En Månede til termin weee...

Så har jeg kun en månede til termin, hvor er det dog fantastisk. Glæder mig sådan til det sker og glæder mig til at se hvordan Mikkel tager det og blive store bror

ih det kan jeg godt forstå!  Og glæder mig også til jeg kan sige det samme den 25/11

babyMark skriver:

ih det kan jeg godt forstå!  Og glæder mig også til jeg kan sige det samme den 25/11

Ja det er bare skønt har lavet en lille aftale med lille tut om at om 2 uger og to dag, så må han gerne begynde og gøre sig klar til at titte frem uha det er en spændene termin du har så dagen efter dagen

ja om 2 uger det må siges at være helt okay 

Jeg har også en dreng omkring de 2 år og er også super spændt på hvad han siger til at blive storebror. Det er faktisk det mest spændende synes jeg. Vi har faktisk bestemt, at hvis vi får en dreng igen, så skal han hedde Mikkel

Og så kom jeg til at skrive forkert...ups...har termin 25/11, så glæder mig til den 25/10 ups allerede ammehjerne   Det kunne nu også være ret sejt at have fødselsdag den 11/11/11, men tvivler nu på det sker for mig, og kunne forestille mig, at du heller ikke er interesseret i at gå over tid!

babyMark skriver:

ja om 2 uger det må siges at være helt okay 

Jeg har også en dreng omkring de 2 år og er også super spændt på hvad han siger til at blive storebror. Det er faktisk det mest spændende synes jeg. Vi har faktisk bestemt, at hvis vi får en dreng igen, så skal han hedde Mikkel

Og så kom jeg til at skrive forkert...ups...har termin 25/11, så glæder mig til den 25/10 ups allerede ammehjerne   Det kunne nu også være ret sejt at have fødselsdag den 11/11/11, men tvivler nu på det sker for mig, og kunne forestille mig, at du heller ikke er interesseret i at gå over tid!

uha ja det ville være skønt hvis det skete lige der omkring Så kan han ikke andet end at blive en fantastisk dreng hvornår er din søn fra? ja det bliver så spændene, Mikkel kommer tit og møsser min mave og siger "hej isabror lege" ( lillebror ) Hehe ja det er lidt tidligt med ammehjerne det skal nok blive godt ja det gør det jo meget bedre. hehe ja, min helt rigtig termin er d 10-11-11 (jeg er blevet insemineret, så jeg ved på klokkeslet hvornår jeg blev gravid) så der er det kun en dag over termin. Meeeen jeg håber på at det sker lidt før men den 11-11-11 er jo inde for den gode grænse for dig? gik du over tid med din søn?

ja det er jo lige det  så det bliver spændende at se om det er en lille Mikkel eller pige der gemmer sig derinde. Min søn er fra den 15/7 2009. Din søn forstår vist lidt mere end min. Når vi snakker om baby, er han ikke specielt interesseret - og han løfter op i sin egen bluse, når man spørger hvor baby er henne.

Min søn blev født dagen efter termin, men der kunne måske godt være gået nogle dage ekstra for havde godt nok nogle heftige veer, men havde ikke åbnet mig mere end en finger og hjertelyden var dårlig, så kom til sygehuset kl. 8 og kl. 8.40 var han ude ved AKS. Men hovedet står allerede langt nede nu, så skal tisse hele tiden, så det kunne da være at baby kom lidt før. I hvert fald så bliver jeg senest sat igang til termin, pga. jeg så havde svangerskabsforgiftning sidst (det var det der forårsagde den dårlige hjertelyd)

babyMark skriver:

ja det er jo lige det  så det bliver spændende at se om det er en lille Mikkel eller pige der gemmer sig derinde. Min søn er fra den 15/7 2009. Din søn forstår vist lidt mere end min. Når vi snakker om baby, er han ikke specielt interesseret - og han løfter op i sin egen bluse, når man spørger hvor baby er henne.

