Hej
Begge mine har sovet al dagssøvn ude i vognen fra de var ca 2 uger (de er begge vinterbabyer). Med mindre det var -10 grader eller koldere eller kraftig vind fra forkert retning, så vognen ikke kunne stå i læ. Og selvfølgelig ikke hvis de havde feber.
Når det var koldt har de fået uld inderst og evn et uldtæppe omkring køreposen. Jeg rullede også et lille tæppe sammen og lagde på tværs af åbningen for at stoppe trækken - men nu havde vores vogn en meget stor åbning i kalechen. Det variere meget fra vogn til vogn. Ved enkelte modeller kan kalechen trækkes så langt ned, at der da umuligt kan kommer særlig meget frisk luft ind i vognen?
Jeg har sværget til frisk luft til de små, og de har sovet rigtig godt udenfor. De har aldrig sovet nær så godt, når de har været nødt til at sove indenfor.
Også selvom vognen var hvid indvendig. (Efter at vi havde købt den, fik vi at høre fra venner, at en vogn for alt i verden skal være mørk indeni. Ellers vil babyen have vanskeligt ved at falde i søvn... Det vidste vores børn heldigvis heller ikke
)
Jeg fik det råd fra SP'en, at hvis det er koldt, og man gerne vil lægge et tæppe over babyen, så skal man huske, at den bliver kold nedefra også, så det er bedst at lægge et tæppe under også. Og så skal man passe på, at babyen ikke bliver for varm. I følge hende vil en kold baby blive utilpas og vågne, mens en for varm baby vil have meget svært ved at vågne, selv ved behov... Man lærer heldigvis hurtigt sin egen baby at kende, så det ikke er så vanskeligt at beregne, hvor meget tøj, som er nødvendigt. Bare husk at babyer er forskellige på det punkt også, så to babyer kan have forskelligt tøjbehov ved samme anledning.
for at det i år bliver en udesovningsvenlig vinter!
Anmeld