Anonym skriver:
mange tak for dit svar ja jeg er så glad over det er gået så godt...
men syntes det er underlig at han et eller andet sted har betydet så lidt for mig at jeg kan være så kold og ligeglad og det er bare total no go tanken om måske at kunne finde sammen igen...
istarten håbet jeg med tiden vi fandt sammen igen nu er det helt slut tanken går ikke engang igennem mig
Jeg tror ens underbevidsthed arbejder rigtig meget for en under de sidste krampetrækninger i et forhold.
Mens din hjerner arbejder på, at finde en løsning for at få forholdet til at fungere skubbes han længere og længere ud af dit hjerte uden at du opdager det.
Det er i hvert fald sådan jeg har oplevet det med mig selv.
Han har betydet noget engang, men der er sket så mange ting undervejs, at kærligheden bare ikke kan finde sit fodfæste.
Man har så travlt med at lappe på forholdet og komme med undskyldninger for at blive og tro på det, så man faktisk slet ikke opdager at kærligheden er væk. Det er mere vanen, håbet og de drømme man havde engang der holder live i det.
Anmeld