Min graviditet var utrolig let og ligetil. Det eneste jeg døjede med var halsbrand i slutningen af graviditeten og lidt søvnbesvær de sidste par uger, eller havde alt forløbet sig som en drøm, jeg cyklede hver eneste dag og var meget aktiv og glad, uden kvalme og opkast eller andre små komplikationer. Vi vidste ikke hvilket køn vores barn var, og det gjorde det ekstra spændende!
Så derfor havde min kæreste og jeg valgt at skulle føde hjemme - min mor har født min søster hjemme, og jeg har gode fødselsberetninger fra folk der har født hjemme. Jeg glædede mig utrolig meget.
Det eneste som den lille trold ikke skulle, var at blive i maven for længe..... Ja, så stik mod al forventning hyggede vores barn sig ALT for meget i mavsen, og jeg fik desværre ikke den hjemmefødsel jeg havde forventet..
Da jeg var 42+1 fik jeg veer kl. 1 om natten. De var ikke så regelmæssige, men ringede alligevel ind til FG og fortalte at jeg havde fået veer. Om morgenen ved 10-tiden tog vi (min kæreste, far og fars kæreste) ind til FG og blev sendt hjem igen - jeg var 2 cm åben med 1 1/2 cm blød livmoderhals..
Timerne gik derhjemme. Nu blev det eftermiddag/tidlig aften og vi prøvede at køre ind igen.. Blev sendt hjem (igen), Livmoderhalsen var måske forsvundet lidt, men var stadig kun 2 cm åben...
Aftenen og natten kom og jeg havde kraftigere smerter, dulmede dem i vores nyindkøbte fødekar og med min kæreste ved min side.. Der var nu gået over et døgn.
Tidlig næste morgen ved 6-tiden ville jeg bare gerne ind på fødegangen for at blive, og det kom jeg, endelig... Jeg var nu 4 cm åben og vi kom ind på fødestuen. Havde nu været i gang med veer i 27 timer, så JM foreslog at tage vandet, og det gjorde hun. Det satte godt gang i veerne.
Pga jeg var gået så langt over tid, skulle den lille havde elektrode på hovedet for at måle "Events" og hjertelyd præcist, og jeg skulle gå med bælter gennem hele forløbet, så alle ønsker jeg havde om at føde og være i vand var udelukket..
Jeg åbnede mig mere og mere, og veerne blev meget kraftige. I lang tid var jeg 9 en halv cm åben - kun en lille kant manglede.. Jeg måtte gispe i over en time ved veerne.. det var ekstremt hårdt for mig, jeg var så træt - kunne ikke gå mere og mine ben var meget slappe.. Pludselig kommer der flere folk ind på stuen, da hjertelyden på den lille stiger og er gennemsnitlig ret højt.
Jeg bliver scannet af en læge for at tjekke om barnet ligger som det skal. Lægen siger "ja, der har vi tippen" - i min træthed tror jeg at hun siger "Ja, der har vi tappen" og jeg er overbevist om det er en dreng 
... Barnet ligger som stjernekigger - og jeg bliver kørt akut til kejsersnit.
Det hele er meget overvældende, da de stopper mine veer (kan slet ikke forstå hvor de bliver af, hehe)
D. 5. oktober Kl. 13.32 og efter 36 timers veer kommer vores dejlige søn til verden, og jeg er så glad og lettet over alt er overstået. Synes han er det smukkeste i verden og er SÅ stolt!
Trods den lange fødsel som slet ikke gik efter planen, har jeg det faktisk rigtig godt, og er bare så glad for at vores dreng kom godt til verden! Det er hårdt at komme sig efter kejsersnittet synes jeg, men dejligt at min kæreste er så hjælpsom og god til vore søn, som hedder Birk
(Kan ikke loade billeder ind endnu, men de skal nok komme!)
