| Symptomer på bækkenløsning læs især det med rødt:
Smerter ved bækkenløsning kan sidde i lænden, kønsbenet og symfysen, balderne, lysken, halebenet, underlivet og langt ned i benene.
Smerterne kan sidde dybt i lænden, i sacroiliacaleddene, omkring symfysen og kønsbenet, hvorfra de stråler frem mod lysken, ned/ud i balderne, benene – både på indersiden og foran.
Smerterne kan opleves forskelligt fra person til person. De kan være ledsaget af en følelse af, at benene sover og en fornemmelse af, at hofte, bækken eller ben svigter/skrider. Disse smerter og kroppens holdning giver ofte kvinderne en vraltende gang.
Smerterne kan veksle fra dag til dag og fra side til side. Denne vekslen gør, at du må lære at lytte til din krop. Nogle dage kan du måske bevæge dig meget omkring uden store gener, mens du på andre dage har brug for mere hvile.
Forsinkelser i kroppens reaktion gør det i øvrigt sværere at finde ud af, hvad der forårsager smerten.
Vær lydhør over for din krops signaler. Det er vigtigt, at du er aktiv uden at overskride din smertetærskel.
Smerterne begynder hyppigst midt i graviditeten, men kan også forekomme tidligt i forløbet, allerede omkring 8. uge - måske endda før. Har du været gravid før, kan smerterne være et af de første symptomer på ny graviditet.
Smerterne forværres ved bevægelse, f.eks når man vender sig fra liggende på ryggen til på siden i sengen. De kan også forværres ved gang. Skridtene bliver kortere og kortere. Det kan være specielt smertefyldt at gå på trapper. Smerten kan også udløses når man ligger ned og forsøger at løfte eller strække bækkenet.
Ryg- og bækkensmerter behøver ikke altid komme fra bækkenleddene. Smerterne kan også komme fra ligamenter (ledbånd), der holder livmoderen på plads i bækkenet, når man f.eks. ændrer stilling i sengen. Musklerne rundt om bækkenet kan blive ømme af at være brugt meget i løbet af en dag. Det samme gælder de store ledbånd rundt om bækkenet.
Smerter i halebenet
Det er ikke ualmindeligt, at mange kvinder med bækkenløsning også har smerter i halebenet og har svært ved at sidde uden det gør ondt. Under fødslen presses halebenet bagover, når barnet presses ud. Hvis halebenet er blevet skadet tidligere, så kan det risikere at blive beskadiget yderligere ved en fødsel. Det er næsten umuligt at sidde godt med et beskadiget haleben. Halebenet kan ligesom de øvrige led mobiliseres af f.eks en fysioterapeut, manuel mediciner eller osteopat.. |
