Søskende kærlighed/had

Jeg kom til at tænke på at søskende ikke absolut kan/vil have et godt forhold til hinanden... Man høre mange sige at de ønsker flere børn så lille "Olfert" ikke bliver enebarn og så lille "Olfert" har en at lege med osv. Nogle søskende "hader" jo hinanden og har INTET med hinanden at gøre som voksne og har måske hadet hinanden gennem hele barndommen...?!

Har du et godt forhold til dine søskende og havde I glæde af hianden igennem barndommen?

jeg har mange søskende 6 stk. de 4 af dem har jeg aldrig haft noget med og gøre da de var så stor da jeg kom til verden min storsøster som er 4 år ældre end mig havde jeg et okay forhold til som barn men som teenger var vi vildt forskellig og skændes tit, nu der ses vi engang imellem da vi har børn der er jævnalderne min lille søster har jeg også et godt forhold til. så i det stor hele har vi et godt forhold til hinanden men vi skændes da stadig indimellem

mine to drenge elsker hinanden, den lille griner hvergang han ser sin storbror den lille er kun 2,5mdr. og storbror siger hverdag han elsker sin lillebror, og han er 3 år

MorDk skriver:

Jeg kom til at tænke på at søskende ikke absolut kan/vil have et godt forhold til hinanden... Man høre mange sige at de ønsker flere børn så lille "Olfert" ikke bliver enebarn og så lille "Olfert" har en at lege med osv. Nogle søskende "hader" jo hinanden og har INTET med hinanden at gøre som voksne og har måske hadet hinanden gennem hele barndommen...?!

Har du et godt forhold til dine søskende og havde I glæde af hianden igennem barndommen?

Min storesøster og jeg har haft både op og nedture igennem teenageårene. Der er knap 2 år i mellem os. Men vi har alligevel altid brugt hinanden når vi har haft brug for en at snakke med o.lign. Min søster er i dag ligeså meget en veninde som min søster og jeg elsker hende rigtig højt.

Min lillesøster er 14 år og handicappet. Hun er min solstråle og jeg ser hende jævnligt. Jeg har aldrig HADET mine søstre. Jeg synes had er et stort ord at bruge. Specielt om familie

Jeg har et godt forhold til mine søskende - min søster er ikke kun søster, men også en veninde for mig. Vi har altid lavet meget sammen, hvilket kun er blevet mere efter hun fik en datter

Min  bror har jeg også et godt forhold til, men vi kan, som søskende, skændes fordi vi begge to er mega stædige. Men ham shopper jeg og spiser frokost inde i byen osv. Meget hyggeligt.

Jeg har en bror som er 4 år ældre end mig... vi har altid haft en godt og nært forhold, og har det også den dag i dag... Jeg vil ik vide hvad jeg skulle gøre uden min bror, og elsker ham over alt på jorden... 

jeg har en bror der er 2 år yngre end mig, og da vi voksede op , det var et alm søskende forhold tror jeg med op og ned ture, den dag i dag har vi et ufattelig stærkt forhold, vi fortæller hinanden alt og hvis der er noget , så er vi der for hinanden med det samme. Da min eks bankede mig og gik fra mig, var det min bror der hentede min ting og fortalte min eks nogle ting. dog ganske stille og rolig, men så min eks fattede det.  jeg har så også en søster der er 17 år yngre,. men jeg flyttede hjemmefra da hun blev født, så jeg er mere opdragende for hende end jeg er søster, hun elsker os søskende og vi hende, men ja det er ikke som med min bror naturligvis. Kan også godt mærke på hende at vi ikke har boedet med hende da hun voksede op, min bror var flyttet til min far da han var 15. 

 

Men elsker alle mine søskende( ja ok har så ikke mødt min fars på guleplader på grønland ) og ville ikke undvære dem for noget i verden 

Hej.

Jeg er af den holdning, at den bedste gave, man kan give sine børn, er søskende.

