vente- vente- vente

Ve nte- vente- vente- synes jeg venter hele tiden.

I november 2008 besluttede min kæreste og jeg, at jeg ikke længere skulle tage p-piller.

Jeg har før været gravid (med en tidligere kæreste) og det tog bare et par forsøg så var den hjemme, men jeg aborterede desværre. Havde derfor ikke drømt om at det skulle blive så svært at blive gravid, men jeg blev klogere. Nu er der gået over et år, hvor der stadig ikke er sket noget.

Min kæreste har fået testet sæden og der er ikke noget galt. Så kunne vi jo godt regne ud at så må det jo være mig der er noget ”galt” med. Jeg har fået taget nogle blodprøver, hvor et hormon er for højt i den ene blodprøve. Lægen sagde at det kunne godt have noget at gøre med ÆL men det kunne også være normal.
Så nu har vi fået henvisning til fertilitetsklinikken, men har først fået en tid i slutningen af marts.

Jeg glæder mig rigtig meget til at komme på klinikken og få nogle svar, og finde ud af hvorfor der ikke er sket noget endnu, men er også rigtig nervøs for det, for det kan jo være knald eller fald- enten får vi at vide at vi kan få børn eller også kan vi ikke.

Jeg har været klar til at få børn i nogle år, men har ventet på at min kæreste skulle blive det, men nu føler jeg lidt at tiden er ved at løbe fra mig. Jeg er 29 år, men jeg har altid drømt om at være en ung mor og kan ikke overskue at skulle bruge flere år på at blive gravid.

Vi har endnu ikke fortalt nogle at vi skal på klinikken, men har diskuteret der rigtig meget. Jeg synes at det er rigtig svært at gå at holde det hemmelig,-også fordi familie og venner ikke kan forstå at vi ikke snart skal have børn og kommer tit med hints. En af grundene til at vi endnu ikke har fortalt om det er at jeg ikke vil have at der er nogle der skal have ondt af os og føle at de ikke kan tale om børn når vi er til stede.
Jeg kan godt høre at det lyder som en stor klagesang, men i hverdagen prøver jeg selvfølgelig at være positiv, men nogle dage er det bare ikke så nemt.

Jeg har været igennem det samme som dig, det er ikke nemt!!! Jeg havde været gravid 2 gange hvor jeg mistede. Vi blev ved med at prøve men der skete ikke noget
Vi blev henvist til en fertilitetsklinik og de kunne kun sige at det var mig der var noget galt med, men ikke hvad
Vi havde 3 forsøg og der skete ikke noget Jeg var knust!!! Men så bliv vi sendt vidre til dronninglund, hvor vi så skulle starte behandling. Men vi valgt at ta nogen mån. pause, for at få ro på det hele. Da vi så skulle starte op igen, var jeg blevet gravid på normal vis
Tror nogen gange at man tænker, for meget på at blive gravid!!!
Men håber at du snart bliver gravid!!!

Allerførst vil jeg sige, at det ikke nødvendigvis er dig der er noget galt med. Vi var uforklarlige barnløse, der var intet galt med nogen af os. Vi blev bare ikke gravide...

Jeg kan godt forstå, at ventetiden virker uoverskuelig, og er ked af at sige, at det skal I vænne jer til, hvis I skal i behandling. Heldigvis er chancerne for at blive gravid meget meget højere, når man først er i fertilitetsbehandling.

Mennesker takler situationer meget forskelligt. Jeg var fra vi kom i reagensglasbehandling meget åben omkring det på mit arbejde, i familien mv. Men hele forløbet op til var der ikke mange, der vidste noget om. Min veninde som også har været i behandling har aldrig fortalt andre end gode veninder, at hun har fået sine børn ved reagensglas. Man skal gøre, hvad man føler er bedst for en. Der er ikke noget der er rigtig eller forkert. Jeg havde stor behov for at snakke med andre i samme situation, og jeg brugte Landsforeningen for ufrivillig barnløse til meget, især deres debatforum på nettet.

Jeg håber, at det vil lykkes for jer snart...

Indenfor de sidste par dage, har vi fået at vide at der er 3 par i vores omgangskreds der venter barn til sommer.
Det er godt nok en stor kamel at sluge. Selvfølgelig er vi vild glade på deres vejne, men når man ønsker så meget, at det er en selv er det bare svært.
Jeg orker næsten ikke at høre om flere der bliver gravide, for det påvirker mig hver gang og jeg kan se og mærke at det også påvirker min kæreste mere end han lige giver udtryk for.

Hej Yang
Jeg sidder i nøjagtig samme situation som dig, på nær at jeg ved jeg har PCO som er den store grund til at vi ikke kan få børn... vi skal på fertilitets klinikken den 15/4 men det er blevet rykket fra den 24/3 så vores ventetid bliver bare længere og længere... Men håber godt nok de kan hjælpe os...
Forstår godt alle dine frustrationer og tanker....
hvilken klinik er i tilkoblet...?
Knus fra Natascha

PS. håber bestemt at de kan hjælpe jer...

Så skal vi på fertilitetsklinikken på trisdag. Venter på dagen med længsel, men er godt nok også ved at blive noget nervøs.
Synes slet ikke at jeg kan tage stilling til noget ud i fremtiden, før jeg har svar på hvad der skal ske og om vi skal i behandling.

Vi har nu valgt at begynde at fortælle vores nærmeste familie og venner om at vi skal på fert. klinik og der er faktisk dejligt, at vi ikke hele tiden skal tænkt over hvad det er vi siger til folk.

Krydser fingre for at det kommer til at gå godt, og at vi "bare" skal have hormon behandling.