Min søn blev født dagen efter termin, men der kunne måske godt være gået nogle dage ekstra for havde godt nok nogle heftige veer, men havde ikke åbnet mig mere end en finger og hjertelyden var dårlig, så kom til sygehuset kl. 8 og kl. 8.40 var han ude ved AKS. Men hovedet står allerede langt nede nu, så skal tisse hele tiden, så det kunne da være at baby kom lidt før. I hvert fald så bliver jeg senest sat igang til termin, pga. jeg så havde svangerskabsforgiftning sidst (det var det der forårsagde den dårlige hjertelyd)

ej hvor spændene i ikke ved det det havde jeg ikke lige fanget hvad skal hun hedde hvis det bliver en pige så? er det jer selv der ikke vil vide det, eller har man ikke kunne se det? hehe han forstår i hvertfalde at der skal ske noget, og at der er en der hedder lillebror, men gad godt være en lille fluge på væggen inde i hans hovede når vi snakker om det, for er det er jo et vidt begrab for sådan en lille mand Uha det lyder ikke sjovt viste i at du havde svangerskabsforgiftning, eller fandt de først ud af det da du kom ind om morgen? hehe ja lidt før skader ikke, så man ikke skal føde en kæmpe baby, hvad vejede din søn? (han hedder mark ikke? )

vi har valgt ikke at få det at vide Jeg har godt nok været til et hav af scanninger denne gang, men har bare sagt med det samme, at jeg helst ikke vil vide det. Og nu er jeg så langt henne, at det er svært lige at se. Første gang vidste vi at det var en dreng, og jeg begyndte alllerede i graviditeten at kalde ham for Mark  og så kunne han ikke hedde andet, da han kom ud, selvom han faktisk lignede en Mikkel, da han havde det sødeste strithår!

Denne gang synes jeg bare det kunne være spændende at prøve hvordan det er, ikke at vide det. Det er faktisk vildt sjovt at se andre folks reaktion, når jeg siger at jeg ikke ved det og høre deres gæt. Jeg kan sagtens holde spændingen ud. Måske også fordi jeg ved alle mulige andre oplysninger om babyen, hvor meget den ca. vejer, hvordan flowet er ind til den, og dens hjerterytme. Pga. svangerskabsforgiftningen sidste gang er jeg med i sådan en undersøgelse, så jeg hver anden dag sætter nogle elektroder på min mave, som så registrerer hjertelyd, der så bliver sendt elektronisk til Skejby, så der er ikke så mange andre overraskelser

Hvis det bliver en pige skal hun hedde Laura (hvis det står til mig), men har også alternativer da min mand ikke er så vild med det navn, så det kunne også blive en Anna, Emma, Frida...min mand vil ikke forholde sig til pigenavne, før hun evt. er her og så er han forøvrigt overbevidst om at det bliver en dreng igen

Mark vejede 3460 gram og var 54 cm, så en god gennemsnitsbaby og hvis jeg føder til termin denne gang og baby følger sin kurve, vil den veje 3600-3800 gram.

de fandt først ud af at det var svangerskabsforgiftning et par timer efter jeg havde født, da min urin var som en mørk porter og jeg blev helt gul over det hele (leverpåvirkning). De tog nogle prøver under fødslen, som der så blev analyseret på. Men jeg havde haft det dårligt med hvad jeg fik besked på var "maveinfluenza" i de sidste 2 uger før termin og havde endda været på fødegangen, fordi jeg troede jeg havde veer, men der havde jeg så ikke sovet i 2 døgn og fik bare noget at sove på og besked om at hvile ud til fødslen! Set i bakspejlet er det så nok de sidste 2 uger jeg har udviklet svangerskabsforgiftning.

Der er op til 30% sandsynlighed for at jeg får det igen, men vil så nok være i en mildere grad og hos andre opstår det først senere i forløbet, men nu var det opstået så sent sidste gang, så satser på jeg helt slipper! Og så også derfor jeg ikke får lov at gå over tid.

