forholdet knirker

tja piger. den ellers så lykkelige familie er ved at krakelere. je er ked af det hver dag føler mig som barnepige og husbestyrinde..

jeg laver alt i huset, tager mig af hans ja kort sagt umulige og onskabsfulde datter. hun er ond over for vores fælles datter, og hun er ik engang jaloux. når min kæreste er hjemme er hans datter en engel, men så snart han er ude af døren ja så vender hun.

han kan ik forstå jeg er ked af det hele. jeg har jo fået mig en datter siger han. men det jo bare ik hyggeligt at ha en datter når alt andet ik fungere.

han siger jeg skal sige til hvis jeg vil ha noget hjælp med noget, men når man så beder om hjælp ja så får man ingen hjælp, det eneste han kan sige er at ja så må jeg jo finde nogen der kan tage hans datter lidt. jamen for hulan da mand det jo ik alle andre jeg vil ha til at tage hende det sku ham. det hans hjælp jeg vil ha. men det forstår han bare ik...

for pokker hvor er det hårdt det her... man sidder og fortæller ham hvordan man har det og man føler sig slidt helt ned. og så siger han bare at det forstår han ik... hvor svært kan det lige være.

ja undskyld piger men havde bare lige brug for at komme af med det.

er jeg helt galt på den eller kan i se jer selv i det her..

Øv det lyder til du har rigelig at se til.

Her er Nicklas også begynd at være lidt på tværs men han har heller ikke været i dp i 2½ uge og det sætter også sit præg på han humør og alt den krudt han har tilovers.

Din kæreste har nok svært ved at forstå hvor meget ens krop faktisk bruger af recurcer (staves) på at være mor, lave mælk, være på hele dagen selvom den lille stadig sover meget. Og ja hvor skal de være mænd dog også vide det fra de har jo aldrig været mor eller haft en krop der skal komme sig efter en fødsel. Tror her det er meget vigtig at i får sat jer ned og snakket om du har brug for mere hjælp.

Her hjemme hos os er det stadig min mand der står for det mest huslige da jeg stadig ikke rigtig kan noget efter ks´et og min krop bare er helt færdig. Men han brokker sig helsigvis ikke vi har jo været turen igennem engang før og ved begge to det tager tid.

Ang din steddatter er hun så hjemme hele dagen? hvis hun er det ville det så ikke være godt for hende at komme lidt ud mens din kæreste er på arbejde? At hun er "ondt" kan godt være et tegn på jalousi det vises jo på allemulige måder. hun har jo været vand til at have jer for sig selv. nu skriver du heller ikke hvor gammel hun er for hvis hun ikke er så stor så ved hun jo nok heller ikke helt hvad hun gør lige som når et mindre barn bider så det jo et tegn på de ikke bliver forstået i det de forsøger at fortælle.

Men tag en god snak med din kæreste

Kan kun skrive det samme som sanne.

Har du også overvejet om du måske er igang med at udvirkle en fødselsdepression? Det er langt fra sikkert, men synes du skal holde øje med det og tag til lægen med det samme.

 Håber i finder ud af det hurtigt.

Kofoed. skriver:

Kan kun skrive det samme som sanne.

Har du også overvejet om du måske er igang med at udvirkle en fødselsdepression? Det er langt fra sikkert, men synes du skal holde øje med det og tag til lægen med det samme.

 Håber i finder ud af det hurtigt.

uuh ja jeg tænkte nemlig også det kunne være en depression som ligger og lure.

Var selv ved at udvikle en sidste gang, og det er bare ikke sjovt det er mega hårdt.

Sanne og Nicklas skriver:

uuh ja jeg tænkte nemlig også det kunne være en depression som ligger og lure.

Var selv ved at udvikle en sidste gang, og det er bare ikke sjovt det er mega hårdt.

Det skal vi også have afklaret herhjemme, det kan jo også ramme mænd.

tak for jeres søde svar piger... min steddatter er 3½ og forstår udemærket godt hvad hun gør. læge og sp mener ik hun er jaloux da hun stadig får mest opmærksomhed... fødselsdep. tja det ender det vist med hvis min kæreste ik snart åbner øjnene... lige nu er det faktisk kune mine forældre der kan se hvor galt det er.. min steddatter går i børnehave.. men det mig der har alt ansvaret for hende. min kæreste tilbringer ik særlig meget tid sammen med hende... og når han endelig gør ja så giver han hende stort set lov til alt hvad hund vil... men så slipper han jo os for konflikter med hende.

aner bare ik mine levende råd, er tudefærdig hver eneste dag, beder jeg kæresten komme tidligt hjem fra arbejde en dag, ja så får man bare beskeden det kan jeg da ik lige i dag, prøv nu at få en hyggelig aften. det bare super svært når man har så modbydelig en steddatter. har ik engang tid til min egen lille datter som ofte må ligge og græde lang tid alene fordi den anden tager alt tiden.. og han kan ik se eller forstå det. for hans datter er jo en engel når han er hjemme....

Øv hvor er jeg ked af, at du har slettet din bruger Men i tilfældet af, at du læser dette alligevel, vil jeg bare sende en masse krammere afsted! 

Det er et kæmpe dilemma at have stedbørn og så få sine egne. Jeg kan udemærket godt forstå dine frustrationer.

Hvis dine forældre forstår, kunne det være, at de også skulle prøve at tale med din kæreste? Så han kan se, at det ikke bare er dig der tænker sådan. Han har virkelig brug for et realitytjek!

Og det med opmærksomheden - din datter er vigtigst lige nu! Og sådan er det bare! Selvfølgelig skal steddatteren have opmærksomhed, men baby kommer bare lige i første række. Din kæreste er den med tid og overskud til sin datter, ikke dig. I hvert fald ikke lige nu.

Jeg håber det hele lysner - vi er her i hvert fald til at lytte