Hvis ikke man er virkelig tæt, har man i hvert fald en at dele oplevelser, minder, forældre og ansvaret med, når forældrene bliver gamle.

Jeg har en lillebror, der er 1½ år yngre end jeg. Jeg havde en kanon barndom sammen med ham, men som voksne er vi vokset fra hinanden. Men jeg ved, at når det gælder, har vi altid hinanden.

Vi har 3 drenge og de er hinandens bedste venner og "fjender". Jeg er stolt og glad for, jeg har givet dem en gave, ingen i hele verden kunne have givet dem. Gaven varer forhåbentlig hele livet og intet er stærkere end deres broderskab. Jeg er glad for, de kan dele livet omkring os forældre, når vi bliver gamle og at de har nogle at dele deres minder med.

MorDk skriver:

Jeg kom til at tænke på at søskende ikke absolut kan/vil have et godt forhold til hinanden... Man høre mange sige at de ønsker flere børn så lille "Olfert" ikke bliver enebarn og så lille "Olfert" har en at lege med osv. Nogle søskende "hader" jo hinanden og har INTET med hinanden at gøre som voksne og har måske hadet hinanden gennem hele barndommen...?!

Har du et godt forhold til dine søskende og havde I glæde af hianden igennem barndommen?

Der er MEGET stor aldersforskel på mine søskende og jeg, je er efternøleren

der er 3 brødre som jeg har et fint forhold til, vi ses dog ikke så tit

Så er der 2 søstre, den ene (den yngste af dem) har jeg det der kaldes HAD til, vi snakker ikke sammen og kan ikke være i rum sammen uden at flå øjne ud på hinande (der er MEGET gode grunde til det)

Men s min ældste storsøster (janni. herindefra) hun er min "the one and only"
Hun er min bedste ven, hun er den jeg altid ringer til (ca 4-7 gange om dagen haha) Hun betyder alt for mig og ville ikke kunne leve i en verden uden hende, hun er helt speciel og støtter mig uanset hvor tosset jeg opføre mig, jeg rent ud sagt ELSKER HENDE
Hun er gudmor til min datter og jeg til hendes søn, ja hun er bare min

Jeg tror ikke at det er de fleste søskende som ligefrem hader hinanden, men som min far engang sagde, så behøver man jo ikke at elske hinanden ubetinget, bare fordi man er søskende. Man kan jo ikke ligefrem gøre for at man er end i den samme familie

Jeg har en storesøster som er 11 år ældre end mig.  Hende har jeg ikke et særlig godt forhold til desværre, men hun er og bliver min søster lige meget hvad.

Min lillesøster er 2,3 år yngre end mig. Som barn syntes jeg mest hun var irriterende, og hun gjorde alt hvad hun kunne for at få mig til at bruge tid sammen med hende. Men lige meget hvor meget jeg irriterede mig over hende, så accepterede jeg ikke at andre gjorde hende ondt, eller talte ondt om hende. Jeg har et par gange været over i hendes klasse og "banke" nogle af drengene, hvis de ikke var ordentlige ved hende.

Da vi blev teenagere fik vi et tættere forhold og nu som voksne er vi bedste veninder, søstre og hinandens fortrolige. Heldigvis bor hun kun 2 km fra mig, så vi ser hinanden flere gange om ugen

JEg har et rigtig godt forhold til mine 3 mindre søskende. Den mindste er en efternøler jeg kunne være mor til ham, hvilket mange også tror jeg er.

Vores store pige på 6 blev fra starten opdraget til at være enebarn - dette skal forstås som at vi gjorde alt i vores magt for at socialisere hende og lærer hende at dele og der er nok af alt. Så fik vi da hun var 4½ en pige mere. Og tænk sig fra jeg syntes at hun sagtens kunne vokse op som enebarn, er det bare den største glæde hver dag at se de to sammen. Den kærlighed og savn de har. Det er helt vildt. Bliver helt varm bare af at skrive det