1½ år PB uden noget held ! :(

Vil ingenting med dette indlæg bare ud med lidt øv !

idag er det 1½ år siden mig og kæresten begyndte på projekt baby.. vi har haft 2 postive teste - begge endt i abort. den ene ma/sa da fosteret var dødt allerede i uge 5-6 stykker. 2 gang fik jeg en spontan abort ret hurtigt efter jeg havde testet positiv (hvilket jeg godt vidste da jeg kunne mærke at ligamentsmerterne var enormt slemme og havde forskellige smerter i de dage og en aften var min bryst smerter væk.. dagen efter begyndte jeg at bløde... øvbøv..

Ja nu det jo så 1½ år siden og vi kan endnu ikke få hjælp andet end råd fra lægen - for kan jo godt blive gravid det jo ikke det som er problemet. Men min læge mener at jeg mangler et hormon (det gule legeme), som skal være der i de første par uger af graviditeten..

nu det så endt med at jeg er kommet i en lille deperation og skal derfor snakke med psykolog og nu er PB sat på standbye da jeg ikke vil være i deperation når jeg bliver gravid - for tror ik jeg ville kunne glæde mig så meget over det, og det slet ikke sådan det skal være.. + så har vi aftalt at vi skal have vores gæld væk - ihvertfald mere væk end den er nu - men kender i det at man alligevel bakker lidt ud og bare siger til sig selv at jeg bare skal være gravid nu så jeg kan få mit ønskebarn!
det satme svært

1½ år.. puuha.. det langtid - og føler virkelig med dem som har prøvet i længere tid end mig..

ja som sagt vil jeg ingenting med indlægget, bare lig komme af med lidt frustationer..

Undskyld

Frøken J. skriver:

Det gør mig ondt Andet kan jeg næsten ikke sige! Men synes det er en fornuftig løsning at få bearbejdet de ting du går med psykisk. Sådan at du ikke bøvler med det, når den lille spire en dag viser sit ansigt!

tak for dine ord .. mener os selv det vil være bedst for mig at få bearbejdet alt det andet først ..

Vil bare give dig en Og håber at I en skønne dag kommer til at sidde med jeres guldklump i armene

Anonym skriver:

Vil ingenting med dette indlæg bare ud med lidt øv !

idag er det 1½ år siden mig og kæresten begyndte på projekt baby.. vi har haft 2 postive teste - begge endt i abort. den ene ma/sa da fosteret var dødt allerede i uge 5-6 stykker. 2 gang fik jeg en spontan abort ret hurtigt efter jeg havde testet positiv (hvilket jeg godt vidste da jeg kunne mærke at ligamentsmerterne var enormt slemme og havde forskellige smerter i de dage og en aften var min bryst smerter væk.. dagen efter begyndte jeg at bløde... øvbøv..

Ja nu det jo så 1½ år siden og vi kan endnu ikke få hjælp andet end råd fra lægen - for kan jo godt blive gravid det jo ikke det som er problemet. Men min læge mener at jeg mangler et hormon (det gule legeme), som skal være der i de første par uger af graviditeten..

nu det så endt med at jeg er kommet i en lille deperation og skal derfor snakke med psykolog og nu er PB sat på standbye da jeg ikke vil være i deperation når jeg bliver gravid - for tror ik jeg ville kunne glæde mig så meget over det, og det slet ikke sådan det skal være.. + så har vi aftalt at vi skal have vores gæld væk - ihvertfald mere væk end den er nu - men kender i det at man alligevel bakker lidt ud og bare siger til sig selv at jeg bare skal være gravid nu så jeg kan få mit ønskebarn!
det satme svært

1½ år.. puuha.. det langtid - og føler virkelig med dem som har prøvet i længere tid end mig..

ja som sagt vil jeg ingenting med indlægget, bare lig komme af med lidt frustationer..

Undskyld

Ja det kender jeg godt... Jeg har også flere gange sagt at nu holder vi lige en pause, bare en måneds tid og får ro i sindet og fornyet energi til at fortsætte, men næ nej når ÆL kommer så er vi på den igen for hvad nu HVIS det lige var den måned kroppen bestemte sig for at blive gravid, så vil vi jo ikke gå glip af den...

Vi har så prøvet lige knap et år nu og har endnu ikke fået nogen positiv test

Det er bare super hårdt, men man kan jo desværre ikke gøre andet end bare at fortsætte og håbe miraklet sker en dag..

 Det er hårdt at gå og kæmpe med, håber at en pause og lidt psykolog samtale kan hjælpe på både humøret og PB.

Hvis din læge har mistanke om at du ikke danner det gule legeme, skal det så ikke undersøges nærmere? ellers kan du jo blive ved med at blive gravid og miste igen og igen

så er vi i samme båd - så du får lige et kram herfra.

Jeg har ikke været på p piller i over 2 år, og der er intet sket. Dog har vi heller ikke prøve med ægløsningsteste osv.

jeg er blevet scannet af underlivet, og der var ingen bemærkninger. - men min cyklus var meget uregelmæssig. - Nu er den heldigvis iorden.

held og lykke til dig. kram

Anonym skriver:

Vil ingenting med dette indlæg bare ud med lidt øv !

idag er det 1½ år siden mig og kæresten begyndte på projekt baby.. vi har haft 2 postive teste - begge endt i abort. den ene ma/sa da fosteret var dødt allerede i uge 5-6 stykker. 2 gang fik jeg en spontan abort ret hurtigt efter jeg havde testet positiv (hvilket jeg godt vidste da jeg kunne mærke at ligamentsmerterne var enormt slemme og havde forskellige smerter i de dage og en aften var min bryst smerter væk.. dagen efter begyndte jeg at bløde... øvbøv..

Ja nu det jo så 1½ år siden og vi kan endnu ikke få hjælp andet end råd fra lægen - for kan jo godt blive gravid det jo ikke det som er problemet. Men min læge mener at jeg mangler et hormon (det gule legeme), som skal være der i de første par uger af graviditeten..

nu det så endt med at jeg er kommet i en lille deperation og skal derfor snakke med psykolog og nu er PB sat på standbye da jeg ikke vil være i deperation når jeg bliver gravid - for tror ik jeg ville kunne glæde mig så meget over det, og det slet ikke sådan det skal være.. + så har vi aftalt at vi skal have vores gæld væk - ihvertfald mere væk end den er nu - men kender i det at man alligevel bakker lidt ud og bare siger til sig selv at jeg bare skal være gravid nu så jeg kan få mit ønskebarn!
det satme svært

1½ år.. puuha.. det langtid - og føler virkelig med dem som har prøvet i længere tid end mig..

ja som sagt vil jeg ingenting med indlægget, bare lig komme af med lidt frustationer..

Undskyld

Uh hvor jeg forstår dig. Vi har en dejlig dreng på 5½ år, men siden ham er det hele gået galt. Jeg er nu oppe på 4 sa, 2 missed abortion og 1 født i uge 20. Nu er det 1½ år siden sidste graviditet og jeg har kastet håndklædet i ringen. Der er bestilt en spiral, og vi "nøjes" med ham vi har.

Jeg ved det er frustrerende, men hold ud. En eller anden dag skal det nok lykkes. Og held og lykke med psyk