Trods en temmelig sur fredag - eller måske bare en temmelig sur mor om fredagen, blev det alligevel en rigtig god weekend. Ganske enkelt takket være en helt igennem totalt afslapningsaften uden lyden af børn, men derimod med masser af frugt, te/kaffe, lækker salat, fodbad, film, rødvin og pragtfuldt selskab. Det kan i den grad anbefales. Trods et lettere tungt hoved i dag og udsigterne om en kort aften, har førnævnte givet mig et hav af overskud, så jeg som en anden cornflækker har klaret en tur i Sebastians mødregruppe med alle tre børn UDEN at hæve stemmen eller blive arrig; en rundvisning for Sebastian bagefter i Nr.Sundby, hvor vi før har boet (incl. McD drivein); småpiger, der kun fik sovet én time til middag, dvs. den tid det tog at køre i bil, så dagens pause blev inddraget; leg og spas - ja, og så var jeg liiige nødt til at sætte mig her ved baby og tage en slapper

Resten af dagen virker da heller ikke helt uoverskuelig, selvom jeg er single-parent i dag, men jeg er begyndt at glæde mig til, ungerne sover i aften (eller begyndte det allerede, da jeg vågnede kl.7?).
Ivf (eller vif?): Tusind tusind tak for en fantastisk aften - den kan jeg leve højt på længe. Glæder mig til næste gang. Og jeg må sige, at det jo ikke var fuld afslapning - jeg har i hvert fald fået trænet både mavemuskler, kæbemuskler og biseps (i hvert fald i den ene arm).
Håber I andre har haft en god weekend

Knus Line
Anmeld