At blive mor uden at have en mor

Tiden nærmer sig hurtigt, hvor Blob kommer ud og hilser på.
Troede faktisk aldrig at den dag ville komme.
Til januar er det 6 år siden jeg mistede min mor meget pludselig og jeg svor faktisk dengang, at jeg aldrig selv skulle have børn. Troede ikke på, at jeg ville kunne klare den følelsesmæssige rutchetur oveni savnet af min mor.
Mange ting har forandret sig. Er kommet ud af det forfærdelige forhold jeg var i dengang, har mødt manden i mit liv og blevet gift og så er der jo også snart gået 6 år! Tiden læger ikke alle sår, den gør bare at det bliver nemmere at trække vejret.
Så nu er jeg her! Venter venter venter.
Der er mange ting jeg vil gøre nøjagtig som min mor gjorde og absolut også ting, hvor jeg vil gøre det modsatte, men alt i alt er det ting jeg har lært af hende, på godt og ondt.

Sidder bare med lidt tilbageholdt åndedræt og tænker på når dagen kommer. Hvad mon reaktionen bliver, i forbindelse med at mor mangler.

Savnet af mor er stort nu - der er mange ting jeg gerne ville have delt med hende - men det bliver absolut ikke mindre når Blob først kommer.  

Savner hende, mangler hende, men vi skal nok klare os,  

ingen tvivl om det 

Vil lige give dig et kramDet er bund uretfærdigt når man mister sine forældre i utide! Mistede selv min far da jeg var 7år- det er selvfølgelig lang tid siden nu, men hvor ville jeg dog ønske at han var her!

Dejligt at høre at du har fået mod på livet med en ny god mand og en lille bebs på vej :-) Og du behøver jo ikke klare den uden din mor- er sikker på at hun på mange måder er blevet en del af dig som vil bringe dig styrke i svære situationer!

Men ja savnet vil altid være der de betyder jo meget sådan nogle forældre  Jeg glæder mig til at få ligeså stor betydning for min datter når hun kommer til verden!

Tanker til dig...

Du får lige en kæmpe krammer 

Så fantastisk at du kommet dig videre i livet med ny mand og en lille baby på vej!
En stor kram her fra også!!

MedRogn skriver:

Du får lige en kæmpe krammer 

Tak skal du have det varmer 

Klara skriver:

Så fantastisk at du kommet dig videre i livet med ny mand og en lille baby på vej!
En stor kram her fra også!!

Det tager tid at rejse sig, især når det er uden noget sygdomsforløb eller noget. 
Snakkede med hende 1 1/2 time inden hun døde og der fejlede hun ingenting. Er glad for at jeg ringede

Men det giver en et lidt andet syn på tingene. Man priortere anderledes  

delimus skriver:

Tiden nærmer sig hurtigt, hvor Blob kommer ud og hilser på.
Troede faktisk aldrig at den dag ville komme.
Til januar er det 6 år siden jeg mistede min mor meget pludselig og jeg svor faktisk dengang, at jeg aldrig selv skulle have børn. Troede ikke på, at jeg ville kunne klare den følelsesmæssige rutchetur oveni savnet af min mor.
Mange ting har forandret sig. Er kommet ud af det forfærdelige forhold jeg var i dengang, har mødt manden i mit liv og blevet gift og så er der jo også snart gået 6 år! Tiden læger ikke alle sår, den gør bare at det bliver nemmere at trække vejret.
Så nu er jeg her! Venter venter venter.
Der er mange ting jeg vil gøre nøjagtig som min mor gjorde og absolut også ting, hvor jeg vil gøre det modsatte, men alt i alt er det ting jeg har lært af hende, på godt og ondt.

Sidder bare med lidt tilbageholdt åndedræt og tænker på når dagen kommer. Hvad mon reaktionen bliver, i forbindelse med at mor mangler.

Savnet af mor er stort nu - der er mange ting jeg gerne ville have delt med hende - men det bliver absolut ikke mindre når Blob først kommer.  

Savner hende, mangler hende, men vi skal nok klare os,  

ingen tvivl om det 

Har det på HELT samme måde.. Mistede min mor for 10 år siden, og efter jeg er blevet gravid så har savnet til hende bare gjort frygteligt ondt.

Jeg er da sikker på det nok skal gå, men bare det at kunne dele det med at blive mor MED sin mor, det kommer bare til at mangle.

BJNGJ. skriver:

Har det på HELT samme måde.. Mistede min mor for 10 år siden, og efter jeg er blevet gravid så har savnet til hende bare gjort frygteligt ondt.

Jeg er da sikker på det nok skal gå, men bare det at kunne dele det med at blive mor MED sin mor, det kommer bare til at mangle.

Ja jeg har en søster der er 7 år ældre end mig og hendes børn nåede at have deres mormor og kan huske når min mor og jeg snakkede om børn, at hun tit sagde "det må vi snakke om, når du selv får nogen, for det kan du ikke rigtig sætte dig ind i" Det nåede vi jo så bare aldrig 

Men det er da én ting man har lært. ALDRIG udsætte noget!!!!