Irriterende møgunger!!! ;)

Der er også enklte som jeg heller ikke kan have i mit system, men mener det er forældrenes skyld.. Som flere andre vil jeg heller ikke have de hopper i min sofa eller ødelægger ting og siger forældrene ikke noget gør jeg selv. Mit hjem, mine regler Syntes det er mangle på respekt overfor andre mennesker hvis man ved hvordan de vil have tingene og man så er lige glad..

Jeg mener generelt at det er forældrene, det er galt med, når børn er "pain in the as". Det er som om, man er blevet bange for at opdrage. Man er mere tilbøjelig til at tale tale tale til barnet. Og spørge om en hulens masse, når man faktisk mener det punktlig at barnet skal stoppe NU.

Børn skal ikke underkues, men det er et barn, der skal rettes til - i samfundet, livet, samarbejdet etisk osv osv... Almen dannelse synes jeg ofte kan ses som en mangelvare hos børn (ikke at kæmme alle over een kam)

I artiklen står der bl.a: "Han påpeger, at en mulig årsag til irritationen er, at børn i dag er mere støjende og knap så disciplinerede som før i tiden".

Opdragelse af børn er sååå svært og noget man virkelig kan komme op at skændes om. Også sårer det jo, når man hører ell fornemmer, at folk ikke kan lide ens børn.

Jeg har en veninde. Hun har 4 piger, hvor jeg har 3 drenge. Og jeg kan nemt mærke, at hun synes, mine drenge er belastende. Vi er stoppet med at se hinanden - der var simpelthen længere op til mig, end omvendt. Men vi skriver stadig sms sammen. Det er bare sådan en skam, at hun ikke oplever  hvor skønne, intelligente og rolige mine drenge er blevet siden de var små drenge.

Jeg er stort set den eneste i min omgangskreds der har børn. Men der er  dog en, hvor moderen i den grad spolerer barnet. Jeg har svært ved at være omkring barnet, fordi h*n ikke har noget som helst filter for, hvordan man opfører sig overfor/sammen med/i nærheden af andre. 

Det er virkelig synd for dette barn, for der kommer så mange negative oplevelser i sammenspil med andre.

Jeg synes ikke noget som helst barn er en møgunge, men tror på at man skal se på omgivelserne omkring barnet, og finde "fejlen" der. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg har stemt blankt - jeg vil ikke sige, at jeg ligefrem ELSKER dem alle, men der er ingen, jeg ikke kan udstå, eller hvis opdragelse, jeg finder forkert.

Der er børn, som i perioder kan være anstrengende at være i selskab med, men jeg synes, det er helt galt, når voksne mennesker er så intolerante, at de ligefrem opfatter nogle børn som "ikke til at udstå". Og jeg ville egentlig ikke have lyst til at have et venskab med nogen, som decideret ikke brød sig om mine børn.

Måtte også stemme blankt! 

Kloster skriver:

Jeg mener generelt at det er forældrene, det er galt med, når børn er "pain in the as". Det er som om, man er blevet bange for at opdrage. Man er mere tilbøjelig til at tale tale tale til barnet. Og spørge om en hulens masse, når man faktisk mener det punktlig at barnet skal stoppe NU.

Børn skal ikke underkues, men det er et barn, der skal rettes til - i samfundet, livet, samarbejdet etisk osv osv... Almen dannelse synes jeg ofte kan ses som en mangelvare hos børn (ikke at kæmme alle over een kam)

I artiklen står der bl.a: "Han påpeger, at en mulig årsag til irritationen er, at børn i dag er mere støjende og knap så disciplinerede som før i tiden".

Opdragelse af børn er sååå svært og noget man virkelig kan komme op at skændes om. Også sårer det jo, når man hører ell fornemmer, at folk ikke kan lide ens børn.

Mine ord..

Kloster skriver:

Jeg mener generelt at det er forældrene, det er galt med, når børn er "pain in the as". Det er som om, man er blevet bange for at opdrage. Man er mere tilbøjelig til at tale tale tale til barnet. Og spørge om en hulens masse, når man faktisk mener det punktlig at barnet skal stoppe NU.

Børn skal ikke underkues, men det er et barn, der skal rettes til - i samfundet, livet, samarbejdet etisk osv osv... Almen dannelse synes jeg ofte kan ses som en mangelvare hos børn (ikke at kæmme alle over een kam)

I artiklen står der bl.a: "Han påpeger, at en mulig årsag til irritationen er, at børn i dag er mere støjende og knap så disciplinerede som før i tiden".

