Jeg synes egentlig, det er forkert at forsøge at placere skyld i sådan en sag hér.
Så skal det da være for at undgå, at det sker igen for andre.
Jeg tror, danske forældre gør, hvad de kan for at påvirke deres børn/unge til at tænke sig om, så de undgår uønsket graviditet og desuden kønssygdomme, men nogle gange må det jo gå galt.
Jeg har ikke helt forstået, hvorfor pigen holdt det hemmeligt. Var det fordi, hun gerne ville have barnet - eller var det mon sådan noget med, at hun bare ikke kunne få sig selv til at sige noget, og hvis man bare tier og lader som ingenting, så går det nok væk?
Når nu "skaden" er sket, så kan man jo bare håbe på, den megen omtale vil have den effekt, at andre seksuelt aktive unge tænker sig om en ekstra gang og passer ekstra på.
Faktisk så TROR jeg også, omtalen af denne sag er meget mere værd hvad angår skræk og advarsel end alverdens moralprædikener fra forældre og skolelærere. De dér voksne har altid ét eller andet i ærmet, man skal passe på, eller som man ikke må. Det er noget andet, når de kan se de fysiske beviser for, at det rent faktisk KAN gå galt.
- Helle
Anmeld