Der er ikke noget galt - HJÆLP!!!

Jeg har igen idag min grædende veninde i telefonen Det er simpelthen så forfærdeligt... Jeg har sagt til hende, at jeg syntes hun skulle gå ind og skrive, så hun kan få nogen erfaringer og høre, hvad andre har oplevet, men hun tøver fordi hun ikke rigtig mener at det er hendes medie og hun ikke vil kunne formulere sig, men humlen er:

De har prøvet at blive gravide i snart 4 år. Hun er 27½ år, så hun var ikke gammel, da de startede... I starten tænkte de ikke så meget over at der ikke skete noget, for nogengange kan det jo godt tage længere tid.

Efter de første 2 år, hvor hun selvfølgelig gentagende gange er ved at miste modet helt og bliver ufattelig ked af det, så begynder hendes kæreste også at tænke over at der måske kan være noget galt. For 1½ år siden, begynder hun så at teste for ægløsning og den slags. Det virker som om der er ægløsning.

Godt - hendes kærestes 'sin' bliver tjekket - den er 'fin' (ja undskyld - har set "den eneste ene" mange gange!).

GODT SÅ - vi har ægløsninger og fin sæd... - INTET BARN!!! - Ikke engang en eneste mislykket graviditet, ingenting. INTET.

Hendes læge bliver ved med at sige, at det jo intet er galt og de bare skal dyrke sex, så kommer der et barn. Hun er ung endnu. Men netop derfor, burde der jo SKE noget. Der burde ikke gå 1-2-3-4 år, for at blive gravid, hvis der ikke er noget galt.

Hun skifter endelig læge. Den nye læge vil undersøge om hun har klamydia. Lægen mener at indgangen til hendes livmoder er for lille og det kan være derfor at hun ikke bliver gravid. Vi jubler!!! - Det er bare det tænker vi og hun bestiller tid til scanning.
Det var så her til morgen - Der er IKKE noget galt. Der er ikke noget der er forsnævret, scanningsmanden kunne endda se et æg, der var på vej til at blive modnet og han sagde at det så ud til at være klar om ca 6 dage.

Hvis hun så ikke bliver gravid her indenfor denne periode, skal hun komme igen indenfor 10 dage efter menstruation, så hun kan få kigget på æggestokke og æggeledere. Noget med at putte vand i og scanne eller noget.

Men hun var HELT knust. - hvilket jeg i øvrigt også er, jo ... I kender, når man virkelig har en kær kær veninde og man bare står og ser og føler man ikke kan gøre noget som helst for hende Jeg ville give hende min højre arm. Være ægdoner for hende, hvadsomhelst, for at hun kunne få en dejlig baby. De ville blive dejlige forældre. Rigtig dejlige....

Men hvad kan det være, når der går så længe og der tilsyneladende ikke er noget galt?! - Er der nogen der kender noget til det?! Det er simpelthen så frustrerende, når der ikke sker noget, men der heller ikke er noget galt, så man kan vide, hvorfor

For at gøre det endnu værre, så er hendes søster blevet gravid ved et uheld 2 gange, mens hun har gået og prøvet at blive gravid. Nu her anden gang, har hun så valgt at få barnet, fordi hun ikke ville have en abort igen. Begge gange er hun blevet gravid med prævention

Plz nogen, hjælp mig med nogen erfaringer. Fortæl mig, hvad jeg kan sige til hende, for at trøste hende. Hvad hun kan gøre, for at det bliver nemmere at blive gravid, en solstråle historie, at det godt kan virke alligevel. Et eller andet. Det er virkelig bare så sørgeligt

KRAM
Zafir

Det kan være at de tænker for meget på at få et barn, det kan godt nogle gange påvirke at kroppen siger fra..
Eksén og mig var også opsatte på at nu skulle vi bare have et barn, så det kørte rundt i hovedet på os hele tiden og der skete heller ikke noget. Men så en dag var det bingo, for der havde vi hverken ham eller jeg tænkt på at få barn..

Held og lykke til din veninde..

Knus Betina

BetinaMørk skriver:

Det kan være at de tænker for meget på at få et barn, det kan godt nogle gange påvirke at kroppen siger fra..
Eksén og mig var også opsatte på at nu skulle vi bare have et barn, så det kørte rundt i hovedet på os hele tiden og der skete heller ikke noget. Men så en dag var det bingo, for der havde vi hverken ham eller jeg tænkt på at få barn..

Held og lykke til din veninde..

Knus Betina

De første 2 år tænkte de slet ikke over det... Det var bare 'at de var stoppet med prævention'... Og der bør jo også ske noget inden 2 år, når man er ung og alm sund og rask?

Hvor trist.....

Jeg vil bare sige en ting,- De skal henvende sig på en fertillitetsklinik og fortælle hele deres historie,- så klarer de den derfra. Hun behøver ikke nogen henvisning fra egen læge, hvis de starter ud med alm. IUI (inseminering) som man højest sandsynligt vil prøve i første omgang......

4 år er ikke accemptabelt idag. 1 år så skal lægen altså reagerer og viderefører dem i systemet, der er rigtig mange (inkl mig selv) som er uforklarligt barnløse......så sig til hende at hun skal ringe IDAG! knus og held og lykke til hende.