Så  for at jeg får lov at prøve en almindelig fødsel denne gang eller i hvert fald bare ikke at blive syg, så jeg selv kan tage mig af mit lille barn bagefter

Hvor stor var din Mikkel? Havde I prøvet længe?

det blev vist lidt langt....men ja det er også en lang historie

babyMark skriver:

vi har valgt ikke at få det at vide Jeg har godt nok været til et hav af scanninger denne gang, men har bare sagt med det samme, at jeg helst ikke vil vide det. Og nu er jeg så langt henne, at det er svært lige at se. Første gang vidste vi at det var en dreng, og jeg begyndte alllerede i graviditeten at kalde ham for Mark  og så kunne han ikke hedde andet, da han kom ud, selvom han faktisk lignede en Mikkel, da han havde det sødeste strithår!

Denne gang synes jeg bare det kunne være spændende at prøve hvordan det er, ikke at vide det. Det er faktisk vildt sjovt at se andre folks reaktion, når jeg siger at jeg ikke ved det og høre deres gæt. Jeg kan sagtens holde spændingen ud. Måske også fordi jeg ved alle mulige andre oplysninger om babyen, hvor meget den ca. vejer, hvordan flowet er ind til den, og dens hjerterytme. Pga. svangerskabsforgiftningen sidste gang er jeg med i sådan en undersøgelse, så jeg hver anden dag sætter nogle elektroder på min mave, som så registrerer hjertelyd, der så bliver sendt elektronisk til Skejby, så der er ikke så mange andre overraskelser

Hvis det bliver en pige skal hun hedde Laura (hvis det står til mig), men har også alternativer da min mand ikke er så vild med det navn, så det kunne også blive en Anna, Emma, Frida...min mand vil ikke forholde sig til pigenavne, før hun evt. er her og så er han forøvrigt overbevidst om at det bliver en dreng igen

Mark vejede 3460 gram og var 54 cm, så en god gennemsnitsbaby og hvis jeg føder til termin denne gang og baby følger sin kurve, vil den veje 3600-3800 gram.

de fandt først ud af at det var svangerskabsforgiftning et par timer efter jeg havde født, da min urin var som en mørk porter og jeg blev helt gul over det hele (leverpåvirkning). De tog nogle prøver under fødslen, som der så blev analyseret på. Men jeg havde haft det dårligt med hvad jeg fik besked på var "maveinfluenza" i de sidste 2 uger før termin og havde endda været på fødegangen, fordi jeg troede jeg havde veer, men der havde jeg så ikke sovet i 2 døgn og fik bare noget at sove på og besked om at hvile ud til fødslen! Set i bakspejlet er det så nok de sidste 2 uger jeg har udviklet svangerskabsforgiftning.

Der er op til 30% sandsynlighed for at jeg får det igen, men vil så nok være i en mildere grad og hos andre opstår det først senere i forløbet, men nu var det opstået så sent sidste gang, så satser på jeg helt slipper! Og så også derfor jeg ikke får lov at gå over tid.

Så  for at jeg får lov at prøve en almindelig fødsel denne gang eller i hvert fald bare ikke at blive syg, så jeg selv kan tage mig af mit lille barn bagefter

Hvor stor var din Mikkel? Havde I prøvet længe?

det blev vist lidt langt....men ja det er også en lang historie

Ja det er rigtig nok det med navnet vi havde også næsten valgt Mikkel dengang, men det skulle stå åben, hvis han nu ikke lignede en Mikkel Men det gjorde han hehe, han havde også strit hår Denne gang har vi sådan lidt Emil eller Jeppe højest, men der er intet der bliver valgt, før han kommer til verden.

