Sa

Kofoed. skriver:

Jeg har også haft min andel af sa'er nu. Min første graviditet endte i en ma, små blødte 8+1 og det blev værre og værre 8+3 kom jeg til lægen, som sendte mig til scanning, den viste et foster svarede til 6+6 uden hjerteblik og lå for lavt i livmoderen, fik medicin til at hjæple den ud.

Næste graviditet (2 måneder efter) endte i en mislykketbiokemisk graviditet (hvor ægget ikke kunne sætte sig ordenlig fast)

3. gang kan være lykkens gang, men igen igen endte det i en ma, dengang var fosteret gået til imellem 20+2 og 21+0. Dog var dette en tvillingegraviditet, så fik trods alt en skøn lille datter. Men savner hendes søster hver eneste dag

Jeg vil personligt altid frygte at miste igen, det kan jeg ikke ligge fra mig, så har allerede lagt ud, at jeg vil have nogle tryghedsscanninger næste gang også om jeg selv skal betale og det skal være igennem hele graviditeten.

puha sikke en omgang

Godt i fik en prinsesse ud af det trods alt

Miss Church skriver:

Jeg blev gravid selvom jeg er på p-piller og har taget dem som man skal. Lægen mener, at det er fordi jeg blev ved med at tage p-pillerne (fordi jeg på det tidspunkt ikke viste at jeg var gravid) at jeg  aborterede. 

Det kom som et kæmpe chok og satte virkelig mange tanker igang hos mig. Havde ikke regnet med at jeg ville blive så ked af det, da det jo på ingen måder var planlagt. 

Man AV det gør ondt at miste! Kan godt forstå at de, som planlægger graviditeten og så mister går helt fra den 

Så er det godt at man kan skrive med en masse dejlige damer her inde på baby.dk 

jeg har stemt blankt..

året før jeg blev gravid med Frej, fandt min kæreste og jeg ud af at jeg havde været gravid men altså først fandt ud af det efter jeg havde midstet det..

og hvordan kan det lade sig gøre? jo for det første havde vi ikke prvet at blive gravide men jeg var en dør til at huske mine p-piller, så jeg tog for sjovt en g-test en dag hvor vi havde ligget og talt inde i sengen om at jeg havde været ekstra øm og træt i kroppen i et stykke tid, men jeg havde jo lige blødt nogle dage inden så jeg kunne jo ikke være gravid.. 

men testen var positiv - svagt - men med 2 streger.. dagen efter tog jeg så en test og den var meget negativ.. hmm..

jeg ringede til lægen som tog en blodprøve for at finde ud af min krop.. og den sagde at jeg havde været gravid men ikke var det mere..

Frej kom et år senere, han er ikke planlagt.. der skal åbenbart bare et par glemte p-piller til at jeg bliver gravid

Jeg har været gravid 4 gange, hvor jeg havde SA i de 2 mellemste.. Første SA gik det hele af sig selv, anden gang måtte jeg havde en udskrabning fordi jeg blødte kæmpe klumper i halvandet døgn

jeg har været gravid 6 gange: 1 gang kom min søn sund og rask, så en sa i 5. uge; sa i 7. uge. så en ma også i 7.uge, og endnu en ma i 10. uge.. de er heldigvis opdaget med det samme +/- et par dage pga scanninger.. nu ernjeg såmgravid for 6. gang med en raskbaby

Jeg har stemt blankt, da jeg har haft en MA året før jeg fik Isabella - dvs. 2 år siden nu. Det fandt vi ud af til NF-scanningen, men mit tal var så lavt at min krop selv var i gang med at udstøde fosteret 

Jeg har en sund og rask datter på 10 mdr (mit livs lys)

Jeg har næsten lige mistet hendes lillebror/lillesøster i uge 8  Jeg fik et godt forløb på den måde at kroppen heldigvis klarede det hele selv og ikke behøvede hjælp. Jeg blev fulgt med scanninger og blodprøver på sygehuset og var glad for det. De kunne se at barnet var dødt kun max få dage før jeg begyndte at bløde og efter jeg begyndte at bløde gik der kun 2 dage før kroppen udstødte det selv. Jeg syntes at det var meget barsk at sidde der med det i hånden og se ned på det...alle de drømme og forhåbninger bare smadret til atomer og en rungende følelse af total tomhed.

Jeg er så taknemmelig for at jeg har min smukke datter og min dejlige kæreste, for de har gjort hele forskellen for mig i denne tid. Og så de søde piger på baby.dk som har støttet mig.

Jeg glemmer aldrig nogensinde min lille spire som ikke overlevede og jeg vil aldrig komme mig helt over det. For mig var det ikke bare et foster eller noget der kunne blive til et barn eller sådan noget. For mig var det et rigtigt barn som jeg elskede så højt allerede. For mig er et det et englebarn selv om det var så lille endnu.

 Men jeg føler nu at jeg er ved at være ovenpå igen på den måde at det hele hænger sammen igen og jeg er mig selv igen. Sorgen fylder ikke det hele mere og jeg har ikke daglige tudeture mere. Jeg har det godt igen...men jeg glemmer det aldrig. 

Linda83 skriver:

Sidder her og læser lidt om SA og synes det er utrolig mange der har haft en eller flere 

Har selv lige haft en i sidste uge Var 9 uger henne men fosteret var kun 7 +4 og ingen hjerteblink Så jeg havde gået i 10 dagen og troet alt var iorden. Det kom virkelig som et chock.

Men nu når jeg tænker tilbage, så var denne graviditet ikke som de 2 andre, ingen kvalme og heller ikke så træt, men tænkte at det måske var pga at det var en anden far denne gang. Var så meget i tivlv om jeg overhovedet var gravid at jeg købte en test mere selvom jeg havde taget 3 i starten af graviditeten 

I må meget gerne fortælle jeres "historie"

 

Det er faktisk sådan, at ca 60% af ALLE graviditeter ender i en SA. Det er åbenbart naturens egen måde at rydde ud på og nærmest det normale.

Før i tiden nåede man bare ikke at finde ud af at man var gravid før det var ovre..man konstaterede bare, at man gik over tid.
Dengang fandtes der jo ikke alle de tidlige tests, som jo så både er ondt og godt.
En masse kvinder når at ryge op i himlen og falde dybt ned, når det ikke bliver til noget, og jeg tror egentligt det gør mere skade en gavn med al den testen i tide og utide.

Og ja..jeg har haft en hel del SA'er.

Kærligst
Sussie

Jeg havde en for 14 dage siden var 7+2 jeg går til blodprøver nu men kan ikke helt forstå det endnu

I 2008 havde jeg en MA i uge 12, som kun blev opdaget, fordi jeg gik til lægen og sagde at jeg troede der var noget galt.

I 2009 fik jeg en skøn lille dreng

I 2010 ´havde jeg en SA i uge 7-8 stykker