MetteMe skriver:
Hej de damer
Har brug for jeres gode råd og erfaringer
Jeg har en lille dreng på ti uger som kæmper mod søvnen.
Det er oftes den sidste lur inden han puttes for natten som er den værste kamp. Jeg ved at han endnu er lille og at jeg ikke kan og skal forvente at han bare kan ligges og så sover af sig selv, men de mange timers rokkeri (han sover i sin lift) er ved at drive os til vanvid herhjemme og så er det synd for ham at han ikke kan finde ud af at overgive sig og få den time på øjet som han så hårdt har brug for...
Vi har prøvet at ligge ham før han er for træt, vi har prøvet at gå med ham så han næsten er faldet hen, vi har fået ham til at sove på os for så at lægge ham. Men ligemeget hjælper det
Hver gang han sover, vågner han kort tid efter og er ked og så kan vi begynde forfra. -det eneste der gør han ligger roligt er rokken med liften. Nogle gange holder han sig vågen så længe at han slet ikke får sin sidste lur og hele aftenen er gået med rokkeri.
Da han er en stor dreng kan han snart ikke være i sin lift længere og derfor skal han over i tremmesengen som jo altså ikke kan rokkes.... Så hvad gør vi for at han får en god lur uden tårer sidst på dagen? Hvordan gør vi overgangen fra lift til seng nemmere?
Har prøvet varmt bad, amning og sang (altså ikke samtidig
)uden held!
Han sover godt om nattet (hvilket jeg er dybt taknemmelig for), det er om dagen og især aften vi har balladen...
(han sover som regl for natten omkring kl.21 (+/- 1 time) og sidste lur er omkring kl.18.30/19 (+/-))
Gode råd modtages
Det lyder nøjagtig som min lille pige 
Hun er godt nok snart 4 mdr (d. 26. oktober), men hun er rigtig dårlig til at sove der tidligt på aftenen/sent på eftermiddagen..
Vores ritual herhjemme:
Når hun bliver træt, holder jeg hende i mine arme, hvor hun ligger med maven ind mod mig. Hun får sin sut og sin nullerklud ved ansigtet, og så rokker jeg hende imens jeg synger. Det kan godt tage et godt stykke tid inden hun falder til ro, men det gør hun stort set altid.
Det fungerer hele dagen, men sent på eftermiddagen, sådan efter kl. 16-17 stykker, er hun svær at få til at falde hen. Men har fundet ud af, at det hjælpe at blive ved med, at holde hende, selvom hun brokker sig og laver flitsbue. Altså lige som vise, at nu SKAL hun altså sove, og det er noget jeg bestemmer. Jeg kan jo se at hun er træt! Og jeg ved trods alt hvad der er bedst for hende.. Det skal så også siges, at hun bliver lagt til natten ved 19-20tiden om aftenen.. Og hun har også altid sovet rigtig godt om natten, og da hun var lille HELE natten igennem, men nu vågner hun ved 2-3tiden for at få mad, og så står vi op ved 6tiden igen..
Men da hun var mindre, blev hun også lagt senere på aftenen, sådan ved 21tiden (plus-minus en time) og der kunne vi heller ikke få hende til at sove der tidligt på aftenen, og det har de bare sådan brug for efter en lang dag! Så ved hvad du mener...
Men fx igår var hun vågen i over 3-4 timer i streg - der kunne jeg bare ikke få hende til at sove før kl. 20.30...
Håber I snart finder en løsning, som fungerer.. 