Ja så kunne jeg endelig tage mig sammen til at skrive min
fødselsberetning.
Søndag d. 10. juli var min kæreste og jeg ude at gå en tur i Roldskov. Vi gik en rigtig lang tur i håb om at det kunne sætte fødslen i gang eller det var i hvert fald min bagtanke,
selvom jeg først havde termin d. 17. juli. Om aftenen var der stadig ikke sket noget og jeg begyndte at indse at jeg garanteret ville gå over tid. Men jeg truede da drengen i maven med, at kom han ikke ud før termin ville han få stuearrest i 18 år.
Mandag morgen vågnede jeg kl. 8.00 og gik ud for at tisse og derefter i seng igen. Jeg kunne ikke rigtig falde i søvn, men havde overhovedet ingen anelse om hvad der skulle til at ske. Efter jeg har lagt en halv times tid hører jeg et smæld. Kunne ikke rigtig finde ud af hvor det smæld kom fra, men det tænkte jeg ikke videre over. Jeg følte jeg skulle tisse igen og rejste mig op og bum så stod der bare vand ud af mig. Jeg vækkede min kæreste og sagde at enten havde jeg tisset i bukserne eller så var vandet gået. Har aldrig set ham flyve ud af sengen før. Han spurgte om det var NU, hvor jeg svarede han godt kunne slappe lidt af, der gik jo nok mere end 1 time. Klokken var nu 8.45. (Havde bare aldrig troet det ville tage så mange timer som det kom til, da kvinderne i vores familie plejer at føde på ca. 4 timer. Så det troede jeg da også jeg skulle og at jeg skulle blive mor den dag.)
Nå men jeg går i bad og vi ringer ind til fødegangen, som
beder os om at komme ind så de kan køre en kurve på mig. Vi spiser lidt morgenmad og kører så ind på fødegangen. Vi er der kl. 10. De tjekker om jeg er åben, som jeg overhovedet ikke er og har stadig en cm livmoderhals. Her ryger der så noget mere vand ud, men heldigvis har jeg da skiftetøj med. De kører så kurven og kan se at der slet ikke er nogle veer endnu. Og endnu engang ryger der noget mere vand, men havde ikke mere skiftetøj med. 
Vi får af vide, at hvis jeg ikke får veer inden i morgen vil jeg blive sat i gang kl. 8.00.
Vi tager hjem nervøse og spændte på hvad der nu skal ske. Meningen er at jeg vil sove, men kan slet ikke finde ro. Ca. kl. 15. begynder veerne og det er ikke stille opstarts veer. Det er bare lige på og hårdt og jeg kan nærmest ikke holde dem ud. Så de næste par timer står jeg næsten konstant ude under bruseren, for at lindre smerterne lidt. Kl. 18.00 tager vi igen ind til fødegangen, hvor de igen tjekker mig, men jeg er stadig ikke åbnet og veerne er ikke regelmæssige. Jeg får så en lille cocktail og sygeplejersken siger, at hun håber den virker inden vi er nået ned til bilen.
Vi kommer hjem og smerterne er slet ikke aftaget endnu. Jeg går ud i bruseren igen og derefter ligger jeg mig ind i sengen. Her håbede jeg at kunne sove lidt, men kan jeg desværre ikke på grund af smerterne. Kl. 22. tager vi ind til fødegangen igen og denne gang får jeg et skud morfin. Så vi skulle overnatte derinde. Dette hjælper heller ikke på smerterne og jeg er stadig ikke åbnet mig.
De næste par timer ligger jeg bare og prøver at holde
smerterne ud. Imens jeg forbander det ur der hænger over sengen, som jeg kigger på hver gang der er gået 10 minutter. Kl. 03. bliver jeg tjekket igen, men jeg er stadig ikke åben. Jeg får en varmepude på lænden og dette hjælper lidt.
Kl. 06. bliver jeg tjekket igen og nu er jeg heldigvis 6 cm
åben, så nu er det heldigvis begyndt at gå stærkt. Der går en halv times tid og jeg kommer i badekar indtil ca. kl. 07.30. Dette er bare fantastisk. Da jeg kommer ind begynder jeg at få presseveer, selvom jeg ikke er helt åbent, men får af vide jeg bare skal presse alligevel. Kl. 08.09 tirsdag morgen bliver lille Jakob født. 3430 gr. og 51 cm. Og vi elskede ham bare fra første sekund. Desværre sprækkede jeg rimelig meget. Fik 20 sting, så der gik lige nogle uger inden jeg kunne holde ud at gå eller stå op i for lang tid.
Ja og nu er banditten jo snart 3 måneder og vi nyder hvert
øjeblik. Han er bare så dejlig.
Tak fordi du læste med
