Hej piger 
Så er det vidst på tide med en FB og lidt billeder herfra.
Søndag d.11.09.11
Kl.06.20
Jeg vågner ved at jeg "drømmer" at jeg hører et lille smæld fra mit underliv, står ud af sengen og tager mig til trusserne, synes jeg mærker lidt vand, så skynder mig på WC - der er dog kun slim med lidt blod i. Jeg vækker min kæreste og fortæller at jeg tror Oliver kommer idag 
Han siger til mig at jeg skal lægge mig til at sove igen, så jeg kan være ordentligt frisk til en eventuel fødsel.
Jeg ligger mig i senge i 5-10 minutter, men tør ikke blive liggende, hvis vandet nu skulle gå 
jeg begynder at få milde menssmerter.
Jeg beslutter at stå op og spise lidt morgenmad, kæresten går med, og sætter sig til at spille lidt poker på nettet.
Jeg begynder at få mere ondt, men er i tvivl om det er veer. Jeg tager lidt tid på smerterne, men der er kun 3-4 minutter imellem dem, og varighed på ca. 1 minut.
Jeg beslutter at tage et bad, og gøre mig klar, og derefter ringe ud til Hvidovre.
I badet når jeg lige at råbe til min kæreste, at det er skønt med det varme vand - og bang! - så begynder veerne virkelig at gøre ondt. jeg skynder mig ud af badet og tørre mig, alt imens veerne kommer med 2 minutters mellemrum, og jeg pruster og stønner
Jeg får gjort mig færdig, og tror klokken på det tidspunkt er omkring 8.00
Jeg ringer ud til fødegange på Hvidovre, og fortæller at jeg har haft veer siden klokken 6.20, og at de kommer med 2 minutters mellemrum, men jeg ikke er helt sikker på at jeg har taget rigtig tid på dem (men det har jeg åbenbart) Hun siger at vi godt kan komme til et tjek, men at vi bliver sendt hjem igen hvis jeg ikke har åbnet mig. Og på det tidspunkt lyder et tjek som en god ide.
Min kæreste pakker en taske, da mine veer nu er så kraftige at jeg bliver nødt til at kaste mig ned på alle fire hehe
Vi skynder os ud i bilen (Læs: min kæreste skynder sig, jeg får en ve midt ude på gaden)
I bilen ringer jeg til min mor og fortæller at vi er på vej til Hvidovre, og så får jeg en ve, og må ligge på.
På motorvejen begynder jeg at få presseveer, jeg siger til min kæreste "Jeg kan mærke ham" og min kæreste bliver ligbleg i hovedet
I parkeringskælderen, på vej op ad trapperne på hospitalet og midt på gangen må jeg ned på alle fire.
Da vi kommer ind på fødegangen bliver jeg sendt ind i en seng, i et "venteværelse", og så ligger jeg der og skriger
Kl. 8.50
Jordemoderen kommer ind og undersøger mig, og jeg er 8 cm åben!! Og jeg føler bare at jeg bliver nødt til at presse. Jeg ber hende om at tage vandet, men hun siger vi skal vente lidt.
Jeg bliver kørt ind på en fødestue, og får at vide at den jordemoder der skal føde med mig, har tilkaldevagt, og at hun er på vej i en taxa, og der vil gå 40 minutter inden hun er der (Men hun når aldrig at føde med mig)
Jordemoderen undersøger mig igen og siger at han ikke er roteret ordentligt ned i bækkenet, og at jeg skal om på alle fire. Fuck tænker jeg, han skal bare ud NU!
Da jeg har ligget på alle fire i 25 minutter får jeg lov at lægge mig på ryggen igen. Skønt.
Jordemoderen tager vandet, og det er grønt. Så hun ringer efter børnelægen, som skal komme når han er kommet ud. Men jeg er ikke nervøs, for hjertelyden var fin 
Jeg får nogle voldsomme presseveer, og siger at jeg blir nødt til at presse, men der er stadig en kant, som jordemoderen prøver at skubbe væk.
Derefter kan jeg ikke lade være med at presse, og han kommer fint ned i bækkenet, og smutter tilbage igen
Da jeg kan mærke hans hovedet, og jeg i en presseve har presset 3 gange, siger jordemoderen at hvis der er mere ve så skal jeg bare presse, og der kan jeg mærke veen er på vej "væk" Men ud det skal han bare, så jeg presser alt hvad jeg kan, og vupti så kommer han ud klokken 10.31
Børnelægen undersøger han i 1 minut, og jeg får ham ned til mig, hvilken lykke 
51 cm og 2968 gr.
