spørgsmål angående mandlen juleaften... :-)

Nu glemmer du lige en vigtig detalje..snydemandlen bliver KUN brugt, så længe ungerne selv er med på den.
Der kommer hurtigt en dag (alt for hurtigt) hvor de føler sig for store, og så er følelsen for barnet igen lidt højtidelig og storslået, fordi man FØLER man er blevet stor og ikke behøver at være med i snyderiet.
Det er ligesom med julenissen, der kommer med kalenderpakkerne..der er så få år, hvor de vitterligt tror det er en nisse, men der kommer også en dag, hvor de selv regner ud at det er en af de voksne, der laver kalenderen.

Ja, jeg er selv vokset op med nissen, med julekalenderen, og var vel 5 år, da jeg regnede ud det var mine forældre..men det var så morsomt, den efterfølgende jul, at vi kunne drille hinanden med at det var nissen, og så det med, at mine forældre lige skulle regne ud, at JEG havde regnet den ud.
Det samme var det med mandlen.
Jeg var da en 9-10 år, da jeg selv regnede ud, det var snyd, og synes et par juler, at det var hyggeligt med snyderiet, så fik jeg jo også en lille pakke, til at få tiden til at gå.
Og det synes jeg er en god ting. Tiden kan somme tider gå alt for langsomt, inden juletræet, når man er barn, og så er en mandelgave med noget morsomt indhold alle tiders ide.
Og endelig, som Charlotte siger..ja der er noget helt vidunderligt ved at se lyset i ungernes øjne, når de får mandlen, og bare denne ene gang om året oplever en succes, som ikke er bestemt af andre end familien.

Man kan sige at det er en kærlighedserklæring til glæden. Vel er det snyd, men hvad så...de skal tids nok lære alle livets barske realiteter i alle mulige andre sammenhænge..men behøver det lige at være juleaften?
Hvorfor skal skuffelsens følelse overhovedet have lov at snige sig ind en juleaften???
Ikke i mit univers. I vore dage har vi muligheden for at forkæle vore børn lidt eller meget, og der går ingen skår af nogen, fordi man snyder lidt og giver en ekstra gave og bruger lidt snyd.
Går jeg til børnefødselsdag med mindre børn, har jeg også altid lidt med til de andre børn.

Det er godt at have sine principper som forældre, men man skal ikke altid tvinge dem igennem bare for princippets skyld.
Vel er det fjollet med en tradition som denne, men så er der så mange andre traditioner, der er lige så fjollede.
Det handler også om, at vi har en oldemor med, der elsker lige så meget at se lyset i børnenes øjne, og bedsteforældre, der glæder sig til at opleve det, som en del af julens glæder.
Og på bundlinjen, så handler det vel om at man ikke må tage glæden fra andre, når det er så lille og uskadelig en ting, som i mange år har været en del af familiens traditioner.

Min egen skuffelse kan jeg godt overleve..det kniber dog mere med oldemors, der ligesom jeg, vil sidde med et stik i hjertet en juleaften.

Og jeg elsker da også dig min pige..glem aldrig det..men interessant at høre hvad de andre herinde siger
(Og nej bare rolig piger, vi er ikke uvenner overhovedet)

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Nu glemmer du lige en vigtig detalje..snydemandlen bliver KUN brugt, så længe ungerne selv er med på den.
Der kommer hurtigt en dag (alt for hurtigt) hvor de føler sig for store, og så er følelsen for barnet igen lidt højtidelig og storslået, fordi man FØLER man er blevet stor og ikke behøver at være med i snyderiet.
Det er ligesom med julenissen, der kommer med kalenderpakkerne..der er så få år, hvor de vitterligt tror det er en nisse, men der kommer også en dag, hvor de selv regner ud at det er en af de voksne, der laver kalenderen.

