bulimi efter fødslen

hej piger

jeg vælger at skrive anonymt da jeg ikke vil genkendes.

jeg har før min graviditet haft bulimi men jeg kom delvist over det ca et halvt år før den testede positiv. men nu 3 månedere efter jeg har født og ikke har tabt mig det jeg havde forventet, er jeg så ulykkelig, kan ikke finde ud af hvordan jeg skal spise, jeg ved godt hvad en normal portion mad er men min mæthedsfornemmelse driller mig  så jeg fylder mig og ja... så sker det bare, jeg har så dårlig samvittihed over for min dejlige søn. og jeg skal heldigvis til en psykolog og ha snakket om det og nok også en diætist så jeg kan lærer at spise rigtigt, jeg kender kun følelsen af at være tom som føltes godt og følelsen af at være fyldt og så have det elendigt. jeg ville gerne kunne finde mellemtingen eller hvad man skal kalde det, eller med andre ord, vil gerne være rask fra dette helved så jeg også kan give min søn et sundt forhold til mad når vi når dertil. oven i det har jeg lidt angst som dog ikke er så slemt mere, men det er dog så svært at jeg ikke rigtigt kan tage mig sammen til at tage i motionscenter og jeg VED bare det vil tage overhånd og det ville også være dårligt. ville bare ud med det og så ville jeg hører om der er andre herinde der har det som mig, og hvad har i gjort for at få et sundere forhold til mad og ikke mindst jer selv, hvis nogen skulle have lyst til at dele det med mig,  

Hold da op. Det lyder ikke rart. Jeg håber virkelig psykologen kan hjælpe dig. Hvad med faren? Er han der ikke til at støtte dig?

Du får lige et  med på vejen.

Anonym skriver:

hej piger

jeg vælger at skrive anonymt da jeg ikke vil genkendes.

jeg har før min graviditet haft bulimi men jeg kom delvist over det ca et halvt år før den testede positiv. men nu 3 månedere efter jeg har født og ikke har tabt mig det jeg havde forventet, er jeg så ulykkelig, kan ikke finde ud af hvordan jeg skal spise, jeg ved godt hvad en normal portion mad er men min mæthedsfornemmelse driller mig  så jeg fylder mig og ja... så sker det bare, jeg har så dårlig samvittihed over for min dejlige søn. og jeg skal heldigvis til en psykolog og ha snakket om det og nok også en diætist så jeg kan lærer at spise rigtigt, jeg kender kun følelsen af at være tom som føltes godt og følelsen af at være fyldt og så have det elendigt. jeg ville gerne kunne finde mellemtingen eller hvad man skal kalde det, eller med andre ord, vil gerne være rask fra dette helved så jeg også kan give min søn et sundt forhold til mad når vi når dertil. oven i det har jeg lidt angst som dog ikke er så slemt mere, men det er dog så svært at jeg ikke rigtigt kan tage mig sammen til at tage i motionscenter og jeg VED bare det vil tage overhånd og det ville også være dårligt. ville bare ud med det og så ville jeg hører om der er andre herinde der har det som mig, og hvad har i gjort for at få et sundere forhold til mad og ikke mindst jer selv, hvis nogen skulle have lyst til at dele det med mig,  

Jeg ved intet om det, men ville ikke forlade tråden uden et kæmpe 

Kærlig hilsen

1000Ben

Anonym skriver:

hej piger

jeg vælger at skrive anonymt da jeg ikke vil genkendes.

