Tænker på hvor langt man vil/skal gå med behandling før man overvejer adoption?
Hvad synes I?
enig i at det er individuelt. hvor langt man vil gaa? Jeg gaar ud fra du mener hvor laenge du vil prove selv at blive gravid eller?
Jeg selv har adopteret men jeg ville helst adoptere end at fode 'mit eget biologiske barn' af den simple grund at jeg altid har ville adoptere et barn der manglede en mor og far.inden man adopterer skal man jo undersoges af en laege og bl.a faa at vide hvor store chancer man har for selv at blive gravid . mine chancer var rigtig gode (det er dog uden betydning for at kunne adoptere i visse lande man soger barn fra).og det er uden betydning for mig at mit barn har mit eller min mands genetiske sammensaetning, (alt det der med at kunne foede barnet og se sin mands og ens egen ansigtstraek og fore familiens 'stamme' videre har ALDRIG sagt mig noget men haenger mig ud af halsen naar jeg horer det for i mit hoved er det slet ikke vigtigheden for mig ved at faa born
, men saadan er vi jo saa forskellige
jeg kan lade mig fortaelle at min mand ikke nodvendigvis havde samme lyst til adoption for jeg fik ham med paa det. han har et barn fra tidligere forhold og han troede det ville vare anderledes med et barn han ikke havde lavet selv. efter guldklumpen siger han ofte med stor forunding og glaede :det er helt det samme uden forskel!
for mig var det 'hvor langt ville du gaa' altsaa kun selve adoptionsgodkendelses processen. jeg var da mega nervos for alle de samtaler man har med 'eksperter' der saa skal tage stilling til om man er 'god nok'. men jeg taenkte, hvis jeg ikke gor det ogsaa selvom 'jeg ikke blev godkendt, vil jeg altid fortryde det resten af mit liv. og det var den grund der gav mig mod til at gaa hele godkendelses processen igennem.
saa det er altsaa kun dig selv der kan afgore 'hvor langt du vil gaa' og ingen andre.
Anmeld
