Ringede til fødegangen søndag aften, da jeg plet blødte en lille smugle, de ville gerne se mig og tjekke at alt var ok.
Blev scannet og lille pigen havde det godt og var helt perfekt, de tjekkede op på hvor moderkagen ligger og den ligger stadig over livmorhalsen og var grunden til at jeg blødte. Når det så sker beholder de en til observation.
Så blev indlagt søndag aften og er først kommet hjem her til eftermiddag. Man skulle være blødningsfri i mindst 24 timer før man får lov til at tage hjem.
Det er godt nok kedeligt at bare ligge på sådan en stue og vente på at komme hjem. Men er glad for at de holder øje med en og tjekker op på at den lille har det godt. Nu håber jeg bare ikke det sker igen, men sandsynligheden for det sker igen, er desværre høj. Og nu ender det nok med et PKS, hvis moderkagen ikke når at flytte sig. Det skal jeg have tjekket d. 21.
Så nu er jeg sygemeldt resten af ugen, hvor jeg alligevel skulle gå fra på arbejde. Jeg skal passe på ikke at tage tunge løft, eller bære på for meget. Så indkøbsposerne må vente på manden.
Nu håber jeg bare jeg kan få lov til at gå tiden ud uden flere ophold på skejby til observation og at moderkagen når at flytte sig nok til at jeg ikke skal igennem PKS.
Anmeld