For det første har jeg lige brug for at prale igen. De sidste 14 dage har der ikke været så meget sjov ved det med vores lille ny. Alt har handlet om at få hende til at spise de rette mængder, og sp'en var jo ikke helt tilfreds med vægten i torsdags. Derfor kom hun i går for at foretage kontrolvejning. Jeg havde lovet at holde mig fra badevægten, og det havde jeg også overholdt. Jeg havde et godt indtryk af, hvor meget Louise havde spist, men var ret spændt på, hvad vægten ville sige. Så havde hun f... taget 150 g på på de 4 dage

- og det selvom hun tissede og lavede ud over det hele, før hun skulle vejes.
Og hvad sker der så her ved kl. 11-fodringen? Louise guffer lige 80 (FIRS) ml. på 20 min. Det er bare for skønt. For en uge siden faldt hun i søvn efter max 35 ml. og så gylpede hun måske halvdelen op efter lidt tid.
Det fører mig til mit sp. Jeg har gjort det til en vane at have hende på mit bryst i 30 min. efter måltidet, fordi jeg vil være helt sikker på, der ikke gemmer sig en bøvs, som vil resultere i, at alt kommer op, når jeg lægger hende i liften. Jeg har prøvet det nogle gange, at jeg har lagt hende, og 10 min senere kunne jeg så gå i gang med at skifte alt. Alt hendes tøj, sengetøj, liftindtræk.....
Birgitte skrev noget med maizena i mme'en, men vil det hjælpe, hvis det er pga. en bøvs, hun gylper?
Jeg har også prøvet at hæve hovedenden på liften lidt (5 cm.) men om det er derfor, eller jeg bare har været heldig ved jeg ikke. Har I nogen erfaringer med det? Tænker, at hvis det er noget med at lukkemusklen er umoden og der kan løbe lidt mælk tilbage i svælget og aktivere brækrefleksen, så kan det undgås, hvis man hæver hovedet lidt??? Eijj, det er meget teknisk, ved jeg godt, og måske lyder jeg, somom jeg er helt gakgak, men jeg vil rigtig gerne have, at de dér måltider skal være så regelmæssige og "ordentlige" som muligt, så hun ikke skal bruge for meget energi på andet end at vokse.
Jeg vil gerne prøve Birgittes forslag om Maizena - men hvor meget kan man bruge? For meget kan vel give hård mave eller?
- Helle, der har ammehjerne uden at amme - var ved lægen til tiden kl. 10.10. Desværre var det hørescreening (i den anden ende af byen) vi havde en tid til...