samvær med far :-/

Min datter er startet op med samvær med far efter 2 år uden samvær. Han skulle så have hende fra i fredags til i dag, og jeg ringede fredag morgen for at fortælle, at hun hostede, men at der absolut intet mere var i det, for hun var frisk, uden feber, og fyldt af krudt  Han siger så at jeg jo må hente hende igen, hvis hun bliver syg, og nej det skal jeg ikke, det er hans ansvar at komme med hende. Det diskuterer vi et par gange frem og tilbage. Jeg snaææer med hende næste dag, og der er intet galt på nogen måde. 1½ time senere bliver jeg ringet op af ham, og han fortæller at hun er utrøstelig, dårlig og at hun savner mig. Jeg er selvfølgelig forundret over den store forandring indenfor 1½ time. Jeg snakker med hende, og hun fejler absolut intet. Hun er glad og frisk, og en del oppe at køre kan jeg høre. Jeg fortæller ham, at han bare skal sætter sig ned med hende, og hjælpe hende med at falde til ro. 

10 min. efter får jeg en sms at hun kommer hjem, for hun savnede mig og var dårlig

Da han er kommer hjem til sig selv igen, efter at have afleveret hende, så ringer jeg ham op, for vi skal have snakket om det her.

Hun har slet ikke sover hos ham den forgangne at, men hos handes faster og hendes mand, som hun har mødt 3 gange. 

Jeg har så så en datter, der i den grad er oppe at køre, for hun tåler ikke store forandringer pga af nogle ting i vores fortid, og jeg er indkaldt til netværksmøde omkring hende på fredag. 

Men han har ikke lyst til at snakke om det, og begynder i stedet for at råbe af mig i telefonen. 

Jeg bliver i den grad usikker på, om han er klar til at magte opgaven omkring vores datter, og bliver rigtig bange for om han reel har forandret sig. 

Jeg har ikke snakket med ham siden, for jeg er simpelthen i tvivl om, hvad jeg skal gøre

Nogle der har lyst til at birage med deres syn på det her 

Hold da op!
Han lyder godt nok ikke sin opgave værdig...
Jeg har ingen inputs, men jeg forstår godt din usikkerhed.

Kram! 

Så vidt jeg erindrer er han psykisk syg og har været indlagt i lange perioder.

Nej, jeg tror ikke han er klar til at magte et samvær med overnatning udfra hvad du beskriver.

Han bør max have en hel dag, hvis dette samvær skal have i barnets tarv. Jeg tror hun vil have godt af, at se sin far, men sove hjemme i trygge rammer.

Jeg ville gå videre med det hvis jeg var dig og forsøge at bevare kontakten. Men på din datters præmisser.

Øv for en far. Syntes slet ikke han kan være det bekendt. Jeg tror jeg ville prøve en gang til, og kan han ikke finde ud af selv at tage sig af sin datter, så ville jeg gå i amtet. Når det er ham der har samvær, så er det ham der har ansvaret, og skal være sammen med hende.

Det skal være godt for både hende, og dig, og det lyder bestemt ikke til at være godt for hende sådan at blive kastet rundt. Prøv igen, men du skal ikke gøre det for en hver pris.

Jeg har selv en far som aldrig har været særlig interesseret i os børn, og han var der som en birolle, men hovedrollen som far havde han ikke...

RGN skriver:

Så vidt jeg erindrer er han psykisk syg og har været indlagt i lange perioder.

Nej, jeg tror ikke han er klar til at magte et samvær med overnatning udfra hvad du beskriver.

Han bør max have en hel dag, hvis dette samvær skal have i barnets tarv. Jeg tror hun vil have godt af, at se sin far, men sove hjemme i trygge rammer.

Jeg ville gå videre med det hvis jeg var dig og forsøge at bevare kontakten. Men på din datters præmisser.

helt enig

RGN skriver:

Så vidt jeg erindrer er han psykisk syg og har været indlagt i lange perioder.

Nej, jeg tror ikke han er klar til at magte et samvær med overnatning udfra hvad du beskriver.

Han bør max have en hel dag, hvis dette samvær skal have i barnets tarv. Jeg tror hun vil have godt af, at se sin far, men sove hjemme i trygge rammer.

Jeg ville gå videre med det hvis jeg var dig og forsøge at bevare kontakten. Men på din datters præmisser.

RGN skriver:

Så vidt jeg erindrer er han psykisk syg og har været indlagt i lange perioder.

Nej, jeg tror ikke han er klar til at magte et samvær med overnatning udfra hvad du beskriver.

Han bør max have en hel dag, hvis dette samvær skal have i barnets tarv. Jeg tror hun vil have godt af, at se sin far, men sove hjemme i trygge rammer.

Jeg ville gå videre med det hvis jeg var dig og forsøge at bevare kontakten. Men på din datters præmisser.

Tak for dir dit input 

Vi har kørt med en enkelt dag i et stykke tid, og både han og vores datter virkede klar til overnatning. Problemet med ham opstår når han er så styret af hans impulsive ideer oh handler på det. Han kan slet ikke se ud over hans egen næse, når han først får en ide. 

Men vil helt klart tage den med i mine overvejelser igen om vi skal ned på en dag uden overnatning igen. Tror bare ikke at hans adfærd ændres af dette, for hans impulsitivitet er en del af hans psykiske besvær, og vil altid være en del af ham 

VIPpigen skriver:

Øv for en far. Syntes slet ikke han kan være det bekendt. Jeg tror jeg ville prøve en gang til, og kan han ikke finde ud af selv at tage sig af sin datter, så ville jeg gå i amtet. Når det er ham der har samvær, så er det ham der har ansvaret, og skal være sammen med hende.

Det skal være godt for både hende, og dig, og det lyder bestemt ikke til at være godt for hende sådan at blive kastet rundt. Prøv igen, men du skal ikke gøre det for en hver pris.

Jeg har selv en far som aldrig har været særlig interesseret i os børn, og han var der som en birolle, men hovedrollen som far havde han ikke...

Tak for dit input 

Vi har allerede været igennem statsforvaltningen, og aftalen er at de skal se hinanden hver 14. dag, og at jeg vurderer vores datters trivsel, og kan aflyse samvær efter behov. 

Jeg må vist hellere få snakket med ham, og så fortælle ham, at sådan der fungerer det ikke. 

Ranarupta skriver:

Hold da op!
Han lyder godt nok ikke sin opgave værdig...
Jeg har ingen inputs, men jeg forstår godt din usikkerhed.

Kram! 

Tak skal du have 

myr81 skriver:

Takker for input