Ja, jeg er selv vokset op med nissen, med julekalenderen, og var vel 5 år, da jeg regnede ud det var mine forældre..men det var så morsomt, den efterfølgende jul, at vi kunne drille hinanden med at det var nissen, og så det med, at mine forældre lige skulle regne ud, at JEG havde regnet den ud.
Det samme var det med mandlen.
Jeg var da en 9-10 år, da jeg selv regnede ud, det var snyd, og synes et par juler, at det var hyggeligt med snyderiet, så fik jeg jo også en lille pakke, til at få tiden til at gå.
Og det synes jeg er en god ting. Tiden kan somme tider gå alt for langsomt, inden juletræet, når man er barn, og så er en mandelgave med noget morsomt indhold alle tiders ide.
Og endelig, som Charlotte siger..ja der er noget helt vidunderligt ved at se lyset i ungernes øjne, når de får mandlen, og bare denne ene gang om året oplever en succes, som ikke er bestemt af andre end familien.

Man kan sige at det er en kærlighedserklæring til glæden. Vel er det snyd, men hvad så...de skal tids nok lære alle livets barske realiteter i alle mulige andre sammenhænge..men behøver det lige at være juleaften?
Hvorfor skal skuffelsens følelse overhovedet have lov at snige sig ind en juleaften???
Ikke i mit univers. I vore dage har vi muligheden for at forkæle vore børn lidt eller meget, og der går ingen skår af nogen, fordi man snyder lidt og giver en ekstra gave og bruger lidt snyd.
Går jeg til børnefødselsdag med mindre børn, har jeg også altid lidt med til de andre børn.

Det er godt at have sine principper som forældre, men man skal ikke altid tvinge dem igennem bare for princippets skyld.
Vel er det fjollet med en tradition som denne, men så er der så mange andre traditioner, der er lige så fjollede.
Det handler også om, at vi har en oldemor med, der elsker lige så meget at se lyset i børnenes øjne, og bedsteforældre, der glæder sig til at opleve det, som en del af julens glæder.
Og på bundlinjen, så handler det vel om at man ikke må tage glæden fra andre, når det er så lille og uskadelig en ting, som i mange år har været en del af familiens traditioner.

Min egen skuffelse kan jeg godt overleve..det kniber dog mere med oldemors, der ligesom jeg, vil sidde med et stik i hjertet en juleaften.

Og jeg elsker da også dig min pige..glem aldrig det..men interessant at høre hvad de andre herinde siger
(Og nej bare rolig piger, vi er ikke uvenner overhovedet)

Kærligst
Sussie

ej havde slet ikke opfattet i var mor og datter

nårh men anyways,,

nu er jeg som regel af den overbevisning at børn skal lære om spillets regler og der er nogen som taber og nogen som vinder..

men ved ikke hvad jeg vil gøre til den tid når Aprilla bliver stor.. er også selv vokset op med snydemandlen.. jeg vidste det egentlig rimelig tidligt at jeg fik min egen portion med min egen mandel, men så er aftenen bare ikke så lang....

nu efter mine niecer er kommet til, der spiller vi pakke spil hvor man får gaver, så der har vi ikke snydemandler..

med hensyn til julemanden.. så skal børn ikke læres han ikke findes.. det er en opdagelse de selv skal gøre dem... jeg er simpelthen så meget imod dem(sorry hvis jeg fornærmer nogen) som sidder sig ned og siger: Hør her lille skat. Julemanden eller nissen findes slet ikke..hvorfor ødelægge børnenes fantasi og magien ved juleaften.

celkt skriver:

Godaften piger.

 

Min kære mor, som jo også er herinde, og jeg er blevet en smule uenige omkring en af julens traditioner. Nemlig den om mandlen i ris'alamenden.

Jeg er vokset op med at jeg, og mine to mindre søskende, hvert eneste år, indtil vi var omkring 11, fik proppet en snyde mandel i vores portion, sådan at vi hvert eneste år kunne 'få mandlen.' Vi, eller jeg, var ikke ret gamle, før vi lugtede lunten, men okay, det var da hyggeligt nok med en ekstra gave.

Jeg er nu som voksen af den overbevisning, at børn har bedst af at lære, at man på lige fod spiller om at finde mandlen, og at der ikke skal tages specielt hensyn til dem. Min mor er uenig.

