jeg døjer sådan med kvalme.... heldigvis uden at brække mig.. jeg har ingen appitit og spiser om morgenen, fordi jeg SKAL... min kæreste forstår mig ikke eller vil ikke forstå....jeg kan forklare ham det og dagen efter har han glemt det... jeg arbejder hver dag og tager på arbejde selvom jeg aller mest har lyst til at blive i min seng..resten af denne graviditet.... jeg står op med min søn i hverdagen... hvis han gør er det fordi jeg har vækket ham for at gøre det... der sker intet automatisk...jeg er ved at gå til at frustration iver at han ikke forstår mig...jeg har det elendigt.. men alligevel skal jeg forklare mig ,hvorfor jeg bliver på sofaen ... og ikke har lavet madplan og hvorfor jeg ikke tager med ind at handle.. jeg har brug for han forstår mig... min frustration og hans frustration over at jeg bliver sur og tvær ,går ud over min søn... som ikke forstår hvad der sker....jeg mangler måder til at forklare ham at , en graviditet ikke behøver at være rosenrødt og fordi jeg endnu ikke ligner en strandet hval, godt kan have graviditets gener......hjælp....
Anmeld