Jeg har en moster der var gift i 15 år og de prøvede også at blive gravide, hvilket aldrig skete (hun er idag 48 og barnløs) De fejlede heller intet, men fik afvide at hans sæd måske ikke kunne trænge i hendes æg!.. Som lægen sagde jeres gener passer måske bare ikke sammen!!
Men jeg håber da og krydser fingre for at det vil lykkedes din veninde..
Min moster er heldigvis så heldig at hun idag har en mand som har to dejlige piger, og så er vi i familien rig på børn..
Knus Anja mor til 3

Nogle er jo desværre uforklarligt ufrivilligt barnløse, som ender med at få hjælp til at få børn og først når de allerede har fået børn, bliver naturligt gravide.

psyken kan virkelig spille en stor rolle, hvad endten man tænker over det eller ej.

Håber din veninde bliver gravid denne måned :-)

Sisse

Først og fremmest , held og lykke til din veninde, jeg ved selv hvor hårdt det er når det ikke lykkedes.

Vi har en datter der bliver 10 år til april, og vi var kun lige sammen i 4 uger da jeg fandt ud af jeg var gravid, nå men vi fik en dejlig datter i 1999 og da hun var ca 1 1/2 år bygyndte vi på projekt baby nr. 2 og der skete ingenting. Først i 2006 da jeg fik en ny læge , sendte hun en henvisning til sygehuset for at få min mands "svømmere" undersøgt, og vi fandt ud af at han havde meget nedsat "svømmer", og jeg fik konstateret pco , jeg var så ked af det men ville ikke give op , så vi blev ved med at prøve, men vi dyrkede kun sex når vi havde lyst, for kom snakken om ægløsnings tests, så mistede manden lysten med det samme.
Så tabte jeg mig 33 kg efter jeg fik en gastric bypass maveoperation i 2007. men der skete stadig ikke noget. Oktober 2008 var jeg til scanning på sygehuset og de sagde det hele så fint ud.

Jeg har på nuværende tidspunkt så godt som opgivet at vi skulle være så heldig at få en lille mere. Men i december begyndte jeg at få ømme bryster og kvalme og den første uge tænkte jeg ikke så meget over det, men så den 21 december valgte jeg alligevel at tage en graviditets test og den var POSITIV, jeg var op og køre og mit hjerte bankede, jeg løb op af trappen og fortalte min mand, som selvfølgelig også blev glad, og valgte så at tage en test mere den 22 og den var positiv og var også ved lægen med en urin prøve den 22 dec. alle var positv. det var helt vildt . Vores datter og familie fik det at vide jule aften.

Nu er jeg så i uge 10+5.
Det jeg nok prøver at fortælle med det hele er , at din veninde og hendes mand ikke skal opgive , det kan lige pludselig være der .

Knus Sabrina 10+5

Jeg var også uforklarlig barnløs. Alt var tip top hos os begge, men ingen børn. Den gynækolog, som inseminerede mig, tror slet ikke på stressteorien, da man ser at dybt traumatiserede og stressede mennesker nemt kan få børn. Men det er der jo delte meninger om. Jeg tror heller ikke på det, da vi tog det meget med ro de første par år. Vores løsning var at komme i behandling, og jeg tror problemet med os uforklarlige barnløse er, at vi kommer sent i behandling netop fordi der ikke er noget galt. Hun skal da bare se at komme i gang med de behandlingsmuligheder der er, for der er langt større chancer for graviditet. Der er som regel ventetid (med mindre man vælger en privat løsning) for at komme til hos gyn eller på fertilitetsklinikkerne på sygehuset. Hun skal i første omgang bede sin læge om at henvise hende til en gynækolog. Jeg fik min søn ved reagensglas, men min datter kom helt naturligt efter et halvt års forsøg - ja livet er forunderligt.

Det er en meget voldsom følelsesmæssig belastning at være ufrivillig barnløse, hvor følelserne kører helt i bund og helt i top. Det er virkeligt vigtigt, at hun taler med ligesindede, for hun er bestemt ikke den eneste der har det problem. Hun kan melde sig ind i Landforeningen for ufrivilligt barnløse, der har en super debathjemmeside på www.lfub.dk.

Vi har også gennem flere år været ufrivilligt barnløse pga. min hustrus PCO.

PCO kan jo være mange ting, og ikke kun mangel på ægløsning (som det var for vores vedkommende).

Der er en masse hormonelle niveauer der skal være på plads samtidig, så jeg tror hun skal få sin læge til at tage nogle blodprøver og teste disse hormonelle niveauer, for der kan jo være en af dem der er skæv.

Derudover gik vi til akupunktur for at rette op på den hormonelle ubalance og det virkede - i december 2007 var der gevinst - uden hormonbehandling og alt det der.

Jeg er rigtig glad for jeres svar. Jeg har fortalt hende at jeg har skrevet om hende og jeg har sagt til hende, at hun skal prøve at gå ind og læse. At det ikke er farligt at få råd på nettet

Jeg håber hun læser det, ellers så klipper jeg det i en mail og sender det til hende

Mange tak - og flere erfaringer er self. rigtig dejligt at få!!