:(

I ved måske godt hvem jeg er - er bare virkelig flov over at have det sådan.. Så tør nok ikke helt at stå frem..

Jeg kan bare ikke mere.. Selvom der umiddelbart kun er 15 dage til jeg skal sættes igang, pga. bækkenløsning - så er jeg ved at gå heeelt ned Jeg må ikke længere tage mit smertestillende, som har været det eneste, der har holdt mig oppe. De piller hjalp mig med at komme til svømning på sygehuset, og så jeg kunne komme hjem til min mor til en overnatning om ugen. Nu har jeg intet.. Jeg kan jo ingenting.. Har så ondt, at jeg hverken kan gå, stå, sidde, ligge eller noget.

Tidligere talte jeg graviditeten i dage. Men efterhånden kan jeg ikke længere tage det dag for dag - det er time for time. Jeg ligger bare herhjemme, og ynker. Er kommet helt ned i et sort hul og får de vilde tudeture flere gange dagligt. Jeg har siden jeg blev sygemeldt i uge 12 prøvet at holde modet oppe. Men nu kan jeg ikke længere. Er så langt nede at jeg er ved at smide kæresten ud, og overskuer ikke at tale med mine veninder. Jeg er så fyldt op med mig selv.. Jeg er blevet en af dem, som jeg bare hader! Dem, der kun kan tale om sig selv, og slet ikke kan rumme at andre også kan være kede af det eller have ondt

Jeg orker ikke at være gravid - og er bange for, at jeg ikke orker at være mor alligevel Er så udkørt, og har det så skidt.. Hvordan skal jeg kunne tage mig af en skøn lille baby, når jeg bare er mega nederen hele tiden..

Tak fordi du læste med, hvis du klarede at læse så langt

 øv øv. Jeg ved ikke hvordan det føles, men jeg kan se du har det rigtig skidt, og ville bare lige ønske på dine vegne at du snart får din lille baby i armene, så din krop kan få fred fra den kæmpe belastning den lider under nu.

Kram til dig, du skal nok få det meget bedre når du har født, og jeg er sikker på du bliver den perfekte mor for dit barn

Nu har jeg ikke selv børn - men hvis jeg rendte rundt med en fysisk hæmsko i ni måneder, så ville jeg også være ved at gå ud af mit gode skind.

Det eneste, jeg kan sige til dig er, at det med garanti bliver rarere at være dig, når først du får din guldklump i armene. Giv sig selv plads til at have skide ondt og være skide sur og træt af det

Kram

Først så misunder jeg dig vildt og voldsomt over at du er nået så langt i din graviditet... Jeg ville have ønsket det var mig, selv om du lider så meget, så ønsker jeg stadig at jeg havde haft dine smerter for så var mine drenge nemlig ikke allerede kommet i uge 25+0...mener med at du er nået så langt i graviditeten...

Men når det er sagt så er det ikke rart at gå at have det så skidt, men se positivt på det, om ca. 15 dage så er det dig der står med jeres lille trold i armene og så glemmer du alt om smerter og ubehag...

Jeg håber ikke du går over tid, i såfald håber jeg at de sætter dig i gang...

Knus til dig

Majbritt

twinboys skriver:

Først så misunder jeg dig vildt og voldsomt over at du er nået så langt i din graviditet... Jeg ville have ønsket det var mig, selv om du lider så meget, så ønsker jeg stadig at jeg havde haft dine smerter for så var mine drenge nemlig ikke allerede kommet i uge 25+0...mener med at du er nået så langt i graviditeten...

Men når det er sagt så er det ikke rart at gå at have det så skidt, men se positivt på det, om ca. 15 dage så er det dig der står med jeres lille trold i armene og så glemmer du alt om smerter og ubehag...

Jeg håber ikke du går over tid, i såfald håber jeg at de sætter dig i gang...

Knus til dig

Majbritt

Håber ikke du tager dette personligt.... Men nu er jeg selv en af dem som lagede som ts gør nu og her to mdr efter fødslen har jeg stadig dage hvor jeg ikke kan gå, og jeg er oppe og tage stærk smertestillende 6-8 gange i døgnet for at kunne holde min hverdag ud pga mit bækken....

At dine drenge er født for tidlig og at ligge og have de smerter i ens graviditet kan man jo ikke på nogen som helst måde sammenligne. Det er to så vit forskellige ting.....

Knus

Kære Trådstarter!

Jeg ved så meget hvordan du har det, og jeg har SÅ ondt af dig.... Jeg ved at 15 dage kan føles som en evighed, og jeg ved at man til sidst tæller timer og minutter! Selv under selve min fødsel gik jeg op i hvor længe der nu var tilbage fordi jeg viste at så ville jeg snart slippe for mine bækkensmerter, selv 20 inden prinsessen ser dagens lys spørger jeg min jm hvor længe hun troede jeg havde igen.... Jeg kæmpede en kamp for at blive sat i gang før tid, og fik til sidst min vejle og blev sat i gang 14 dage før tid!

