Hva gjorde du????

Anonym skriver:

hvor er du stærk!!!!!! mit problem er nok lidt tanker om økonomien hvordan det skal gå det er svært at tage springet men jeg har det som dig kan ikke arb. med mennesker mere af samme grund du fortæller. 

Tak sådan har jeg ikke set det, mere som overlevelse...

Min mand er også på SU lige nu, hvilket gør faktisk at vi kan søge en masse forsørger tillæg. Og så får vi også næsten friplads til vores datter. Vi ejer kun en bil, vi sidder i en lejebolig og der kommer til at gå mange år før vi får råd til at købe et hus. Ferie forgår hjemme og i Djurssommerland Men det er det hele værd...

Vi har et glad barn. Da jeg arbejdet havde jeg ingen overskud til hende. Så hun afviste mig igen og igen. Jeg duede ikke, kun hendes far. Så blev jeg deltids sygmeldt og min datter blev igen morglad.

Det er hun heldigvis stadig 1½ år efter jeg stoppede med at arbejde

Men jeg forstår dig godt at det er svært at overskue de økonomiske konsekvenser ved at sadle om. Og det er bare så vigtig at man er enig med sin partner.

Anonym skriver:

Hvis du ikke magtede dit arb. mere og det var begyndtt at gå så meget udover familien at det var svært at få det hele til at fungere ville du så VÆLGE at lade dig sygemelde og blive fyret???

Stor kram til dig, jeg har selv prøvet det.

Jeg vil mene at man er nødt til at sygemelde sig når man ikke kan klare arbejdet. Du skal passe på dig selv og din familie som nr. 1. Der kommer ikke nogen og giver en en medalje når man har slidt sig ihjel på arbejdet.

Det er utroligt stærkt at kunne sige fra og gøre det rette for sig selv og sin familie.

Men et godt råd vil være at få en snak med fagforeningen så du er forberedt på og sikret imod eventuelle problemer. Ligeledes vil en psykolog måske være en god ide?

Stor kram og god bedring