Ja det er jo langt vigtiger end kønnet. Så kan de simpelthen se ud fra tallene på den hjerte rytme om du er ved at udvikle svangerskabsforgiftning? Det er da super fedt de sådan holder øje med dig, det gør dig vel også meget mere tryg? Hvad vejede den sidst du var til scanning? Jeg bliver scannet hver 3 uge ( i starten af graviditeten, var det hver uge) fordi jeg bløder fra livmoderen, det har ikke noget og sige, så længe lille tut har det godt. men det er sjovt, for jeg bliver så pokkers nervøs hver gang, og så giver det nogle VILDE kramper, som gør så ondt så ondt. Jeg skal til scanning i morgen, og for tre uger siden vejede han 2600 g det er helt vildt synes jeg.

Puha det lyder godt nok ikke til at have været sjovt Synes da også det er utroligt at de ikke har taget blodprøver for det, da du var inde første gang. Havde du andre symptomer end at du var dårlig ( ikke at det ikke var længe nok )? 30 % for at det skal ske igen er godt nok en sjat, hvad skyldes det at du fik det? Så ved du i hvert falde at det ikke bliver et december barn 

Emma og Frida lå også øverst på vores pige liste, hvis det var det det var blevet Hehe hvor godt. Men han er med på Mikkel hvis det bliver en dreng?

Ja det kan jeg godt forstå, meeen det vigtigste er jo bare at jeres lille fidus kommer sikker til verden Men kan godt forstå dig, det er en helt spiciel oplevelse. Hvor længe var du syg efter du havde født?

Vores lille Mikkel var 3209 og 52 cm da han blev født, og han blev født 39+0, men efter min beregning kom han lige på termin dato

NLME<3 skriver:

Ja det er rigtig nok det med navnet vi havde også næsten valgt Mikkel dengang, men det skulle stå åben, hvis han nu ikke lignede en Mikkel Men det gjorde han hehe, han havde også strit hår Denne gang har vi sådan lidt Emil eller Jeppe højest, men der er intet der bliver valgt, før han kommer til verden.

Ja det er jo langt vigtiger end kønnet. Så kan de simpelthen se ud fra tallene på den hjerte rytme om du er ved at udvikle svangerskabsforgiftning? Det er da super fedt de sådan holder øje med dig, det gør dig vel også meget mere tryg? Hvad vejede den sidst du var til scanning? Jeg bliver scannet hver 3 uge ( i starten af graviditeten, var det hver uge) fordi jeg bløder fra livmoderen, det har ikke noget og sige, så længe lille tut har det godt. men det er sjovt, for jeg bliver så pokkers nervøs hver gang, og så giver det nogle VILDE kramper, som gør så ondt så ondt. Jeg skal til scanning i morgen, og for tre uger siden vejede han 2600 g det er helt vildt synes jeg.

Puha det lyder godt nok ikke til at have været sjovt Synes da også det er utroligt at de ikke har taget blodprøver for det, da du var inde første gang. Havde du andre symptomer end at du var dårlig ( ikke at det ikke var længe nok )? 30 % for at det skal ske igen er godt nok en sjat, hvad skyldes det at du fik det? Så ved du i hvert falde at det ikke bliver et december barn 

Emma og Frida lå også øverst på vores pige liste, hvis det var det det var blevet Hehe hvor godt. Men han er med på Mikkel hvis det bliver en dreng?

Ja det kan jeg godt forstå, meeen det vigtigste er jo bare at jeres lille fidus kommer sikker til verden Men kan godt forstå dig, det er en helt spiciel oplevelse. Hvor længe var du syg efter du havde født?