Du kan intet gøre lige nu andet end at vente, og du må efter fødslen give en undskyldning til alle dem du har bidt af osv her under graviditeten for lige nu er du ikke i stand til at tænke på andre end dig selv....

Jeg lavede en tråd herinde sidst i min graviditet lidt som du laver nu og mange skrev at nu var der jo kun så og så længe tilbage, og det føler man lige pt at man ikke kan bruge til en skid! For man har bare så ondt, også selvom man godt ved folk skriver det i deres bedste mening....

Har du lyst, så send mig et privat brev, så skrives vi ved der....

Knus

Anonym skriver:

I ved måske godt hvem jeg er - er bare virkelig flov over at have det sådan.. Så tør nok ikke helt at stå frem..

Jeg kan bare ikke mere.. Selvom der umiddelbart kun er 15 dage til jeg skal sættes igang, pga. bækkenløsning - så er jeg ved at gå heeelt ned Jeg må ikke længere tage mit smertestillende, som har været det eneste, der har holdt mig oppe. De piller hjalp mig med at komme til svømning på sygehuset, og så jeg kunne komme hjem til min mor til en overnatning om ugen. Nu har jeg intet.. Jeg kan jo ingenting.. Har så ondt, at jeg hverken kan gå, stå, sidde, ligge eller noget.

Tidligere talte jeg graviditeten i dage. Men efterhånden kan jeg ikke længere tage det dag for dag - det er time for time. Jeg ligger bare herhjemme, og ynker. Er kommet helt ned i et sort hul og får de vilde tudeture flere gange dagligt. Jeg har siden jeg blev sygemeldt i uge 12 prøvet at holde modet oppe. Men nu kan jeg ikke længere. Er så langt nede at jeg er ved at smide kæresten ud, og overskuer ikke at tale med mine veninder. Jeg er så fyldt op med mig selv.. Jeg er blevet en af dem, som jeg bare hader! Dem, der kun kan tale om sig selv, og slet ikke kan rumme at andre også kan være kede af det eller have ondt

Jeg orker ikke at være gravid - og er bange for, at jeg ikke orker at være mor alligevel Er så udkørt, og har det så skidt.. Hvordan skal jeg kunne tage mig af en skøn lille baby, når jeg bare er mega nederen hele tiden..

Tak fordi du læste med, hvis du klarede at læse så langt

Et med herfra..

Det skal nok gå et hele, smerterne fortager sig forhåbentligt efter fødslen, og den lille spirevip skal nok hjælpe til at du får et smil på læben igen.

Prøv at tænke positivt - jeg ved det er voldsvært når man er i smerter, og man bare ikke gider høre om positivtænkning på dét tidspunkt - men det hjælper.. Ingen vil kunne være en bedre og mere perfekt mor til dit barn end dig - for du har båret det i snart 9 måneder, og være i smerter såvel som været overglad. Er så sikker på det er det hele værd !

Tænk på alle de vidunderlige dage du og din familie i fremtiden vil få - glæde og grin, hyggelige juledage og kærlige fødselsdage 

Og tænk på den fantastiske kærlighed, som vil hjælpe dig igennem

Jeg håber det kan hjælpe bare en smule. Bare prøv at tænke på alt det dejlige når du er længst nede. Du er nødt til at få dig selv op igen - og du kan !

Kærlige tanker herfra 

Fru Nielsen skriver:

Håber ikke du tager dette personligt.... Men nu er jeg selv en af dem som lagede som ts gør nu og her to mdr efter fødslen har jeg stadig dage hvor jeg ikke kan gå, og jeg er oppe og tage stærk smertestillende 6-8 gange i døgnet for at kunne holde min hverdag ud pga mit bækken....

At dine drenge er født for tidlig og at ligge og have de smerter i ens graviditet kan man jo ikke på nogen som helst måde sammenligne. Det er to så vit forskellige ting.....

Knus

 

smiler tager det ikke personligt... men jeg ville hellere gå tiden ud og have smerter, end give mine drenge de senfølger de bøvler med idag... men et smertehelvede er jo heller ikke rart... men ville hellere at det var mig det skulle gå ud over end mine børn...

Majbritt

twinboys skriver:

smiler tager det ikke personligt... men jeg ville hellere gå tiden ud og have smerter, end give mine drenge de senfølger de bøvler med idag... men et smertehelvede er jo heller ikke rart... men ville hellere at det var mig det skulle gå ud over end mine børn...

Majbritt

Det kan jeg fuld ud følge, hellere end selv end børnene....

Men når man sidder og er den som har SÅ ondt så er det bare rigtig svært at kunne se det fra den vinkel når det gælder andre. Og det er ikke fordi man er et dumt svin, men man er bare helt derude hvor alt andet end end selv er lige meget.....

