Hvordan fortalte i jeres kærester det (ikke planlagt)

Her gik min kæreste hjemme på det tidspunkt jeg havde købt testen, så han var med hele vejen 

Det var ham der bad mig om at tage testen, da jeg overhovedet ikke troede på at jeg var gravid  Jeg tog testen og fik fluks det største kram og et par tårer 

jamen altså vi havde taget et par chancer, s vi vidste jo det kunne ske..

Men jeg havde taget nok 14 test derhjemme der ALLE var negative, men bestemte mig alligevel for at tage til lægen og få testet, og det var først ved en blodprøve at det blev fastsat at jeg var gravid, så jeg ringede hjem og sagde, tjaa du skal være far.. men vi var jo sådan set lidt forberedte på det begge to og vi havde haft nogle dage til at gå og vænne os til tanken..

og ja nu har vi en dejlig dreng på 18 mdr, men er ikke kærester mere.. vi havde været sammen 1-2 måneder da jeg blev gravid, så det var bestemt ikke planlagt..

Vi havde snakket om at det kunne være, for min mens var jo ikke kommet, og mine bryster blev ømme (vi har ikke brugt beskyttelse i lang tid) Så vi vidste det kunne ske
Mandag skulle jeg møde i skole kl 11, så kunne jeg lige suse i føtex inden og købe og tage en test, og ja den var positiv

Min kæreste var på arbejde, og jeg kunne bare ikke få fat i ham, så jeg tog tidligt hjem fra skole, for at tage hen på arbejdet og snakke med ham... Han sagde bare "er du sikker" og jeg vidste et billed af testet, og han sagde vi tager den når vi kommer hjem...
Han ville have en abort, men en halv time efter hvor jeg havde grædt konstant og han havde tænkt lidt, kom han på bedre tanker
nu er jeg 6+3

Sikke nogle dejlige historier... Håber at hvis det er, at han tager det ligeså godt som jeres mænd har!

Hos os var begge planlagt - da jeg fortalte det førstegang (første barn), græd han af glæde, og fik verdens største morgenkrammer. Helt samme reaktion da jeg var gravid med nummer 2.

Christina

www.mmwfoto.dk

 

 

 

vi havde gået og snakket og joke om i 14 dage at jeg var gravid derfor jeg var så hidsig.. meen han fik mig overtalt til og tage til læge.. og ganske rigtigt jeg var gravid.. og da jeg kom hjem satte  jeg mig bare i sofaen. og han kigger på kig og spørger er det noget galt? min eneste reaktion var : ja sku ! du skal være far ! jeg er gravid.. også stor tudede jeg .. man han trøstede mig.. også gik vi rundt i et kæmpe chok i to dage.. og nu glæder vi os.. men vi havde kun været sammen 1 måned da jeg fandt ud a jeg blev gravid.. og med min termin passer det med at jeg skulle ca vælre blevet gravid første gang vi var sammen men han tog det meget pænere end jeg selv gjorde er 10+1 nu

håber på det bedste og at han tager det pænt

 

Ej hvor dejligt altså.... Håber ikke det bliver aktuelt... Jeg vil rigtig gerne.. Men synes det er et dårligt tidspunkt når han ikke ønsker det pt... Men er det sket kan jeg jo ikke rigtig ændre det.... Må bare vente og se!

Jeg ringede og sagde det til ham i telefonen.. turde simpelthen ikke andet

hans reaktion var abort abort abort... men jeg nægtede

han sagde at han ikke kunne klare at barn til lige nu(han havde 2 i forvejen)... jeg holdt på at jeg ville have barnet ligemeget hvad..

det tog ham så småt 3 mdr at vænne sig til tanken, og til nf scanningen begyndte han så småt at se positivt på det...

derefter var han med til jm og scanninger, og synes også det var lidt sjovt... da den lille blev født var han self helt solgt

men alt i alt en lidt dårlig reaktion fra hans side

merle2010 skriver:

Jeg ringede og sagde det til ham i telefonen.. turde simpelthen ikke andet

hans reaktion var abort abort abort... men jeg nægtede

han sagde at han ikke kunne klare at barn til lige nu(han havde 2 i forvejen)... jeg holdt på at jeg ville have barnet ligemeget hvad..

det tog ham så småt 3 mdr at vænne sig til tanken, og til nf scanningen begyndte han så småt at se positivt på det...

derefter var han med til jm og scanninger, og synes også det var lidt sjovt... da den lille blev født var han self helt solgt

men alt i alt en lidt dårlig reaktion fra hans side

 

Ja det var da ikke den bedste reaktion, men han blev hos dig og er jo glad i dag... så helt skidt var det ikke...!

Han kunne jo have valgt at gå.

Men er glad for han blev og nu er glad for det.

Anonym skriver:

 

Ja som overskriften siger det, hvordan fortalte i jeres mand at i var gravide når den nu ikke var planlagt...

Vidste i om i ville få en positiv eller negativ reaktion?

Og hvordan tog han det så?

Jeg sagde det bare ligeud. Jeg vidste godt jeg ikke ville få de vilde jubel spring.

Vi var enige om at blev jeg gravid så var der ingen vej udenom.

Og da jeg var gået 4 dage over, ja så var jeg godt klar over at der var noget.

Tog ned efter studie og købte en test, tog den g den var bragende positiv. Manden var tilfældigvis hjemme og jeg sagde det ligeud.

Han blev ligbleg i ansigtet. Og der gik faktisk et par uger før end han ville tale om det.

Først til nf åbnede han op. Og der blev han for første gang rørt over det lille væsen.

Jeg hev ham heller ikke med til læge eller noget. Jeg holdt lav profil indtil nf.

Og nu hvor baby er her, så er han jo ovenud lykkelig og knuselsker sit 3. Barn.

Men når det ikke er planlagt, så var det vigtigt for mit vedkommende at sige det ligeud. Ikke noget med at pakke det ind i romantiske rammer eller sige det på en sød måde.

Det kunne jeg gøre hvis det var planlagt.

*Camilla