Miljas fødsel den 29/09 - 2011 Advarsel MEGET lang!
Miljas fødsel den 29/09 - 2011
Jeg havde håbet på en rigtig hurtig fødsel - lige som alle min mors fødsler, som alle har varet omkring 7 timer fra start til slut. Men så heldig var jeg ikke, ikke at jeg bør klage nogen er jo flere døgn om det - her varede min fødsel omkring 18 timer fra første ve omkring kl 4 natten til torsdag den 29.09.11
Jeg vågnede der omkring kl. 4 ved en smerte som var både foran og bagtil på een gang og som strammede mere og mere til, for så at "slappe af" igen. Jeg var ikke i tvivl om at det var en ve, men syntes ikke at det var så slemt, så jeg valgte ikke at vække Nick endnu - han kunne jo lige så godt få den ekstra hvile, vi var nemlig kommet ret sent i seng om aftenen. Jeg forsøgte at småsove mellem veerne og det lykkedes da også indtil omkring kl 7 hvor jeg gav op og stod op, fordi smerterne nu var så krævende at jeg havde behov for at bevæge mig - vugge frem og tilbage i veen.
Jeg forsøgte at tage tid på veerne men det var næsten umuligt, der var ingen som helst regelmæssighed over dem. Fordi de slet ikke ville blive regelmæssig blev jeg ved med at tænke at det hele kunne gå i sig selv stadigvæk. Der var jeg også stadig 4 dage til termin!
Sådan blev det ved heeeele dagen! Vi skulle mødes i Baby.dk-mødregruppen om fredagen, så skrev at jeg havde veer og ikke var sikker på at jeg kunne komme dagen efter - det kunne jo være at det faktisk blev til noget!
Omkring kl 4 om eftermiddagen blev veerne mere regelmæssige og der var omkring 5 minutter mellem og de varede ca. 2 min. Det varede dog ikke længe før veerne kom med 40sek-2 min mellem og varede ca. 2 minutter - kl 5 kunne jeg ikke mere og ringede til fødegangen, jeg snakkede med en jordemoder som jo egentlig gerne ville at der havde været regelmæssige veer i et par timer før man kom, men vi måtte da gerne komme ind... Jeg blev usikker på mig selv om mine veer og vi blev enige om at vente endnu en halv time og så skulle jeg ringe ind igen.
Der kom ikke til at gå en halv time! pludselig kom veerne bare væltene! - Det føltes som om jeg slet ingen pauser havde mellem "toppene", nu ville jeg bare afsted og det kunne ikke gå hurtigt nok!
Jeg bad Nick pakke de sidste nødvendigheder og ringe til fødegangen - han mente at det måtte jeg vidst hellere selv gøre, jeg kikkede bare på ham og så ringede han til fødegangen mens jeg kæmpede mig op at stå og fandt mine sko, som Nick forøvrigt måtte hjælpe mig med at få på...
Jeg vraltede ud i bilen og neeeej det gjorde ondt - biler og veer burde simpelthen forbydes sammen! Jeg har nemmest ved at håndterer veerne ved at sveje med hofterne... og det kan man altså ikke i en bil! Hvor er det godt at vi "kun" har omkring 20 min til Skejby.
Da vi kommer der ud, er der ingen parkering tæt på indgangen så vi må gå helt nede fra parkeringspladsen af! Øv der var langt - heldigvis klarer vi turen på omkring 5 veer, hvor jeg hænger om halsen/skuldrene af Nick. Vi tager elevatoren op til modtagelsen jeg siger mit navn og der kommer en jordemoder og henter os næsten med det samme. Vi bliver vist ind i et modtageværelse, hvor jordemoderen tjekker mig og fortæller at jeg er 5, næsten 6 cm åben! Jubiii "kun" 4 cm endnu!
Jeg bliver bedt om at lave en urinprøve og får derefter lavement. Jeg ved ikke hvor længe det lykkedes mig at holde på det, men æv det gjorde ondt at komme af med det, for det skulle jo selvfølgelig være midt i en ve!
Da jeg var færdig på toilettet, blev vi eskorteret over til en fødestue, der var heldigvis kun 3 veer over! Vi blev mødt af en jordemoderstuderende - Ulla Maria - hun spurgte om jeg havde nogle ønsker for fødslen, om jeg ville i vand? Jeg ville gerne i vand som smertelindring ihvertfald, så hun fyldte karet mens hun kikkede på journal og indlage mig.
Jeg fik lov at komme i karet omkring kl 19.15 og det var dejligt - det var meget lettere at bevæge sig med veerne, men pludselig syntes jeg at jeg havde lyst til at presse med og det fortalte jeg Ulla Maria. Hun ville så gerne at jeg kom op ad karet så hun kunne mærke hvor meget jeg havde åbnet mig siden vi ankom. Op med mig og op på fødebriksen - øv for en pinsel, så skulle jeg jo ligge stille i veerne! Ulla Maria (min JM stud.)konstaterede at jeg kun var 7 cm åben og derfor ikke måtte presse med endnu - Hun forsvandt et kort øjeblik for at snakke med hendes jordemoder og hun kom tilbage og sagde at jeg godt måtte presse med på toppen af veerne, når jeg ikke kunne lade være.
