Gid der var noget i mit liv jeg kunne sortere fra! :-(

Jeg er simpelthen BRUGT OP for tiden

Jeg har en dreng i trodsalderen, en bacehelor der skal være færdig inden jul, og som skal forsvares i januar (iøvrigt i en uddannelse jeg har fortrudt jeg har taget, da faget SLET ikke er mig alligevel)

Og derudover har min kæreste og jeg lige købt hus som er igang med total renovering indvendig (Huset ligner en RUIN og vi skal flytte ind 1. februar, HÅBER det står nogenlunde færdigt dér!)

Jeg føler jeg totalt har mistet det økonomiske overblik efter huskøbet, men stoler blindt på banken (vi mangler at få lagt et endelig nyt budget som skal gælde fra 1. februar)

Alt sammen STRESSER mig helt vildt! Har rigtig mange symptomer, hjertebanken, enorm træthed, let til gråd, kort lunte mm. (men alle disse symptomer er også tegn på mit stofskifte er for lavt - hvilket jeg har døjet med i mange år, men blev endnu værre efter fødslen af vores søn, så nu er jeg øget i medicin)

Men jeg kan jo ikke sortere noget af det fra???!!! Vores dreng kan jeg jo ikk "sortere fra", uddannelsen SKAL jeg tage færdig fordi vores økonomi afhænger af at jeg (mindst) får dagpenge, huset kan jeg ligesom heller ikke sælge fordi det stresser mig HVAD GØR JEG!!!

Jeg glæder mig SÅ meget til disse måneder er overstået og vi er flyttet ind i et "Forhåbentlig) færdigt hus og min BA er bestået.. Men jeg kan ikk lade være med at  tænke på om jeg holder det ud så længe... Idag er jeg brudt grædende sammen 2 gange... Den ene gang fordi vores dreng flippede ud over et eller andet ligegyldigt da vi var nede og handle - da vi kom hjem brød jeg grædende sammen med indkøsbposer i hånden. Anden gang var fordi jeg synes min kæreste nærmest "skældte mig ud" over stresssymptomerne jeg har

GUD hvor jeg synes det er hårdt at have både BA, trodsalder barn, renovering af hus, kommende flytning og mand med fuldtidsarbejde (+ arbejder i huset så vi aldrig ses).

Trænger vidst bare til et kram og til at komme ud med det

ØV

Vil ikke smutte uden at sende et kæmpe det lyder ikke særlig sjovt

ØV, det lyder ikke sjovt at være dig lige nu. Det bedste råd jeg kan give dig er at vende dig mod din partner. I et to om de fleste af de ting du nævner, og fortæl ham at du inderligt har brug for hjælp. Ikke hjælp til at få lavet opgaven eller lignende, men hjælp til at skaffe et overblik, både fysisk og mentalt. Din kæreste bliver nødt til at støtte dig og give dig styrke. Det vil han sikkert også, men du skal kigge ham dybt i øjnene og bede om det. Nogle gange kan et kram fra en man elsker, og et "det skal nok gå, det hele" gøre underværker. 

Dernæst synes jeg at du skal lave en liste over alle de ting du skal nå og lave inden 1. feb 2012. Lav den realistisk og overskueligt. Så hver gang du føler at det hele ramler sammen, så kig på den og få dit overblik igen.

Hold ud, du skal nok klare det hele. Stort kram herfra

Du får hvertfald et kram fra mig!

Anonym skriver:

Jeg er simpelthen BRUGT OP for tiden

Jeg har en dreng i trodsalderen, en bacehelor der skal være færdig inden jul, og som skal forsvares i januar (iøvrigt i en uddannelse jeg har fortrudt jeg har taget, da faget SLET ikke er mig alligevel)

Og derudover har min kæreste og jeg lige købt hus som er igang med total renovering indvendig (Huset ligner en RUIN og vi skal flytte ind 1. februar, HÅBER det står nogenlunde færdigt dér!)

Jeg føler jeg totalt har mistet det økonomiske overblik efter huskøbet, men stoler blindt på banken (vi mangler at få lagt et endelig nyt budget som skal gælde fra 1. februar)

Alt sammen STRESSER mig helt vildt! Har rigtig mange symptomer, hjertebanken, enorm træthed, let til gråd, kort lunte mm. (men alle disse symptomer er også tegn på mit stofskifte er for lavt - hvilket jeg har døjet med i mange år, men blev endnu værre efter fødslen af vores søn, så nu er jeg øget i medicin)

Men jeg kan jo ikke sortere noget af det fra???!!! Vores dreng kan jeg jo ikk "sortere fra", uddannelsen SKAL jeg tage færdig fordi vores økonomi afhænger af at jeg (mindst) får dagpenge, huset kan jeg ligesom heller ikke sælge fordi det stresser mig HVAD GØR JEG!!!

Jeg glæder mig SÅ meget til disse måneder er overstået og vi er flyttet ind i et "Forhåbentlig) færdigt hus og min BA er bestået.. Men jeg kan ikk lade være med at  tænke på om jeg holder det ud så længe... Idag er jeg brudt grædende sammen 2 gange... Den ene gang fordi vores dreng flippede ud over et eller andet ligegyldigt da vi var nede og handle - da vi kom hjem brød jeg grædende sammen med indkøsbposer i hånden. Anden gang var fordi jeg synes min kæreste nærmest "skældte mig ud" over stresssymptomerne jeg har

GUD hvor jeg synes det er hårdt at have både BA, trodsalder barn, renovering af hus, kommende flytning og mand med fuldtidsarbejde (+ arbejder i huset så vi aldrig ses).

Trænger vidst bare til et kram og til at komme ud med det

Hallo du - du må lige hive fat i ham kæresten og høre hvad han tror om dig...

Som der er sagt, er i to i forholdet og skulle gerne være 2 om hus, hjem og barn.

Han må ekstraordinært træde til og gøre lidt ekstra i de her dage hvor du har travlt med uddannelse, så du kan få gjort den ordentlig færdig.

I værste fald må du tale med en studievejleder og evt. din læge, for man kan sagtens blive sygemeldt under uddannelse.

Måske du har brug for at få noget af det på afstand - en renovering er aldrig "a piece of cake" - tværtimod....

Så ræk ud efter hjælp - der skal nok være nogen for dig (især din kæreste hvis han da ellers er værd at samle på...)