Vi har prøvet at blive graivde i 7 mdr. vi har mistede 5 gange og skal have hjælp i november, indtil prøver vi bare alligevel, det er helt iorden. Vi har et barn sammen i forvejen, som ikke var planlagt, og jeg fandt først ud af jeg var gravid da jeg var 9 uger henne, så jeg ved ikke om det var svært eller nemt at blive gravid.
Jeg havde en spiseforstyrrelse før, under og efter min graviditet, og det har også gjort jeg var meget angst for at der var nogle der vil komme og tage mit barn, eller ikke se mig som en tilstrækkelig mor eller andet. Selvom alle siger jeg klare det så godt og jeg er en fantastisk mor, så tror jeg slet ikke på dem, jeg er bange for at bagholds angrebet lige pludselig vil komme.
jeg over analysere alt hvad folk siger til mig og tænker meget over de ting jeg gør og siger, og det er blevet rigtig slemt.
Hver gang vi har mistet, så analysere jeg var jeg gjorde og hvad der gik galt efter min mening og så retter jeg det. Det blevet så slemt nu at jeg skal tage ÆL testen på et bestemt tidspunkt og 2 gange om dagen, mine graviditets piller skal jeg tage en bestemt rækkefølge, for ellers går det galt, der er ting jeg ikke må sige højt for så ved jeg det går galt, for eks. må jeg ikke sige jeg har Æl til min mnad, for så bliver han s sæd dårlig, så han ved at han bare skal være villige i min befrugtnings periode.
Jeg har alle mulige mærkelig tanker, og jeg ved udemærket godt at det intet har med hinanden at gøre, men jeg kan bare ikke styre det, jeg bliver sindsyg, man kunne styre sin spiseforstyrrelse, dette er en kamp at styre og det kan jo ikke blive styret, jeg bliver sindsyg, hvorfor kan jeg ikke bare slappe af og være normalt, hvorfor skal jeg hele tiden gå op i det hvorfor kan jeg ikke lade det ligge og tage det med ro...
Undskyld mit ynk..........
Anmeld
