Børn og døden...

At forklare en snart 5 årig om døden er sgu svært og nu har jerg skulle forklare Jacob det to gange inden for kort tid.... Først mistede vores nære venner (og underboer) den ene af deres ufødte tvillinge drenge. Jacob havde jo hørt at de skulle have tvillinger og vi havde sammen snakket om alle de ting han skulle lære dem og lave med dem. Så det var både svært og barsk at forklare ham at der kun kom en alligevel. Tror ikke helt han forstod hvad der var sket, men dog at der kun kommer 1 dreng med hjem. Line har vi ikke forklaret noget, men er bare begyndt at snakke om nannas lillebror (Nanna = deres datter på 2 år)
Og søndag morgen døde min gamle mormor, børnenes oldermor. Hun var dement, havde en dyb depression og pga parkinsons sad hun i kørestol og havde stort set ikke noget sprog. Så dybest set var det bedst hun fik fred!!! Men min morfar passede hande hjemme og hun har derfor været en del af ungernes verden, når vi har været hos mormor og morfar. Og de har kunne få hende til at live lidt op og smile. Så endnu en gang har vi skulle snakke død og denne gang med begravelse og gravsted og alt hvad der af følger. Hun skal begraves på lørdag, så vi kører til Aalborg fredag. Jacob virker som om han forstår at det var for det bedste og at han har forstået hvad vi har snakket om, men er altså lidt bange for om jeg har glemt noget, så han bliver bange på et tidpunkt. Min mormor lå på sygehuset da hun døde og havde været indlægt siden nytår. Så jeg har også brugt meget tid på at forklare ham, at fordi man kommer på sygehuset er ikke dte samme som man dør....

Undskyld det rodede indlæg. Havde nok lidt brug for at få luft og læsse lidt af!!

Knus fra
Julie

Kære Julie

Det gør mig ondt, det er altid svært at miste noget som har været en stor del af ens liv.
Herhjemme taler vi meget åbent om døden, og hvad der sker når man er død.
Bla. fordi Josephine kan huske morfar, og hun kan huske han var så syg.
Hun siger idag, at han var syg fordi han havde spist formeget slik. :-(
Vi tager hende ofte med på kirkegården, hvor hun lægger blomster og vi taler om hvordan han har det deroppe/ nede.
Hun ved han ligger dernede i en krukke med en rød rose på, og hun siger at hendes blomst ligger ved siden af.

På biblioteket kan man låne rigtig mange bøger om børn og døden, vi har selv haft en som hedder Hvor går man hen når man går bort.
Måske er det måden at få talt åbent om det.

Knus

Helle

Hej Helle!

Tak for tippet med bøgerne. Jeg vil da smutte på biblo en af de nærmeste dage!!

Vi gør rigtig meget ud af at snakke åbent om det herhjemme også og forklare tingene ærlig og på en måde børnene (mest Jacob) forstår. Tror det er vigtigt ikke at gøre sådan nogle ting til tabu for børnene. Tror også vi vil besøge hendes grav hver gang vi er hos mormor og orfar ligesom vi jo besøgte oldermor og olderfar og forsat vil besøge olderfar.

Knus fra
Julie