Jeg føler mig magtesløs... Hjælp :(

Hej..

Puha.. For at gøre historien kort..

Jeg og min ekskæreste fik for 16 mdr sammen en dejlig lille pige. For en lille måned fandt jeg ud af at han har været mig utro, hvilket jeg prøvede at tilgive. Min drøm om at vores lille familie skulle splittes og at jeg skulle miste ham jeg virkelig holdte så meget af gjorde så ondt inden i mig. Hans forældre tilbød vi kunne komme til at snakke med en terapeaut, som de ville betale for osv.. Vi nåede aldrig at komme til den terapeaut før jeg fandt ud af der "lå mere under tæppet". Jeg kunne ikke mere, jeg måtte opgive tanken om den familie jeg havde. Jeg gik og troede alt gik godt og pludselig kom knytnæven. Jeg valgte at sige stop. Vi blev "enige" om at han skulle flytte ud af lejligheden indtil vi fandt en løsning på hvad der skulle ske. Vi kunne under ingen omstændigheder blive enige om bopælen på vores datter eller samværet for den sags skyld. Han mener vi skal dele hende 7/7, men det vil jeg ikke byde hende. Hun er alt for lille til at blive delt på den måde. Vi har begge den 31.10.11 søgt om bopæl på hende gennem statsamtet og venter nu på svar. Vores datter har været dybt rørt af det her, fordi han ikke har kunne acceptere at han skulle flytte fra lejligheden og beskylder mig for at fjerne hans barn fra ham, hvilket jeg på ingen måde føler jeg gør. Til sidst endte det i så meget kaos, fordi han HELE tiden mente han skulle komme og gå i lejligheden som det passede ham at vuggestuen greb ind og kaldte os til samtale (hvilket jeg bare synes var SÅ pinligt). De snakkede med os og forklarede os at vores datter havde det skidt, og at vi var nød til at finde en ordenlig løsning til vi skulle i statsametet. Vi fik lavet en ugeplan, som indtil videre fungere nogenlunde. Vi prøver at bytte "vagt" når hun sover, fordi hun bliver alt alt for ked af det når jeg går, og det kan jeg simpelthen ikke bære.

Der kan gå lidt dage hvor det går godt med kommunikationen, men så kan der pludseligt springe en bombe også skændes vi igen. Han vil ikke fjerne sin adresse herfra før vi har været i statsamtet, da bopælsadressen så automatisk falder til mig.

Jeg er så bange og frustreret. Jeg er ikke et sekundt i tvivl om hvem der er hendes primær omsorgsperson, men hvad hvis han sidder og siger i statsamtet han føler det er ham? Jeg føler han har gjort mig så usikker på mig selv og jeg kan ikke finde min kampgejst, fordi han bliver ved med at køre så psykisk på mig. Jeg ønsker selvfølgelig vores datter skal have begge forældre omkring sig, men jeg synes bare hun er alt for lille til at blive delt op i 7/7.

Er der nogen af jer andre som kender til det her, eller har læst/hørt om en sag der kunne minde om den her?

Jeg er så bange for at miste min datter, det gør så ondt indeni, smerten kan jeg slet ikke beskrive...

Er ked af hvis min tråd er lang, har aldrig prøvet at skrive sådanne steder før, men jeg er bare så magtesløs efterhånden og det statsamt tager jo en krig!!!!

Glæder mig til at hører fra jer...

Hilsen en frustreret mor som inderligt elsker sin lille prinsesse!

woman1007 skriver:

Hej..

Puha.. For at gøre historien kort..

Jeg og min ekskæreste fik for 16 mdr sammen en dejlig lille pige. For en lille måned fandt jeg ud af at han har været mig utro, hvilket jeg prøvede at tilgive. Min drøm om at vores lille familie skulle splittes og at jeg skulle miste ham jeg virkelig holdte så meget af gjorde så ondt inden i mig. Hans forældre tilbød vi kunne komme til at snakke med en terapeaut, som de ville betale for osv.. Vi nåede aldrig at komme til den terapeaut før jeg fandt ud af der "lå mere under tæppet". Jeg kunne ikke mere, jeg måtte opgive tanken om den familie jeg havde. Jeg gik og troede alt gik godt og pludselig kom knytnæven. Jeg valgte at sige stop. Vi blev "enige" om at han skulle flytte ud af lejligheden indtil vi fandt en løsning på hvad der skulle ske. Vi kunne under ingen omstændigheder blive enige om bopælen på vores datter eller samværet for den sags skyld. Han mener vi skal dele hende 7/7, men det vil jeg ikke byde hende. Hun er alt for lille til at blive delt på den måde. Vi har begge den 31.10.11 søgt om bopæl på hende gennem statsamtet og venter nu på svar. Vores datter har været dybt rørt af det her, fordi han ikke har kunne acceptere at han skulle flytte fra lejligheden og beskylder mig for at fjerne hans barn fra ham, hvilket jeg på ingen måde føler jeg gør. Til sidst endte det i så meget kaos, fordi han HELE tiden mente han skulle komme og gå i lejligheden som det passede ham at vuggestuen greb ind og kaldte os til samtale (hvilket jeg bare synes var SÅ pinligt). De snakkede med os og forklarede os at vores datter havde det skidt, og at vi var nød til at finde en ordenlig løsning til vi skulle i statsametet. Vi fik lavet en ugeplan, som indtil videre fungere nogenlunde. Vi prøver at bytte "vagt" når hun sover, fordi hun bliver alt alt for ked af det når jeg går, og det kan jeg simpelthen ikke bære.