Opdragelse af børn er sååå svært og noget man virkelig kan komme op at skændes om. Også sårer det jo, når man hører ell fornemmer, at folk ikke kan lide ens børn.

Jeg har en veninde. Hun har 4 piger, hvor jeg har 3 drenge. Og jeg kan nemt mærke, at hun synes, mine drenge er belastende. Vi er stoppet med at se hinanden - der var simpelthen længere op til mig, end omvendt. Men vi skriver stadig sms sammen. Det er bare sådan en skam, at hun ikke oplever  hvor skønne, intelligente og rolige mine drenge er blevet siden de var små drenge.

 Kunne ikke være mere enig

Bliver lidt ked af det når jeg ser folk skriver "hvis børnene ikke opfører sig godt er det forældrenes skyld"....................

Jeg ser børn ligeså forskellige som voksne... med forskellige meninger, holdninger, måder at være på osv. Selvstændige individer!

Gu er der nogen som ikke opfører sig ordentligt pga. forældrene, men nogle børn er bare mere udfordrende og f.eks. vilde.

Min veninde har en lækker sød dreng!! Som har svært ved det sociale og kan være lidt grov, ved ting / os.. MEN MEN MEN han er sku dejlig! Og det er IKKE hans mors opdragelses metoder der er galt med... Drengen er bare som han er! Og der er mere at arbejde med pt. for moderen end ved en del andre børn...


Mine egne to børn opfører sig generelt godt, er høflige osv.. så det er ikke fordi jeg føler at jeg bliver sat i bås.. Men synes sku det er synd for dem hvis børn ikke opfører sig godt at "så må det være forældrenes skyld"... Bare fordi ens egne børn opfører sig godt så er det jo ikke sikkert at der var samme "start punkt" for børnene.. Min datter har f.eks. aldrig slået, sparket eller noget som helst, så det har vi ikke skulle takle.


Og så er der de børn der agere som de gør pga. en diagnose....





Åh det bliver vidst lidt noget kludder det jeg skriver.... Men min mening :-)



Men til ts. spørgsmål, Jeg elsker ikke mine venners børn, men de betyder meget for mig. Nogle mere end andre (hvilket jeg ser som klart da der jo er forskellige relationer).

Kloster skriver:

Jeg mener generelt at det er forældrene, det er galt med, når børn er "pain in the as". Det er som om, man er blevet bange for at opdrage. Man er mere tilbøjelig til at tale tale tale til barnet. Og spørge om en hulens masse, når man faktisk mener det punktlig at barnet skal stoppe NU.

Børn skal ikke underkues, men det er et barn, der skal rettes til - i samfundet, livet, samarbejdet etisk osv osv... Almen dannelse synes jeg ofte kan ses som en mangelvare hos børn (ikke at kæmme alle over een kam)

I artiklen står der bl.a: "Han påpeger, at en mulig årsag til irritationen er, at børn i dag er mere støjende og knap så disciplinerede som før i tiden".

Opdragelse af børn er sååå svært og noget man virkelig kan komme op at skændes om. Også sårer det jo, når man hører ell fornemmer, at folk ikke kan lide ens børn.

Jeg har en veninde. Hun har 4 piger, hvor jeg har 3 drenge. Og jeg kan nemt mærke, at hun synes, mine drenge er belastende. Vi er stoppet med at se hinanden - der var simpelthen længere op til mig, end omvendt. Men vi skriver stadig sms sammen. Det er bare sådan en skam, at hun ikke oplever  hvor skønne, intelligente og rolige mine drenge er blevet siden de var små drenge.

Ååhh rygende enig!

Jeg har faktisk en veninde jeg ikke er sammen med særlig tit på grund af barnet..

Men vil ikke direkte give barnet skylden, da moderen altid har været meget overgivende, og barnet for lov til at gøre som det vill.. å snart de går ud af døren derhjemme skriger barnet til de er hjemme igen fordi barnet bare ikke gider med nogensteder.. For det meste vælger de også bare at blive hjemme..

Christine skriver:

Selvfølgelig kan børn være irriterende, men jeg synes næsten det er værre at være vidne til opdragelsesmetoder som jeg personligt synes er forkerte og/eller ikke virker...