hvordan får I andre hverdagen til at fungere?

Jeg henter og bringer alle dage undtagen den dag om ugen der er samvær. Jeg har et arbejde med fastlagte tider og har den vilde luksus, at jeg må tage en smule arbejde med hjem, når det kan lade sig gøre. Derfor hænger det hele sammen.

Jeg betaler mig fra at få handlet, så jeg ikke skal stresse i supermarkedet fra tid til anden. Det er en luksus uden lige og ikke engang voldsomt meget dyrere end at skulle handle selv.

De dage jeg ikke KAN gå fra arbejdet har jeg noget familie der hjælper med at hente og hygge. Det er måske 5-7 gange om året.

Jonatansmor skriver:

Jeps - vi har fået vores samfund indrettet fuldstændigt tåbeligt i forhold til os der har børn. Snerrende og stramme forpligtigelser, der lader til at være ligeså vigtige som at trække vejret.

Men det hjælper jo ikke dig ligenu... Hvor mange børn har i? Kan I finde et pasningstilbud hvor de enten er i umiddelbar nærhed af arbejde, hinanden og hjem? Der er da noget der hedder søskendepasning i min kommune, tror jeg, det ville da være smart hvis de også havde sådan noget i din?

Måske du er så heldig at finde en chef der er helt på det rene med omstændighederne omkring det at have børn? Jeg er en af de heldige, min chef er dobbelt så skruk som alle os andre og forstår så udemærket hvorfor arbejdet bliver nødt til at komme med hjem, eller laves imorgen først.

Og gør de alt for meget bøvl, så hiv dem i retten sammen med din fagforening, så kan du sq tvinge dem til samarbejde (Eller erstatning - og frihed)

Jeg får pasning tild en lille 2 km fra nbopæl fordi der ingen pladser er i den nærliggende osm ligger lige ved siden af min datters skole og som vil kunne gøre dagligdagen noget nemmere, menjeg har i sinde at søge overflytning så sparer jeg da lidt tid der.

henh01 skriver:

Åh ja det er mange penge.

Jeg kan ikke slippe for en åbne og en lukkevagt fordi jeg er uddannet pædagog og fordi man i de omlæggende kommuner har den pririotet at en uddannet skal have disse to slags vagter plus 3 mellemvagter hvoraf den ene er til kl. 16.30-17 ca.

Det er noget bæ fordi det forhindrer familielivet i at fungere.

30 timer har vi ikke råd til at jeg går ned på,men det kan være en nødvendighed.

Da jeg var alene med min ældste søn var planlægning nøgleordet.

For mig var det vigtigt at have tid og overskud til at hygge med min søn, lege, danse, tage på ture eller bare se børnetime sammen.

For at nå det, blev jeg meget truktureret omkring tøj, madplaner, rengøring osv.

Morgenerne blev nemmere af at tøj altid var valgt og lagt frem aftenen før, og morgenemaden var i hverdagene altid noget meget enkelt ala havregryn eller musli.

Vores mad var planlagt for 1-2 uger ad gangen, så indkøb blev klaret i weekenderne og ofte lavede vi store portioner når vi havde fri, sådan så vi kunne tage rester op af fryseren og spise i løbet af ugen. Alternativt gjorde vi meget i mad der kunne genbruges dagen efter. Lavede vi eksempelvis pasta med kødsauce en aften, gemte vi lidt sauce og lavede hjemmelavet pizza dagen efter. Pizzaen kunne så bruges endnu en dag til fx madpakker.

Generelt husker jeg det slet ikke som værende hårdt at være alene på den måde. Altså i det praktiske var det egentligt meget nemt. Det kræver bare at man lige danner sig et overblik uge for uge og planlægger dagene derefter

Thalia skriver:

Da jeg var alene med min ældste søn var planlægning nøgleordet.

For mig var det vigtigt at have tid og overskud til at hygge med min søn, lege, danse, tage på ture eller bare se børnetime sammen.

For at nå det, blev jeg meget truktureret omkring tøj, madplaner, rengøring osv.

Morgenerne blev nemmere af at tøj altid var valgt og lagt frem aftenen før, og morgenemaden var i hverdagene altid noget meget enkelt ala havregryn eller musli.

