Regitze89 skriver:
Ja, nyder I det? Har I det okay nok til at kunne gå og være glade og spændte og i baby-humør, eller fylder kvalmen og trætheden, nervøsiteten og usikkerheden?
Jeg selv har det meget blandet, der er dage hvor jeg kan gå helt i selvsving over: "tænk hvis der ligger et dødt foster til nf?", og så er der andre dage, hvor jeg har lyst til at fløjte og fortælle hele verden at den nu har et navn når den kommer. Det er lidt af en rutsjebanetur indtil videre, men jeg er heldigvis forholdsvist let ramt kvalme-mæssigt.
Hvordan med jer? 
nyder og nyder... jeg døjer rigtig meget med kvalme.. og træthed....det rammer rigtig hårdt denne gang....
og nu kan jeg jo ikke tillade mig og bare flade ud som jeg kunne under den første.. der er alle mulige (søn og kæreste) jeg skal tage hensyn til.. det kan godt være at jeg under min graviditet med elias ønskede at hans far skulle være en del af graviditeten... men hold da op , hvor har jeg dog haft det nemt... for det er skisme hårdt nu at skulle stå til ansvar , for hvad man siger..når man bliver irretret eller er drøntræt...forsvarer ens valg... for hvornår man går i seng....(læs : hvis jeg kunne gik jeg i seng kl 19) eller hvis jeg nu lige tager en smøg (kvittede smøgerne da jeg fandt ud af at jeg var gravid)... hver 4 dag eller lign.... lige pt nyder jeg den ikke... jeg kan ikke finde min rolle som mor og som gravid som så også har en kæreste...
jeg har før været mor SELV i ca 3 år og været gravid SELV, det er svært at finde den plads hvor jeg skal være en blanding af alle de er titler... også at give min kæreste plads til at spørge, og ikke bare synes han er åndsvag..fordi han stiller alle de spørgsmål...
Anmeld
