.
Hvad jeg gerne vil vide er om der er noget jeg kan gøre for at få hende til at spise mere?
Hun kan godt lide meget forskellig mad der smager af noget men hun mister hurtigt interessen. For omkring en måneds tid siden fandt vi ud af at hun spiser bedre hvis hun ser TV imens hun spiser. Vi har så ikke noget TV men lader hende nu se baby underholdning på computeren for at få hende til at spise. Det har hjulpet med vægten siden vi er begyndt på det - men det løser jo ikke i virkeligheden problemet - som er at hun ikke vil spise nok medmindre man tager hendes opmærksomhed væk fra at hun spiser.
Den anden del af problemet er at jeg er bange og ked af det når hun i perioder slet ikke vil spise og hun derfor taber sig.
Og at det ødelægger vores familie måltider at hun skal se computer for at spise ordenligt.
Yderligere føler min mand sig belastet når jeg bliver bekymret og ked af det - fordi han selv også er bange og ikke vil have at vi taler problemet større end det er. Jeg vil også gerne lade være med at bekymre mig og jeg ville rigtig gerne have at der slet ikke er noget problem... men jeg synes ikke det er let de dage hvor hun ikke spiser. Jeg holder de tunge følelser væk omkring hende - men når hun er lagt til at sove kan jeg godt være ked af det og have brug for at tale om det - og det er meget belastende for ham.
Hun kom først i vuggestue da hun var et år og jeg måtte tilbage til mit studie. Men det første semester var hun kun i vuggestuen et par timer af gangen. Hun virker glad for sin vuggestue men hun spiser ikke fantastisk godt dernede. Hun spiser bedst med mig men kan også godt spise ok med sin far eller med sine kusiner. Generelt spiser hun bedre end hun har gjort. Jeg håber rigtig meget at hun er ved at vokse fra det. På alle andre områder blomstre hun og vi har det sjovt og dejligt. Hun har altid været en aktiv og intelligent og sjov lille størrelse - jeg ville bare ønske jeg havde et par kilo mere af hende.
Har du nogen gode råd? Kan jeg få hjælp til hendes spise vaner et eller andet sted? Jeg ville meget gerne af med computer vanen - men selvfølgelig ikke på bekostning af hendes helbred.
Hvordan kan jeg bedre lade være med at bekymre mig? Jeg ved jo at det ikke hjælper noget så jeg spiler min tid og mine følelser på den måde og gør en svær situation værre for mig selv og for min mand. Det ved jeg.
Mvh
Annesol
Trines svar
Kære AnneSol
Jeg forstår godt du er bekymret, og bliver ulykkelig, når din lille pige ikke vil spise. Det lyder også meget opslidende og hårdt. Spiseforstyrelser rammer desværre yngre og yngre børn og unge, og om din datter har en spiseforstyrelse har jeg vanskeligt ved at svare på.
Jeg tænker, at lægen ville gøre noget aktivt, hvis der foralvor var fare for at dit barn var sygt.
Du skriver ikke, hvor gammel hun er, men jeg fornemmer, at det er et barn i vuggestuealderen. Og defor kan hun sidde selv i høj stol, og har styr på sine bevægelser. Jeg foreslår derfor at I slukke for computeren og sætter jer hen til bordet. Forsøg at gøre stemningen hyggelig ved bordet, for jer alle tre, prøv at koncentrere dig om at I er tre og ikke kun to voksne med et barn der ikke vil spise. Fjern fokus fra det. Giv hende en tallerken der kan tåle at komme på gulvet og servér noget af det du ved hun holder af. Og lad hende så selv sidde lidt med det. Jeg kan huske, hvordan min egen datter - der bestem ikke var en gourmet eller ædedolk, faktisk nød det - nød at sidde og gratte med det. Det sviner helt vildt, men hun vil nyde det:-)
Og så fokusér på også at få talt med din mand ved bordet. Så jeres datter ikke inddirekte fornemmer at alt drejer sig om det mad og hende. Selvom I ikke skændes højlydt, så fornemmer hun nok en trykket stemning.
Hvis hun ellers virker som en glad og nysgerrig pige, så tror jeg ikke du behøver at frygte spisevægring på nuværende tidspunkt. Jeg forstår godt dit problem, og bliver det ikke bedre foreslår jeg dig, at du banker i bordet og kræver noget hjælp fra sundhedsplejeske eller læge. Det er meningen det skal være en skøn tid både for din mand og dig og ikke mindst for hende.
Skriv endelig igen, hvis du har kommentarer eller spørgsmål. Jeg ønsker jer det bedste.
Kh Trine
Trine tilbyder individuel terapi, parterapi - sorgbearbejdelse. Supervision samt coaching.
Se Trines hjemmeside: TrineDahl.dk