DET var den bedste nyhed jeg havde fået længe og det gjorde det hele meget lettere at håndtere, jeg fik en "ve-dims" på maven og en sækkestol at hænge hen over på sengen OG lattergas! Kl var nu ca. 19.40
Lattergassen var fra nu af min bedste ven! og jeg får ”skruet” lidt op for den omkring kl 20, lidt senere får jeg lagt en række bistik hen over lænden og de hjalp rigtig meget, da det var der smærterne var værst. Desværre måtte jeg hurtigt forlade lattergassen lidt, da Ulla Maria gerne ville have mig ud og tisse, hun mente at min blære kunne være i vejen for at babyen kunne komme længere ned. Jeg kom ud på toilettet med ledninger og det hele, det var væmmeligt at prøve at tisse, men det var meget rarere at sidde på wc'et under veerne, hvor jeg jo nu gerne måtte presse lidt med på toppen af veerne. Derfor fik jeg, da vi gav op på det der tisse pjat, en fødestol at side på og med Nick som rygstøtte.
Vi nåede aldrig rigtig at finde os "tilrette" med fødestolen før Ulla Marias jordmoder kommer ind og gerne lige vil tjekke op på det hele. Hun foreslår at vi lægger en skummåtte på gulvet ved siden af fødebriksen og sækkestolen ned på den at ligge hen over, så jeg stadig kan bevæge hofterne. Jeg er nemlig ved at være MEGET træt og hulker og syntes slet ikke jeg kan mere. Jeg får min lattergas ned og Nick ved siden af holder lattergasmasken, mens jeg bare hænger hen over sækkestolen. Klokken er nu omkring 21.30
Nu vil jordemoderen gerne mærke hvor meget jeg har åbnet mig, jeg må om på ryggen... igen meget væmmeligt men jeg er 8-9 cm åben. Jeg får noget druesukker og hænger så ellers hen over sække stolen og syntes at verden er et totalt ondt sted!
Tiden går og Ulla Maria tilbyder at vi kan tage vandet for at sætte rigtigt gang i presse veerne. Jeg får sagt noget med; at hvis det går hurtigere over af det, så er det det vi gør! Hun er ikke sikker på at det er et ja og spørger Nick om han tror at jeg vil ha det, det mener han at jeg vil. Jeg bliver stablet på benene og bugseret op og over på fødebriksen, hvor hun roder frygteligt meget rundt dernede og det er rigtig ubehageligt! Hun får hul og vandet går, det føles rart men får veerne til at ændre karakter meget drastisk og de bliver nu til rigtig gode og stærke presse veer. Nu er klokken omkring 22.30
Der går lige et par veer før jeg har fattet hvordan der skal presses, Ulla Maria hjælper med to fingre som jeg skal ”skuppe væk” når veerne er der – Jeg er utrolig meget i tvivl om, om jeg nu gør det rigtigt. Jeg syntes ikke jeg kan mærke at der sker noget og jeg får vidst spurgt en 3-5 gange om jeg nu gør det rigtigt, hvor til Ulla Maria svarer meget tålmodigt at jeg gør det rigtig godt og at jeg er dygtig 
På et tidspunkt får hun sagt at for førstegangs fødene kan det sagtens tage mindst en time, hvis ikke halvlanden at presse barnet ud og jeg tænker: en time endnu! DET skal bare være løgn – det blev ikke helt løgn, men hun er født på under en time
Kl 23 er der vagtskifte og gennem mine tåger går det op for mig at det betyder at Ulla Maria som jeg på nuværende tidspunkt er meget tryg ved skal gå og jeg panikker faktisk lidt – DET kan jeg bare slet ikke overskue! MEN min ENGEL Ulla Maria vil gerne blive og følge ”projektet” til dørs og hvis jeg ikke havde haft så mange veer havde jeg grædt af lettelse. Vi fortsætter og jeg mærker babyens hår flere gange, så bliver Nick og Ulla Maria enige om at nu skal det barn ud! Og de begynder begge at ”heppe” for at jeg skal samle de sidste kræfter og presse lidt håreder og lidt længere og vores dejlige lille helt perfekte baby – som er en pige, ser jeg da hun bliver løftet op på min mave, er født 23.22 den 29/09 
23.30 føder jeg moderkagen – det føles rart og jeg føler mig meget mere almindelig og lettere
Hun får armbånd på og dermed sit nye personnummer
Vi får lov at ligge på fødestuen længe – Nick ringer rundt og henter min søster som bor et par km fra hospitalet. Anne (min søster) holder Milja, mens Nick holder mig i hånden mens mine små ridser bliver syet – igen er lattergassen min bedste ven!
Først omkring kl 3 bliver hun vejet og målt og Nick giver hende hospitalstøj på – vi bliver nemlig indlagt på barselsgangen fordi jeg har en blodansamling i vævet omring endetarmen, fordi hun længe stod der før hun kom viddere ud.
Hun vejer 4080g og er 53 cm lang hun er født 39+3 på lige omkring 18 timer
Nu er Milja 25 dage gammel og fantastisk dejlig! Og lige nu går alt godt vi har fået løst vores ammeproblemer takket være at en fantastisk sygeplejeske havde lidt ekstra tid da vi var til høre-screening. Milja var 12 dage gammel! Hun og Ulla Maria er engle og jeg vil huske dem resten af mit liv!
Hold da op det her blev langt – hvis i er med endnu så godt gået!
