2 mdr siden jeg blev insemineret! Shit tiden er gået stærkt synes jeg..
Da min mens valgte og komme 2 dage før testdag, brød min verden fuldstændig sammen.. Men da jeg var på ferie i Tyrkiet, gemte jeg det til jeg kom hjem.. Og nøj hvor det tog hårdere på mig, end forventet! Jeg havde virkelig gjort alt for, at forberede mig på den kunne være negativ, da det jo trods alt var første forsøg - Men al den forberedelse var lige til og smide i havet!
Jeg tudede, græd, var bundhysterisk - Vel og mærket når jeg var alene! Set udefra, har jeg virket sindssyg stærk og upåvirket, men det var jeg slet ikke.. Og alt det kom frem i fredags, da jeg sad hjemme hos en kollega (Som er blevet én af mine bedste veninder på meget kort tid) Vi nød et par glas rødvin hende og jeg, blev fulde og så kom alt væltende frem!
Hun havde luret mig, som én af de eneste og pressede på.. Og nøj hvor det hjalp!
Samtidig har jeg været stresset over min arbejds situation, da jeg desværre ikke kunne blive forlænget der hvor jeg var, pga massiv borgernedgang.. Kom til en samtale på et plejehjem, hvor jeg fik jobbet - men sagde nej tak! De var ikke særlig rare overfor deres beboere og det gjorde ondt, langt ind i hjertet, at jeg sagde nej - men jeg kan ikke redde hele plejehjemmet, men gjorde lederen opmærksom på mine observationer og det var hun glad for..
I fredags var jeg til jobsamtale i et privat hjemmepleje firma og fik det
Starter den 24/10 på en fast stilling så det bliver dejligt... Er så glad for, at jeg tog mig sammen til og få det kørekort, ellers havde jeg ikke fået denne stilling!
Min mens har jeg ikke set skyggen af, siden den kom den 24/8! Jeg har en behandling tilbage med Provera, så ringede ind idag og spurgte om jeg bare måtte tage dem, eller om de vil have mig ind til en scanning!
De vil gerne have jeg kommer ind til en scanning imorgen kl 11:45 for evt. at tjekke om der skulle være andet i vejen.. Håber jeg må starte på Provera imorgen, så der snart sker noget.. For hvilken bedre julegave kan ens familie få, end at få af vide jeg er gravid 
Jeg satser på et august barn og ved nu hvordan jeg evt. reagere hvis den er negativ..
Alt i alt er jeg glad, har bare været forskrækket over min egen reaktion på, at den ikke var der denne gang..
Men det skal nok lykkedes, det er jeg ikke i tvivl om 