Søndag d. 6 november 2011.
Min kære ”mand” kører kl rumpe om morgenen til nyborg, for at køre rallyfinale halløj, men så klog som jeg nu engang er, så valgte jeg at blive hjemme, så jeg sover videre..
Da jeg så langt om længe kommer op, har jeg små lændesmerter, med stråling ned i benene. Ikke noget jeg tænker videre over, da ryggen plejer at drille lidt engang imellem. Jeg kører hjem til min veninde et hurtigt smut, og derefter hjem til svigermor. Derhjemme kommer smerterne engang imellem og går igen lidt efter. – Hvilket jo så var små begyndende veer, som jeg ikke lige tænkte over, selvom jeg nu jokede lidt med det, pga de kommer og går – kommer og går.
Derefter kører jeg til fødselsdag hos min lillebror. Der har smerterne taget lidt til, dog ikke så meget at jeg sagtens kan møve rundt osv. Jeg siger til min papmor at jeg har de her smerter og beskriver dem, hun kigger på mig og smiler, og så joker jeg bare igen videre med veer. Hun vidste jo godt hvad de kunne blive til 
De tager lidt efter lidt, til i styrke, hvilket jeg jo selvfølgelig heller ikke tænker over, da det jo sagtens bare kunne være ryggen der var lidt træt. ( ja, jeg er MEGET blank. Haha )
De bliver værre og værre, og når de kommer bliver jeg nød til at stoppe op og trække vejret dybt. Min papmor beder mig om at tage tid, hvilket jeg så gør. Veen vare 45 sek og der er lige knap 3 min imellem, på daværende tidspunkt.
Modtager en sms fra min kære ”mand” som skriver at de er på vej hjem fra nyborg. Svaret tilbage lyder således: ”Det var godt skat, for jeg har veer og tror sgu det er nu”.
Omkring kl. 18, kommer både min far og Ulrik hjem, og vi ( min papmor og jeg ) fortæller det med veerne osv. Min far går egentlig lidt i selvsving, nu skulle han jo snart være morfar. Hehe.
Ulrik og de andre læsser rallybilen af og tømmer bilen, han siger ikke så meget, andet end at han smiler lidt til mig, når jeg klager lidt over de stadig tiltagende smerter.
Jeg går ind under bruseren, for at få lidt varmt vand på lænden, og gud hvor var det dejligt!
Veerne tager mere til. Jeg ringer ind til FG, men så dum som jeg er, siger jeg at jeg godt kan snakke imens. FLOT NETTEHB! – ”så er de desværre ikke kraftige nok endnu” – ellers er jeg bare overskuds menneske hvad angår smerte? – men okay. Må bide i det sure æble og ligge mig ind og vente til jeg ikke kan snakke mere 
Ulrik og jeg kører hjem, og de bliver værre endnu. Jeg ligger mig med varmepude på lænden for at dæmpe smerterne. Ulrik køre ned for at hente hans mors bil ( lidt mere konfortable ) og imellem tiden ringer jeg til fg igen. Nu kunne jeg sgu ikke holde det ud mere, eftersom at jeg lå og tudede hver gang der kom en ve. De siger jeg godt må komme ind til en tjekker.
og nu går det stærkt, så hold fast i computeren 
- Vi ankommer på FG 22.30.
Jordemoderen undersøger mig både udvendig og indvendig. Hun skønner lillepigen til at veje mellem 3200-3300 g. Jeg er 2-3 cm åben.
Kl. 23.15 får jeg klyx.
Kl. 23.30: Jeg har åbnet mig 3-4 cm og veerne vare nu 1 min. Jeg bliver sendt på en gåtur i en halv time, for at sætte mere skub i veerne. Og jo tak, det skal jeg lige love for da. Ude på gangen sidder der oveni købet en kameramand. Og hvor var han mon lige fra? De unge mødre. ARG LAD MIG KOMME VÆK! HAHA
kl. 00.05 er vi tilbage fra vores lille gåtur. Veerne har igen taget til i styrke. ( styrke 2 ) Jeg får varmepude på lænden. AAAAH!
Kl. 00.49 kommer jeg i brusebad. Lækkert! Bare at sidde der og så køre brusehovedet hen over symfysen.
Kl. 01.00 er jeg tilbage i murstens sengen. Får en ny varmepude på lænd og en på symfysen.
Kl. 01.10 går vandet spontant. ”jeg tror lige jeg tissede i bukserne” – ”nej, det var fostervandet” hehe. Jeg er nu 5-6 cm åben.
Kl. 01.39 får jeg lagt akupunktur nåle i symfysen. Synes de virkede til at hjælpe hurtigt, så bad om at få dem lagt i lænden også.
Kl. 01.48 får jeg dem lagt i lænden. Og AV! For en i delle. Der måtte jeg pive lidt ekstra. Puuha. Ubehageligt.
Kl. 02.00 vil jeg gerne i badekar, som jordemoderen havde fyldt op. Hun opfordre mig til at gå ud og tisse først. På toilettet troede jeg at jeg skulle dø! Føj for den lede. Av av. Godt min kære mutti var med derude. Det gjorde så ondt at jeg glemte alt om at trække vejret osv. Det var så den kære pressetrang der dukkede op midt i det hele. Jordemoderen beder mig om at hoppe tilbage i sengen. Så ingen badekar til mig 
Kl. 02.10 mangler jeg en sølle halv cm for at være helt åben. Jordemoderen kan se at lille pigen står skævt med hovedet, men siger intet. Hvilket jeg faktisk er glad for. Kunne forestille mig at man gik i panik hvis det var man hørte den slags under sådan en omgang.
Kl. 02.20 har jeg tiltagende pressetrang og er helt åben. Jordemoderen beder mig om at presse spontant med.
Kl. 02.34 er vores lille guldklump ude 
52 cm og 3240 gram
Kl. 02.45 fødes moderkagen. 440 gram vejede den.
Jeg havde en bristning. 
Og iiiiih. Hvor jeg dog elsker min lille prinsesse hun er bare gudeskøn! Det er den bedste gave jeg nogensinde har fået.
Da hun stod skævt i mit bækken, er hendes næse blevet trykket, men intet går udover vejrtrækningen og næsen har rettet sig meget op
Blev efter fødslen indlagt på storken. Tirsdag nat måtte jeg stoppe med at amme fordi det simpelthen gjorde så ondt og hun ikke havde teknikken rigtigt. Men idag er den kommet op og køre igen. Mælken står ud i stråler og lille pigen har fundet den rette teknik igen.
og så lige en masse billeder 