Men selvfølgelig vil man hellere det går ud over end selv end ens børn, det håber jeg alle tænker!!

Anonym skriver:

I ved måske godt hvem jeg er - er bare virkelig flov over at have det sådan.. Så tør nok ikke helt at stå frem..

Jeg kan bare ikke mere.. Selvom der umiddelbart kun er 15 dage til jeg skal sættes igang, pga. bækkenløsning - så er jeg ved at gå heeelt ned Jeg må ikke længere tage mit smertestillende, som har været det eneste, der har holdt mig oppe. De piller hjalp mig med at komme til svømning på sygehuset, og så jeg kunne komme hjem til min mor til en overnatning om ugen. Nu har jeg intet.. Jeg kan jo ingenting.. Har så ondt, at jeg hverken kan gå, stå, sidde, ligge eller noget.

Tidligere talte jeg graviditeten i dage. Men efterhånden kan jeg ikke længere tage det dag for dag - det er time for time. Jeg ligger bare herhjemme, og ynker. Er kommet helt ned i et sort hul og får de vilde tudeture flere gange dagligt. Jeg har siden jeg blev sygemeldt i uge 12 prøvet at holde modet oppe. Men nu kan jeg ikke længere. Er så langt nede at jeg er ved at smide kæresten ud, og overskuer ikke at tale med mine veninder. Jeg er så fyldt op med mig selv.. Jeg er blevet en af dem, som jeg bare hader! Dem, der kun kan tale om sig selv, og slet ikke kan rumme at andre også kan være kede af det eller have ondt

Jeg orker ikke at være gravid - og er bange for, at jeg ikke orker at være mor alligevel Er så udkørt, og har det så skidt.. Hvordan skal jeg kunne tage mig af en skøn lille baby, når jeg bare er mega nederen hele tiden..

Tak fordi du læste med, hvis du klarede at læse så langt

Søde dig...jeg føler sådan med dig

Jeg har selv prøvet præsis det du beskriver og jeg ved hvor hæsligt det er. De smerter som bækkenløsning giver er så modbydelige og man kan slet ikke aflaste sig selv, for der er ikke en eneste stilling i hele verden hverken gående, stående eller liggnede hvor det ikke bare gør konstant ondt. Oven i kan man ikke få nogen der ikke har prøvet det til at forstå hvor ondt det gør. Så jeg føler virkelig med dig.

Det jeg kan fortælle dig er, at selv om du ikke tror det nu, så kommer du igennem den her tid og før du ved af det så har du en vidunderlig søn/datter i dine arme. De fleste jeg har talt med fortalte mig (og det oplevede jeg også selv) at man næsten ikke mærker til sin bækkenløsning under fødslen. I alt fald ikke så den ødelægger oplevelsen eller noget. Efter fødslen vil hele toppen af smerterne ved bækkenløsningen være lettet. Du vil self. stadig have bækkenløsning for den forsvinder jo ikke så hurtigt, men du vil slet ikke være forpint på samme måde, så prøv at se frem til det.

Du skriver din bekymring over om du kan være god nok mor når du er så udkørt og smerteplaget. Det jeg personligt oplevede var at efter min fødsel lettede hele toppen af smerterne i bækkenet og dermed kom en masse overskud både fysisk og psykisk og det er bare ligesom om man får givet det der overskud pr. instinkt når det handler om ens barn. Jeg oplevede at være i et stort søvnunderskud pga at bækkensmerterne havde forhindret mig i at sove ordentligt lang tid inden fødslen. Der gik nogle dage med at få sovet noget mere igen, men så følte jeg også at det vendte og blev bedre. Jeg oplevede at kunne sove for smerterne efter fødslen, så meget var de taget af.

I øvrigt er det min oplevelse som kronisk smertepatient (har også andre ting jeg bøvler med bla fibromyalgi som gør at jeg altid har smerter) at man får kræfterne når det handler om ens barn så kan man godt. Der er en ganske særlig form for styrke som bare gør at man magter det selv om det gør ondt. Så den del syntes jeg ikke at du skal bekymre dig så meget om

Jeg tænker lidt på om du ikke spiser Panodil stadig når nu du ikke må få andet smertestillende. Ved godt at det er begrænset hvor meget de hjælper, men de kan alligevel godt tage lidt af toppen hvis man tager dem fast døgnet igennem.

Jeg tænker også lidt på om du er blevet undersøgt for om dine led er låst fast/sidder skævt i bækkenet. En kiropraktor eller reumatolog der har forstand på det kan undersøge det og evt sætte dem på plads igen hvis det er tilfældet. Men du skal undersøge inden om den pågældende kiropraktor har forstand på bækkenløsning. Lægerne er ikke opmærksomme på at det kan være problemet, men det er det faktisk ofte ved bækkenløsning og det kan virkelig lindre smerterne, for ellers svarer det faktisk til at vralte rundt på et knæ der er gået af led.

God bedring