Der kan gå lidt dage hvor det går godt med kommunikationen, men så kan der pludseligt springe en bombe også skændes vi igen. Han vil ikke fjerne sin adresse herfra før vi har været i statsamtet, da bopælsadressen så automatisk falder til mig.

Jeg er så bange og frustreret. Jeg er ikke et sekundt i tvivl om hvem der er hendes primær omsorgsperson, men hvad hvis han sidder og siger i statsamtet han føler det er ham? Jeg føler han har gjort mig så usikker på mig selv og jeg kan ikke finde min kampgejst, fordi han bliver ved med at køre så psykisk på mig. Jeg ønsker selvfølgelig vores datter skal have begge forældre omkring sig, men jeg synes bare hun er alt for lille til at blive delt op i 7/7.

Er der nogen af jer andre som kender til det her, eller har læst/hørt om en sag der kunne minde om den her?

Jeg er så bange for at miste min datter, det gør så ondt indeni, smerten kan jeg slet ikke beskrive...

Er ked af hvis min tråd er lang, har aldrig prøvet at skrive sådanne steder før, men jeg er bare så magtesløs efterhånden og det statsamt tager jo en krig!!!!

 

Glæder mig til at hører fra jer...

 

Hilsen en frustreret mor som inderligt elsker sin lille prinsesse!

jeg kan ikke komme med noget godt råd, da det lyder som en kamp mellem jer, som gå ud over jeres datter..

men jeg syntes du skal have et kram for du gør det skam godt som mor, lyder det til..

Amtet laver aldrig  7/7 orning med mindre i er enige. Så meget kan jeg da sige.

Hvis du i øvrigt står alene på lejekontrakten kan du selv gå ned og flytte ham fra adressen. Det er ulovligt for ham at ha´adresse hvor han ikke fysisk bor.

Den situation er hverken fair for dig eller for jeres datter. 

Du ringer til mødrehjælpen og får en aftale med deres advokat. Du kan både få telefonmøde og personligt møde. Det er gratis, du er anonym og deres advokater er specialister i denne type sager. Du er nødt til at handle nu!

https://www.moedrehjaelpen.dk/default.aspx?func=article.view&id=250 

herfra.

Jeg kan godt forstå dine bekymringer

Jeg vil også råde dig til at kontakte mødrehjælpen.

Hvis han ikke vil flytte sin adresse, så ringer du da bare ned til kommunen og fortæller at din x ikke bo hos dig mere og hvornår han er fraflyttede lejligheden

Sikke en møgsituation for at sige det lige ud Har ikke selv stået i en sådan situation så råd er ikke det jeg har flest af....

Men kan virkelig godt forstå du ikke vil have 7/7 ordning, for der vil give dig ret i at hun er alt for lille!! For mig der lyder det til at dine grunde er med tanke på dit barns tarv, men din x primært har sine egne egoistiske behov som grundlag... Så var det mig der skulle dømme blev det dig som primær...

At du vil tage hans barn fra ham... hmm, i mine øjne er der kun én der er skyld i den situation er kommet i og det er ham!! Det var ham der valgte at være dig utro  ikke omvendt...

krydser virkelig for at sagen ved statsamtet ender ud til din fordel, da det lyder som om det vil være til jeres datters bedste

Qnuz

Tusinde tak for alle jeres svar..

Min svigerindes veninde er advokat, så hun står selvfølgelig til rådighed for mig hele tiden. Hun har også haft nævnt at jeg skulle ringe på kommunen og sige at han egentlig ikke bor her, men hvis jeg gør det, så frygter jeg han er så dum at flytte tilbage her til lejligheden. Jeg vil helst ikke smide noget på bålet, som jeg blusse det hele op, for min datters skyld.

