Anonym skriver:
jeg er en kvinde på snart 21 Ja som sagt så får jeg støtte i hjemmet da jeg har født og fået mig et barn. Der er begrundet hjælp pga jeg i mit tidelige liv var under omsorgssvigt og idag har meget at kæmpe med og derimod ligger mange ting ikke naturligt for mig - som at vide at barnets kontakt var det vigtigste og derfor ikke fået den etapleret da hun var lille og nu har fået den arbejdet op med hjælp fra kommunen og nu godt er klar over det. Jeg har fået hende kaldt fint frem og hun elsker kontakten i mine øjne - men ikke på tæt afstand! derimod når jeg ammer er den forholdsvis tæt og der nyder hun at se mig i øjnene. Det er den eneste tætte kontakt jeg får sendt fra himlem! Pædagoen mener det kan have noget at gøre med at jeg naturligt har haft fokus på hende under amningen og derefter har været van til at ligge hende fra mig og pludre med hende. Hvor hun så der ikke har haft andet forventning af mig udover amningen under tæt kontakt. Jeg arbejder hårdt for at øve kontakten med hende i armen ved at sidde og snakke og bruge mundbevægelser og gå stille rundt med hende men det blir bare IKKE bedre! Nu blir der afholdt et møde hvor jeg ikke er med i den men i næste uge skal jeg med for at holde et opfølgningsmøde. Men idag skal der snakkes om hvordan de som fag personer kan give mere støtte - og der var et bud på at min baby kunne starte i dagpleje et halvt år før min barsel slutter hvor de kan arbejde med hende. Og give hende bedre rytmer.. Jeg synes allerede det hurtigt og ville helst gerne nyde min baby frem til juni og ikke sende hende afsted allerede om 3 mdr.. Der mener pædagoen at jeg og min kæreste ville få tiden til at gå med at være et par og derimod stadig være unge og samtidig kunne give den lille mere ved at være et par i ro og mag, og ikke tænke på al den kontakt og alle de fag personer der kommer i vores hjem. Men at vi samtidig at hun ikke blir involdveret i for mange fag personer så vil de trappe mere ned så hun kommer et fast sted og får stimulering. Men så skal jeg allerede undvære min lille pige! hun er så lille endnu og jeg kæmper virkelig for hende og vil det her.. Men de mener ikke at vi kan. Og derfor må der mere hjælp over.. jeg er ikke klar til at sende mit barn ud endnu:s så får jeg da ikke muligheden for at nyde hende mens hun er lille hvis hun skal sendes ud i en hel dag så lille som hun er.. hun vil da være 6 mdr til den tid): ville synes til maj bedre ville passe !
Først, ros til dig og din kæreste fordi I accepterer at I har brug for hjælp. Det er ikke bare flot, det er imponerende du har så meget selvindsigt at du kan erkende at du har brug for hjælp. Hvis vi alle havde den samme erkendelsesevne, ville kloden være et smukkere sted for os alle at være.
Min dreng startede i dagpleje som 6 mdr gammel. Jeg havde startet studie da han var 4 mdr og min kæreste havde resten af barslen, men han fik tilbudt jobBET - vi takkede ja til hans job og begyndte at lede efter en dagplejemor.
Jeg takkede nej til en vuggestue, fordi i det offentlige vurderede jeg ikke der var tid og overskud nok til at fokusere på det enkelte barn. Børn er ofre for stress i en meget tidlig alder i disse dage, jeg valgte en dagplejemor pga den personlige kontakt, jeg har 1 at gå til og han kender hende, hendes børn, manden og huset.
Måske en dagpleje også er rigtig for jer? Der er tid og ro, til at finde jeres ben.
Som en anden siger, så kan du jo bare takke ja til en deltidsplads?
Igen til sidst, IMPONERENDE du taler om det, virkeligt imponerende du er så samarbejdsvillig. Du er allerede nu en uendeligt god mor, bare fordi du gør alle disse ting, tag det fra en hvis moderskab også var en lang sej kamp op af bakke i modvind og regnvejr. Når det lykkes føler du dig så sej at intet kan skyde igennem dig.
Anmeld