Vores lille Mikkel var 3209 og 52 cm da han blev født, og han blev født 39+0, men efter min beregning kom han lige på termin dato

 

 

 

 

 

Hej igen

Så sidder jeg lige oppe og kan ikke sove. Synes min næse er lidt tilstoppet, tror det er slimhinderne der er lidt udvidede og baby drøner rundt...så nu kunne jeg da lige så godt gå på baby.dk

Sikke en god størrelse han har din lille mand, det lyder da som lidt over gennemsnittet? Hvad kommer han så til at veje til termin ca.? Uh kan søreme godt forstå at du er nervøs hver gang, når du har blødt hele vejen igennem. Men  at du kan bruge din erfaring fra alle de tidligere scanninger til at fortælle dig selv at det mest sandsynlige er at alt er som det skal være. Pyha...men det er lettere sagt end gjort!

tror egentlig ikke de kan se om jeg udvikler svangerskabsforgiftning ud fra hjerterytme, men jeg tror at de forskellige ting (jeg måler blodtryk, urin, vægt og spørgeskema) giver et samlet billede - og hvis der så skulle være nogle ændringer af den ene eller den anden art, så ringer de og så kan jeg få taget nogle blodprøver eller blive indlagt til nærmere observation. Så jo det er trygt på den måde.

Sidste gang da jeg udviklede SSF havde jeg kun lidt flimren for øjnene og en enkelt gang lettere for højet blodtryk. Så havde jeg diarre og opkast - men det er jo som sådan ikke noget der har med SSF at gøre. Der er jo også mange, der får det sådan lidt underligt i kroppen op til en fødsel, så det var også mest det jeg troede - og så var det hele lidt vanskeligere at vurdere fordi der var hedebølge og alle var lidt påvirkede af varmen. Men havde jeg kendt lidt mere til SSF havde jeg nok forlangt at få taget blodprøver. Det var bare ikke rigtig noget jeg spekulerede over, at jeg kunne få. Jeg var ellers normalvægtig/slank, i god form, normal blodtryk, ikke-ryger og ingen historier om det i familien, så jeg faldt heller ikke i risikogruppen.

Jeg var indlagt i 16 døgn efter fødslen. Min søn havde det fint. Jeg havde en så sjælden art af SSF at de faktisk var i tvivl om hvilken type det var og at der godt kunne gå 40 år før der igen kom en med samme historie! Så det var virkelig bare en nitte. og altså meget ualmindeligt - heldigvis. Jeg begyndte at få det bedre efter en uge, men fik så et tilbagefald hvor hjernen reagerede på den fysiske belastning kroppen havde været ude for, så fik det der hedder "organisk betinget delir" hvor jeg i 2 døgn var psykotisk - dvs. jeg ikke vidste hvem jeg var, hvilken dato det var og hvad jeg lavede - kun i korte glimt. Det var meget uhyggeligt. Men heldigvis var det kortvarigt - og så var jeg indlagt 5 dage ekstra bare til observation fordi de var bange for yderligere tilbagefald, men der kom aldrig flere og jeg kom hjem og fik så taget blodprøver et par gange, hvor de sikrede sig at leveren var i bedring og efter 1,5 måned var tallene helt normale og jeg følte at jeg havde samme energi som før. 3 mdr efter fødslen begyndte jeg at løbe igen og året efter løb jeg en halvmarathon på min bedste tid nogensinde så har ingen varige men fået...

Man ved ikke hvad det skyldes. SSF kaldes også de tusind teoriers sygdom. Jeg er blevet undersøgt for tendens til at danne blodpropper, uden at det var det. Så årsagen er ukendt...

og så lige tilbage til noget mere hyggeligt..synes altså det er lidt sjovt at vi falder for de samme navne du har god smag! min mand sagde her til aften, at hvis det skulle blive en pige, så ender vi jo nok med en lille Laura....så det kan være jeg ender med at måtte bestemme

og uh sidste gang til scanning vejede baby ca. 1990 gram, da jeg var 31+5. Jeg skal til scanning igen på tirsdag, hvor jeg er 34+4, så spændende hvad baby så bliver skønnet til, men skyder på en 2400-2500 gram.

jeg er efterhånden bare så spændt på at møde den lille bebs. Har været ved at pakke en taske her de sidste par dage og så begynder jeg bare at glæde mig så meget....men du må da være endnu mere spændt

kram Maria