Jeg har prøvet at sætte mig ned så mange gange og forklaret ham at vores datter har brug for ro og har ikke brug for at blive forvirret også råber og skriger han af mig at jeg ikke skal bestemme hvornår han skal se hende og at hun har ret til både og mor og far osv! Han tænker nemlig kun på sine egne behov. Det er HAM der har valgt at være mig utro og ødelægge både mig, vores datter og vores familie sammen. Jeg ved ikke om han vil prøve at ramme mig, fordi jeg har valgt at sige stop eller hvad det er. Han er en rigtig god far. Men det er mest når det handler om leg osv... Alle de praktiske ting, dem klare jeg.. bad, mad, vitaminpiller, smøre madpakke, skifte sengetøj, købe vintertøj, købe tøj - vatpinde - badeshampoo osv.. Og når det kommer til omsorg er det også mig hun søger, hvis hun f.eks græder og han tager hende op så rækker hun armene hen imod mig og sån. Det er mig der har båret hende inde i min mave, jeg gik sygemeldt med hende i maven siden uge 12, så jeg har virkelig bare nusset og passet på min mave, det var mig der tog 12 mdr. på barsel, mig som kørte hende ind i vuggestuen. Er det ikke det man kalder for en primær omsorgspersonen? Jeg vil på ingen måde ud i en lang kamp, det fortjener vores datter ikke.. Hun fortjener at kunne komme til at leve det liv som venter hende forude. Jeg er villig til mange ting, men når det er sagt så er man også nød til at tage udgangspunkt i hun kun er 16 mdr, og der ville en 9/5 løsning nok også være for lang tid væk fra mor. Puha, det er svært!

Jeg vil kontakte mødrehjælpen i dag..

Nogen af jer der ved hvor lang ventetid der kan være i statsamtet? Kan jeg forvente at vi kommer til inden jul?

TAK FOR JERES SVAR!

Tusinde tak for alle jeres svar..

Min svigerindes veninde er advokat, så hun står selvfølgelig til rådighed for mig hele tiden. Hun har også haft nævnt at jeg skulle ringe på kommunen og sige at han egentlig ikke bor her, men hvis jeg gør det, så frygter jeg han er så dum at flytte tilbage her til lejligheden. Jeg vil helst ikke smide noget på bålet, som jeg blusse det hele op, for min datters skyld.

Jeg har prøvet at sætte mig ned så mange gange og forklaret ham at vores datter har brug for ro og har ikke brug for at blive forvirret også råber og skriger han af mig at jeg ikke skal bestemme hvornår han skal se hende og at hun har ret til både og mor og far osv! Han tænker nemlig kun på sine egne behov. Det er HAM der har valgt at være mig utro og ødelægge både mig, vores datter og vores familie sammen. Jeg ved ikke om han vil prøve at ramme mig, fordi jeg har valgt at sige stop eller hvad det er. Han er en rigtig god far. Men det er mest når det handler om leg osv... Alle de praktiske ting, dem klare jeg.. bad, mad, vitaminpiller, smøre madpakke, skifte sengetøj, købe vintertøj, købe tøj - vatpinde - badeshampoo osv.. Og når det kommer til omsorg er det også mig hun søger, hvis hun f.eks græder og han tager hende op så rækker hun armene hen imod mig og sån. Det er mig der har båret hende inde i min mave, jeg gik sygemeldt med hende i maven siden uge 12, så jeg har virkelig bare nusset og passet på min mave, det var mig der tog 12 mdr. på barsel, mig som kørte hende ind i vuggestuen. Er det ikke det man kalder for en primær omsorgspersonen? Jeg vil på ingen måde ud i en lang kamp, det fortjener vores datter ikke.. Hun fortjener at kunne komme til at leve det liv som venter hende forude. Jeg er villig til mange ting, men når det er sagt så er man også nød til at tage udgangspunkt i hun kun er 16 mdr, og der ville en 9/5 løsning nok også være for lang tid væk fra mor. Puha, det er svært!

Jeg vil kontakte mødrehjælpen i dag..

Nogen af jer der ved hvor lang ventetid der kan være i statsamtet? Kan jeg forvente at vi kommer til inden jul?

 

TAK FOR JERES SVAR!

Synes det er rigtigt godt at du ringer til mødrehjælpen - selvom din svigerindes veninde er advokat kan du kun bruge hendes rådgivning, hvis hun har familieret som speciale 

Du skal ikke bruge mere tid på at forklare din eks noget. Han er dybt frustreret og langer ud efter dig og dermed også jeres datter. Man kan jo godt sætte sig ind i hans frustration, men du er nødt til at handle, så jeres datter (og du) kan få lidt ro på hverdagen. 

Statsforvaltningens sagsbehandlingstid siger pt. 6 uger. Men den ventetid er kun rådgivende og de har ekstra at se til her i julen. Men kontakt dem og håb på det bedste.