Hvad søren skal hun gøre?

Hej tøser, 

Har lige brug for Jeres hjælp. Jeg havde idag besøg af en af pigerne fra min mødregruppe (vi er blevet ret gode venner) Hendes lille søn er 3,5 måneder og mor har utroligt store problemer med ham hver gang de forlader hans trygge rammer hjemme. Han er bare SÅ  ked af det lige meget hvor de tager hen, men hjemme er han en glad og tilfreds dreng. Hun nåede at være hos mig i 30 minutter før hun tog hjem med ham. Stakkels lille dreng. Jeg har sagt til hende at jeg synes hun skal søge læge, da det da ikke er normalt vel ?

Hjemme hos hende har hun en masse kanariefugle, finker osv som synger og pipper konstant. Det er jo lyde han har hørt lige fra han var inde i hendes mave - kan det være lyden af disse fugle som så pludselig ikke er der, når de er ude, som gør at han ikke kan håndtere nye steder? 

Jeg synes det er så synd for ham, for han er virkelig en dejlig lille dreng som bliver helt helt helt ulykkelig når han ikke er hjemme. 

Er der nogle herinde som har oplevet noget lign. ?

Grundet job er hun nødt til at afslutte sin barsel allerede efter 10 mdr, og det bliver da helt katastrofalt (staves) hvis han er så utryg ved ikke at være hjemme.

Please hjælp mig tøser, med at hjælpe hende, så hun kan hjælpe sin lille dreng. 

På forhånd 1000 tak.

Knus 

1000Ben 

Jeg har ikke som sådan nogen gode råd. Min søn var/er præcis Sådan. Hans reaktioner har da ændret sig fra at komme mens vi var ude, græd nærmest nonstop, kunne ikke sove, spise eller finde ro. Smilte aldrig når vi var ude som helt lille og øjnkontakt var en by i Rusland. Nu kommer reaktionen først når vi kommer vi kommer hjem Særligt omkring sove tid.
Vi har været til læge med ham, de kan ikke finde noget der er fysisk i vejn med ham. De konstaterede at han blev overstimuleret og altså var hypersensetiv. Hvordan man så skal håndter det er der jo mange meninger omkring. Vi herhjemme har valgt at lytte til vores søn og forsøge så vidt muligt at respekter hans grænser, men samtidig øver vi i at rykke dem, meget stille og roligt.
Ved ikke om du ka bruge det til noget.
Min søn r forresten 16 mdr

Puslingen skriver:

Jeg har ikke som sådan nogen gode råd. Min søn var/er præcis Sådan. Hans reaktioner har da ændret sig fra at komme mens vi var ude, græd nærmest nonstop, kunne ikke sove, spise eller finde ro. Smilte aldrig når vi var ude som helt lille og øjnkontakt var en by i Rusland. Nu kommer reaktionen først når vi kommer vi kommer hjem Særligt omkring sove tid.
Vi har været til læge med ham, de kan ikke finde noget der er fysisk i vejn med ham. De konstaterede at han blev overstimuleret og altså var hypersensetiv. Hvordan man så skal håndter det er der jo mange meninger omkring. Vi herhjemme har valgt at lytte til vores søn og forsøge så vidt muligt at respekter hans grænser, men samtidig øver vi i at rykke dem, meget stille og roligt.
Ved ikke om du ka bruge det til noget.
Min søn r forresten 16 mdr

Det kan jeg bruge til en del, jeg siger i hvert fald hvert ord videre til hende. Synes det må være meget hårdt for den lille mand at være så utryg, især når jeg har mit datter til kontrast, som bare elsker at være ude. 

Mange tak for hjælpen

 

Knus

1000Ben

1000Ben skriver:

Det kan jeg bruge til en del, jeg siger i hvert fald hvert ord videre til hende. Synes det må være meget hårdt for den lille mand at være så utryg, især når jeg har mit datter til kontrast, som bare elsker at være ude. 

Mange tak for hjælpen

 

Knus

1000Ben

Det er jeg glad for du kan
Jeg kan godt forstå du har det sådan, jeg må også indrømme at det smerter mig at se min søn have det sÅ skidt. Han er såanderledes end andre børn på SÅ mange punkter og alligevel så li andre børn. Håber at det snart blive bedre for din venindes lille dreng

Puslingen skriver:

Det er jeg glad for du kan
Jeg kan godt forstå du har det sådan, jeg må også indrømme at det smerter mig at se min søn have det sÅ skidt. Han er såanderledes end andre børn på SÅ mange punkter og alligevel så li andre børn. Håber at det snart blive bedre for din venindes lille dreng

Ihh ja det gør ondt at se når børn ikke er i deres ES hele tiden. Jeg takker meget for din hjælp og jeg er sikker på at hun vil være en mor, som dig, der lytter 100 % til ham og som tager babyskridt for at få hans grænser flyttet. 

 

Knus

1000Ben

1000Ben skriver:

Ihh ja det gør ondt at se når børn ikke er i deres ES hele tiden. Jeg takker meget for din hjælp og jeg er sikker på at hun vil være en mor, som dig, der lytter 100 % til ham og som tager babyskridt for at få hans grænser flyttet. 

