Loggidut skriver:Lisbeth Pedersen skriver:
Hejsa
Spørg du bare, Cilas fik meningitis, da han var 4 måneder gammel, en stor forskrækkelse, men vi kendte turen, hans storesøster på 16 havde det da hun var 4 år, underligt sammentræf, men nu synes jeg også at vi har haft nok af den slags.
ohhhh...ok, jeg er dum som en dør...det der minigitis...for det første skræmmer det mig totalt...men er det smitsomt...eller hvordan får man det?
i må havde været hunderæd for der skulle ske ham noget...og heldigvis for i fandt ud af det!
Jeg ved da så meget at der er mindst 2 varianter, en virus og en bakterie, og det er bakterie formen vi har stiftet bekendtskab med begge gange.
Mange af os går rundt med menengokok bakterien uden den gør os noget, men kommer den først til magten kan det gå helt galt, den nedbryder kroppen og det går stærkt, men kommer man bare i behandling i rette tid, er den nem at slå ned.
Den nærmeste familie, for en forebyggende behandling.
Cilas vågnende kl. 4 og var meget varm, han havde 39.9 .
Kl. 7 fandt jeg et par røde prikker på hans ben, og det er en af symtomerne.
Kl 11. var vi hos lægen, han var nu begyndt at reagere negativt på støj og var ikke nem at trøste.
Lægen undersøgte ham og tjekkede hans prikker, hvis man trykker på en ganske alm rød prik på huden forsvinder den kort, for så at dukke frem igen, de prikker man får ved en meningitis bliver der.
På dette tidspunkt var jeg meget bange for at det var meningitis, men dum som jeg var nævnte jeg det ikke for lægen. Han mente at vi lige skulle have ham tjekket på børne afd, pga. travlhed skulle vi vente til kl. 13 med at kommer derop.
Vi kørte hjem og fik kaldt Tommy fra arbejde, og Cilas fik bryst han faldt derefter i søvn, og vågnede først da jeg tog ham ud af bilen på sygehuset, og da skreg han bare, han havde ondt i hele kroppen.
På afdelingen var overlægen ikke i tvivl da hun undresøgte ham, men der skulle tages blodprøve, rygmarvsprøve, næsepodning, og skæres en af de røde prikke af, inden han kunne få lagt drop og sættes i pencilin behandling, for så simpelt er det nemlige, store mængder pencilin, direkte i blodet.
Hjernen angribes også, så derfor gives der en homon behandling af en slags.
Blodet angribes, og bliver behandlet med en form for epo.
Cilas lå på intensiv i 1½ døgn, og så gik det hurtigt fremad, han lignede på et tidspunkt en lille tyk bolle, da homonet gør at der ophobes væske i kroppen.
Efter 7 hele døgns pencilinbehandling, observerer de i 24 timer, og hvis blodprøverne er fine er det overstået.
Blodprøver tog de hver 6 time de første 3-4 døgn, det var bare så synd for den lille mand, men sådan var det jo bare.
Dette blev noget en rodet omgang, men spørg endelig hvis der er mere.