Ja har hørt om mange der har det sådan, desværre. Det er jo legitimt nok at føle sådan, men bliver altid så ked af det på barnets vegne, da det jo ikke kan gøre for det køn det har.
Har oplevet en der var skuffet over sit drengebarn og var langt mere interesseret i sin vennindes barn, en pige, og det var tydeligt, hun ikke viste ham reel interesse.
Kender også en lige nu som brændende ønsker sig en pige, hvor det er første barn og jeg ved hun bliver vildt skuffet over en dreng, hvis det viser sig at være det, da hun kun ser al det romantiske i at få en lille prinssesse pige. Synes dog det er ok hvis man så bare i løbet af graviditeten indstillier sig på hvad det er og barnet ikke mærker det efterfølgende.
Har selv to drenge og har aldrig følt sådan. Er bare så lykkelig for to sunde børn. Kender flere der ikke kan få børn og ved hvor stor en sorg det er. Så er det svært ikke bare at føle sig så heldig over man selv kan opleve den store glæde det er at få børn hvadenten det er drenge eller piger. 
Anmeld