Jeg ser på det som følger:

Mine unger får en milion julegaver. Der går derfor intet tabt for dem, fordi de ikke nødvendigvis får en gave ved middagsbordet. Og skulle der blive anlæg til gråd, fordi de ikke får noget, kan man jo altid tage en fra træet. Ikke fordi jeg tror der bliver det, de er så store, at jeg tror de sagtens vil kunne acceptere det, ikke mindst fordi de de andre år, ikke har fået særbehandling.

Jeg mener som sagt det er et hyggeligt familiespil, hvor vi alle deltager på lige fod. Spilller jeg ludo med mine unger, sørger jeg jo heller ikke for hver eneste gang, vi spiller, for at de vinder.

At narre børnene til at tro på noget, der ikke er sandt, er ikke i min ånd. Og det er jo det man gør, hvis man snyder dem til at tro, at de er så umanerligt heldige at få mandlen hvert eneste år!! Så kan vi jo lige så godt indføre julemanden, som vi aldrig har brugt hjemme hos os, for det er vel lige så galt/godt, at bilde dem ind, at det er ham, der sniger sig ind om natten med julegaverne.

Desuden var jeg som sagt ikke selv ret gammel før jeg gennemskuede det, max 7-8 år.

Jeg syntes, helt klart vi skal holde på vores traditioner, men her syntes jeg, at det er for bedsteforældrenes, og oldeforældrenes, skyld, der så gerne vil se ungernes udtryk, når de finder mandlen, og ikke fordi børnene har behov for særbehandling.

 

SÅ hvad gør I/mener I, piger??

 

Og kære mor, jeg elsker dig, og det her er et oplæg til en debat herinde, og ikke fordi jeg vil hænge dig ud nogen steder.

Jeg snyder ikke med mandlen, og det gjorde mine forældre heller ikke, da vi børn var små.. Dog kan jeg huske at min mor blev nødt til at skjule om hun smuttede mandlen, eller lod skindet blive på, da vi altid selv prøvede på at snyde  Så ved at skifte lidt mellem at smutte/lade det blive, så vidste vi aldrig hvad vi skulle gøre, og endte med ikke at snyde alligevel 

Jeg kender godt til en type børn som bliver ulykkelige over de ikke altid bliver forfordelt og i spil og sådan, synes de skal lære fra start af, at heldighed er en tilfældighed og der ikke gælder om at vinde. jeg har også fået mandlen på magisk vis og følte det var noget underligt noget at alle de andre børn også gjorde, så jeg gennemskuede godt magien.

Zeus skriver:

Jeg snyder ikke med mandlen, og det gjorde mine forældre heller ikke, da vi børn var små.. Dog kan jeg huske at min mor blev nødt til at skjule om hun smuttede mandlen, eller lod skindet blive på, da vi altid selv prøvede på at snyde  Så ved at skifte lidt mellem at smutte/lade det blive, så vidste vi aldrig hvad vi skulle gøre, og endte med ikke at snyde alligevel 

Haha, det er det samme hjemme ved os - der er da altid ridset et mønster i mandlen, så man ikke kan snyde! Ikke at vi kunne finde på det selvfølgelig.. 

Jeg synes også børn skal lære at det er en leg, og den der finder mandlen er heldig

Jeg er vokset op med at det var tilfældigt hvem der fandt mandlen... Men hvis jeg fik den så delte jeg altid gaven med min lillebror, og omvendt

Håber I får en god jul

M (: skriver:

Haha, det er det samme hjemme ved os - der er da altid ridset et mønster i mandlen, så man ikke kan snyde! Ikke at vi kunne finde på det selvfølgelig.. 

Har aldrig tænkt på at lave et mønster, det kunne være vi skulle til at bruge den herhjemme

Vi har aldrig brugt en snydemandel .. Og jeg kan ikke huske at jeg nogensinde er blevet sur/ked af det/skuffet eller andet over ikke at få mandlen ! Mener faktisk kun jeg har fået den 2 gang i mit 22 år lange liv

Jeg syns kun der skal EN mandel i .. Det andet syns jeg er underligt .. Det er jo ikke traditionen

Zeus skriver:

Har aldrig tænkt på at lave et mønster, det kunne være vi skulle til at bruge den herhjemme

Haha, for hvis det er smuttet vs. ikke smuttet kan man jo bare have en af hver i lommen ;D