 

Knus

1000Ben

Nej det er ikke Sjovt

Noah var meget sensitiv da han var lille og ret langt frem faktisk, vil tro han var 3år før det begyndte at hjælpe på det.

Vores 'problem' var at der aldrig var noget når vi var ude, han var glad og gik til den med fuld gas men når vi så kom hjem eller faktisk helt op til to dage senere kom reaktionen og vi havde en meget ulykkelig dreng.
Som det er nævnt før så er mit råd at lytte til barnet. Min erfaring med Noah er ihvert fald at det bestemt ikke nytter at presse på, tværtimod. Noah er 5år nu og det er først den sidte uges tid vi har sat hans sengetid op til kl 19 ellers er han kommet i seng kl 18 fordi han simpelthen har brug for 12 timers søvn om natten da han suger indtryk til sig

Hvordan er han hvis de er i supermarkedet f.eks? Er det kun når de er på besøg hos andre eller generelt ligeså snart de forlader husets fire vægge?

kirsti skriver:

Noah var meget sensitiv da han var lille og ret langt frem faktisk, vil tro han var 3år før det begyndte at hjælpe på det.

Vores 'problem' var at der aldrig var noget når vi var ude, han var glad og gik til den med fuld gas men når vi så kom hjem eller faktisk helt op til to dage senere kom reaktionen og vi havde en meget ulykkelig dreng.
Som det er nævnt før så er mit råd at lytte til barnet. Min erfaring med Noah er ihvert fald at det bestemt ikke nytter at presse på, tværtimod. Noah er 5år nu og det er først den sidte uges tid vi har sat hans sengetid op til kl 19 ellers er han kommet i seng kl 18 fordi han simpelthen har brug for 12 timers søvn om natten da han suger indtryk til sig

Hvordan er han hvis de er i supermarkedet f.eks? Er det kun når de er på besøg hos andre eller generelt ligeså snart de forlader husets fire vægge?

Åh 1000 tak for råd. Ja det er hver gang hun forlader huset med ham, men sjovt nok er han ok i bilen. Det er når bilen stopper og de ankommer til et fremmed sted at han begynder og man kan virkelig se både rædsel og gu' ved hvad i hans øjne, det gjorde så ondt at se, fordi han jo bare er en lille baby. Så dét at hun valgte igen igen at tage hjem er jo så godt, da hun jo så lytter til hans behov. Det må da være sindssygt hårdt at være mor under sådanne forhold, men jeg synes hun klare det flot og har osseaner af tålmodighed. 

Jeg vil fortælle hende hvert eneste af dine ord, mange tak 

 

Knus 

1000Ben 

 

kirsti skriver:

Noah var meget sensitiv da han var lille og ret langt frem faktisk, vil tro han var 3år før det begyndte at hjælpe på det.

Vores 'problem' var at der aldrig var noget når vi var ude, han var glad og gik til den med fuld gas men når vi så kom hjem eller faktisk helt op til to dage senere kom reaktionen og vi havde en meget ulykkelig dreng.
Som det er nævnt før så er mit råd at lytte til barnet. Min erfaring med Noah er ihvert fald at det bestemt ikke nytter at presse på, tværtimod. Noah er 5år nu og det er først den sidte uges tid vi har sat hans sengetid op til kl 19 ellers er han kommet i seng kl 18 fordi han simpelthen har brug for 12 timers søvn om natten da han suger indtryk til sig

Hvordan er han hvis de er i supermarkedet f.eks? Er det kun når de er på besøg hos andre eller generelt ligeså snart de forlader husets fire vægge?

MÅ jeg have lov at skrive til dig med lidt spørgsmål, da du lyder til at sidde med noget erfaring jeg måske kunne have gavn af, da din søn er ældre end min?

1000Ben skriver:

Åh 1000 tak for råd. Ja det er hver gang hun forlader huset med ham, men sjovt nok er han ok i bilen. Det er når bilen stopper og de ankommer til et fremmed sted at han begynder og man kan virkelig se både rædsel og gu' ved hvad i hans øjne, det gjorde så ondt at se, fordi han jo bare er en lille baby. Så dét at hun valgte igen igen at tage hjem er jo så godt, da hun jo så lytter til hans behov. Det må da være sindssygt hårdt at være mor under sådanne forhold, men jeg synes hun klare det flot og har osseaner af tålmodighed. 

Jeg vil fortælle hende hvert eneste af dine ord, mange tak 

 

Knus 

1000Ben 

 

ja det er hårdt men man lærer at få det ind i hverdagen. For os var det mere omverdens forståelse der manglede.

F.eks tog vi altid hjem fra familie ting så han kunne komme i seng til normal tid og det var der sjældent den store forståelse for. Han så jo ikke træt ud og han hyggede sig gevaldigt men det var jo så heller ikke dem der stod med ham om natten når han var ulykkelig fordi han var blevet overstimuleret.

Hun kan evt prøve at lave en tryg situation derhjemme. Det kan være en måde de sidder med f.eks tæppe, en bamse med musik i han bliver tryg ved et eller andet og så kopiere siyuationen når de er ude. Jeg ved ikke om det hjælper for som sagt så kom Noahs reaktioner altid efterfølgende.

Et andet råd er i starten kun at tage nogen steder når han er helt udhvilet så det at han er træt ikke er en faktor