Vores mad var planlagt for 1-2 uger ad gangen, så indkøb blev klaret i weekenderne og ofte lavede vi store portioner når vi havde fri, sådan så vi kunne tage rester op af fryseren og spise i løbet af ugen. Alternativt gjorde vi meget i mad der kunne genbruges dagen efter. Lavede vi eksempelvis pasta med kødsauce en aften, gemte vi lidt sauce og lavede hjemmelavet pizza dagen efter. Pizzaen kunne så bruges endnu en dag til fx madpakker.

Generelt husker jeg det slet ikke som værende hårdt at være alene på den måde. Altså i det praktiske var det egentligt meget nemt. Det kræver bare at man lige danner sig et overblik uge for uge og planlægger dagene derefter

da jeg var alene med den store var jeg studerende og derfor husker jeg det som en leg. Det var dejligt altid at kunne hente tidligt osv.. Jeg havde ingen transport tid - det tog max 3 min på cykel fra min skole til vuggestuen og fra vuggestuen og hjem tog det 1 min

henh01 skriver:

da jeg var alene med den store var jeg studerende og derfor husker jeg det som en leg. Det var dejligt altid at kunne hente tidligt osv.. Jeg havde ingen transport tid - det tog max 3 min på cykel fra min skole til vuggestuen og fra vuggestuen og hjem tog det 1 min

Jeg var også studerende og det var helt klart en fordel. Man har en fleksibilitet som man bare ikke oplever i et voksenjob :-)

Jeg holdt rimeligt fast på at vi kom afsted i god tid om morgenen, så jeg kunne nå så meget som muligt mens han var i børnehave. Typisk var han vel i institution fra 8-15 (15.30), hvilket fungerede rigtigt godt hos os. Så havde vi eftermiddagen sammen og når han var puttet om aftenen kunne jeg læse og lave opgaver og den slags.

Men det med den strukturerede hverdag var helt klart med til at give lidt mere overskud

Det man må indstille dig på er at de små kommer til at være lang tid i institutionen, når man er ene om at hente og bringe samtidig med at man har et 37 timers job. 

Jeg afleverede klokken 7.15-7.30 tiden og hentede han igen kl 16 tiden (-/+ 15 min). 

Min samvittighed var ikke altid lige ren, men det var det jeg måtte gøre for at få hverdagen til at hænge sammen. Idet at jeg var velsignet med et flexjob, kunne jeg dog lægge de lange dage når knægten var hos sin far - og så hentede min far knægten en gang om ugen.

Kngæten har heldigvis haft det fantastisk - men han er også i dagpleje, og der har ikke været lige så meget larm og lign. Så det har været mere stille og roligt.. ;-) 

Min mand afleverer. Jeg henter. Vi har begge 37 timer +, men jeg har valgt at møde kl. 06.00 og så kan jeg nå hjem eller træne og gøre maden klar inden jeg henter pigerne mellme 15-16. Ja så er jeg også på skole i "fritiden" det samme med min mand. Så det kræver bare generelt enormt meget struktur af få det til at fungere i dagligdagen og have nogle gode rutiner.

Eks. når min mand er på kursus så er det 3 dage af gangen med overnatning, der er jeg altså nødt til at have tingene gjort klar inden morgenen. Så tøj er lagt frem, maden bliver smurt tidligt om morgenen, den ene bliver gjort klar, den anden og så ud i bilen og afsted. Man er træt om aftenen, men sådan er børnelivet jo ligesom det er herligt også.

henh01 skriver:

Ja jeg er jo ikke alene men i dagligdagen skal jeg kunne hente og bringe selv hver dag da det aldrig er til at vide hvad tid min kæreste skal møde og hvad tid han har fri.

Hvordan når I andre det med et 37 timers job? Hvor længe er Jeres børn i institution og har I nogle fif til at gøre hverdagen nemmere?

Jeg er alene, og Laura har en lang dag i institution - ofte 7-16 - men det fungere og hun er glad og tilfreds. Du er faktisk ret priviligeret, da os der er alene aldrig kan tage nogen steder om aftenen uden en barnepige

Mine forældre henter også tit Laura og kan på den måde hjælpe