jeg har før min graviditet haft bulimi men jeg kom delvist over det ca et halvt år før den testede positiv. men nu 3 månedere efter jeg har født og ikke har tabt mig det jeg havde forventet, er jeg så ulykkelig, kan ikke finde ud af hvordan jeg skal spise, jeg ved godt hvad en normal portion mad er men min mæthedsfornemmelse driller mig  så jeg fylder mig og ja... så sker det bare, jeg har så dårlig samvittihed over for min dejlige søn. og jeg skal heldigvis til en psykolog og ha snakket om det og nok også en diætist så jeg kan lærer at spise rigtigt, jeg kender kun følelsen af at være tom som føltes godt og følelsen af at være fyldt og så have det elendigt. jeg ville gerne kunne finde mellemtingen eller hvad man skal kalde det, eller med andre ord, vil gerne være rask fra dette helved så jeg også kan give min søn et sundt forhold til mad når vi når dertil. oven i det har jeg lidt angst som dog ikke er så slemt mere, men det er dog så svært at jeg ikke rigtigt kan tage mig sammen til at tage i motionscenter og jeg VED bare det vil tage overhånd og det ville også være dårligt. ville bare ud med det og så ville jeg hører om der er andre herinde der har det som mig, og hvad har i gjort for at få et sundere forhold til mad og ikke mindst jer selv, hvis nogen skulle have lyst til at dele det med mig,  

Jeg har også haft problemer med en spiseforstyrrelse. Både bulimi og anoreksi.

Jeg var faktisk rask allerede før jeg blev gravid, men da min søn er 7 måneder, og jeg heller ikke har tabt alt det jeg gerne ville, så forstår jeg godt dine tanker. Jeg har selv haft tilbagefald, men de sidste par måneder har været fri for alt selvdestruktivt som fx opkast.

Jeg ved at jeg aldrig kommer til at leve uden min spiseforstyrrelse, men jeg er ved at lære at leve MED den. Hvor JEG har kontrollen.

Prøver du at tænke indad? Hvor højt dit barn, din familie osv osv elsker dig for den person du er, og ikke dit udseende?

Jeg har sluppet alle ideer om at jeg sku være perfekt. Jeg vejer 4 kg mere end før jeg blev gravid, men hvad betyder det? Ingenting ...

camillakrath skriver:

Jeg har også haft problemer med en spiseforstyrrelse. Både bulimi og anoreksi.

Jeg var faktisk rask allerede før jeg blev gravid, men da min søn er 7 måneder, og jeg heller ikke har tabt alt det jeg gerne ville, så forstår jeg godt dine tanker. Jeg har selv haft tilbagefald, men de sidste par måneder har været fri for alt selvdestruktivt som fx opkast.

Jeg ved at jeg aldrig kommer til at leve uden min spiseforstyrrelse, men jeg er ved at lære at leve MED den. Hvor JEG har kontrollen.

Prøver du at tænke indad? Hvor højt dit barn, din familie osv osv elsker dig for den person du er, og ikke dit udseende?

Jeg har sluppet alle ideer om at jeg sku være perfekt. Jeg vejer 4 kg mere end før jeg blev gravid, men hvad betyder det? Ingenting ...

jeg tænker altid indad, og set i bakspejlet har det jo aldrig handlet om udseenet men om mit indre jeg har haft en barsk barndom med meget svigt og kun ''pletvist'' kærlighed eller sådan følte jeg og det er  jo svært for et barn ikke at føle sig elsket, har altid fået afvide at jeg er dum, ynkelig, uduelig og  ''det er din skyld '' og ''det er også din skyld'' osv. så det er jo ikke svært at forstå hvorfor sådan en som mig får en spiseforstyrrelse ! selvom der kan findes mange årsager til man får en spiseforstyrrelse.. 

 nogen gange er ''stemmen'' i mit hovede så tydelig at alt andet er ligemeget og at jeg ikke bare kan ignorere det, det er simpelthen så.. ja AAAAAAAAAAAAAAAAARGH..,. kan faktisk ikke rigtigt sætte ord på hvad det er jeg føler helt præcist, men når jeg så tænker på min søn så hjælper det mig lidt, og det er jo godt . jeg tror heller aldrig jeg slipper min spiseforstyrrelse helt for det har jo været min måde at håndtere min problemer på når tingene har været svært, så det er jo ikke bare liiiige noget man gør. 

åha jeg føler mig faktisk lidt skør når jeg skriver det her

eirene skriver:

Hold da op. Det lyder ikke rart. Jeg håber virkelig psykologen kan hjælpe dig. Hvad med faren? Er han der ikke til at støtte dig?

Du får lige et  med på vejen.

det er det heller ikke. jo han støtter mig så meget han kan, men desværre er det ikke helt nok,  skal have noget prof. hjælp, for at komme videre

tak

Anonym skriver:

jeg tænker altid indad, og set i bakspejlet har det jo aldrig handlet om udseenet men om mit indre jeg har haft en barsk barndom med meget svigt og kun ''pletvist'' kærlighed eller sådan følte jeg og det er  jo svært for et barn ikke at føle sig elsket, har altid fået afvide at jeg er dum, ynkelig, uduelig og  ''det er din skyld '' og ''det er også din skyld'' osv. så det er jo ikke svært at forstå hvorfor sådan en som mig får en spiseforstyrrelse ! selvom der kan findes mange årsager til man får en spiseforstyrrelse.. 

 nogen gange er ''stemmen'' i mit hovede så tydelig at alt andet er ligemeget og at jeg ikke bare kan ignorere det, det er simpelthen så.. ja AAAAAAAAAAAAAAAAARGH..,. kan faktisk ikke rigtigt sætte ord på hvad det er jeg føler helt præcist, men når jeg så tænker på min søn så hjælper det mig lidt, og det er jo godt . jeg tror heller aldrig jeg slipper min spiseforstyrrelse helt for det har jo været min måde at håndtere min problemer på når tingene har været svært, så det er jo ikke bare liiiige noget man gør. 

åha jeg føler mig faktisk lidt skør når jeg skriver det her

Du har brug for at snakke med en terapeut om dine tanker.

Jeg er selv anoretiker, det man vel kalder for helbredt. Men efter min graviditet hvor jeg tog 25+ kg på var det endda rigtigt svært at overse. Jeg fik et pks og måtte kun løfte min dreng 3 måneder efter, så selv mine motionsvaner måtte stoppes fuldstændigt.

Men mit gik i sig selv igen. Det tog rasende fart lige pludseligt, som amningen blev etableret godt. Nu er han 17 måneder og jeg er 100% mig selv igen.

Kan du ikke selv få kontrol på dine tanker, skal du have hjælp til det. Vi herinde kan give dig en god støtte, men ingen af os kan ændre dit tankemønster. Og du skader ikke kun dig selv mere, du har en komplet familie at elske.

Jonatansmor skriver:

Du har brug for at snakke med en terapeut om dine tanker.

Jeg er selv anoretiker, det man vel kalder for helbredt. Men efter min graviditet hvor jeg tog 25+ kg på var det endda rigtigt svært at overse. Jeg fik et pks og måtte kun løfte min dreng 3 måneder efter, så selv mine motionsvaner måtte stoppes fuldstændigt.

Men mit gik i sig selv igen. Det tog rasende fart lige pludseligt, som amningen blev etableret godt. Nu er han 17 måneder og jeg er 100% mig selv igen.

Kan du ikke selv få kontrol på dine tanker, skal du have hjælp til det. Vi herinde kan give dig en god støtte, men ingen af os kan ændre dit tankemønster. Og du skader ikke kun dig selv mere, du har en komplet familie at elske.

jeg har en tid ved en psykolog ved ikke om hun måske henviser mig til nogen andre nu må vi se. det er i hvertfald et skridt i den rigtige retning , jeg glæder mig til at komme igang ! men det er også lidt skræmmende, men jeg VIL SÅ gerne ud af det, jeg ønsker det mere end noget andet så jeg kan være der fuldt ud for min søn og det er jeg jo ikke 100 % nu hvor jeg har det sådan igen.. desværre,

Anonym skriver:

jeg har en tid ved en psykolog ved ikke om hun måske henviser mig til nogen andre nu må vi se. det er i hvertfald et skridt i den rigtige retning , jeg glæder mig til at komme igang ! men det er også lidt skræmmende, men jeg VIL SÅ gerne ud af det, jeg ønsker det mere end noget andet så jeg kan være der fuldt ud for min søn og det er jeg jo ikke 100 % nu hvor jeg har det sådan igen.. desværre,

Har du været under behandling før? Tænkte du kan måske komme til dem igen? De kender dit forløb og kan måske "fortsætte hvor I slap"?

Du skal holde fast i den lyst til at blive rask, det er den der vil få det til at lykkes