Maalene skriver:
Så er Emilies fødselsberetning lavet
Håber ikke den er alt for lang
Som I kan se, får jeg en ny jordemoder 11 minutter før Emilie er kommet til verden midt i presseveerne, da hende jeg havde haft havde fri - er stadig dybt chokeret over, at de behandlede os sådan. Men nu hvor vi har en perfekt lille datter, er alt andet ligemeget 
Søndag den 25. september 2011 vågner jeg kl. 8.20 og finder hurtigt ud af, at der er noget under opsejling. Jeg har veer – og vores prinsesse kan kun være på vej 
Begynder med det samme at tage tid på dem, og de er ikke regelmæssige. De kommer og går med 5-10 minutter imellem, så det er umuligt at finde lidt rytme i dem.
Timerne går, veerne bliver kraftigere og kraftigere, men de bliver slet ikke regelmæssige. De kommer stadig med mellem 5 og 10 minutter imellem. I løbet af dagen går slimproppen og på et tidspunkt er der lidt tegnblødning, så er ikke længere i tvivl om, at du er på vej til os 
Timerne triller videre, og da kl. bliver 20.00 beder manden mig om at ringe ind til fødegangen, veerne er stadig uregelmæssige og jeg aftaler med fødegangen, at jeg skal ringe ind inden vi går i seng, for at se om det er det samme, eller om veerne er taget til.
Da jeg har lagt på, begynder jeg at græde, for er så utålmodig efter at få vores lille prinsesse ud til os, og kunne ikke bære, hvis alle de veer hele dagen bare var snyd, og at vi skulle vente længere tid på at blive forældre - det var åbenbart det, der skulle til for kort tid efter begynder veerne bare at vælte ind over mig. De kommer med omkring 3 minutter imellem og var 1 – 1½ minut. Ringer til fødegangen omkring kl. 21.10 og får og vide, at de har rigtig rigtig travlt, så vi skal vente med at være der til kl. 22.00. Turen derind tager ca. 20 minutter, og da jeg har lagt på, får jeg en ve, og så siger jeg til manden, at vi skal afsted, og vi skal afsted NU 
Kl. 21.50 står vi på fødegangen og efter lidt tid kommer der en jordemoder, og viser os ind i et undersøgelsesværelse. Her venter vi så inde og da kl. bliver 22.35 kommer der en anden jordemoder og undersøger mig, og hun fortæller mig så, at jeg er 4 cm. åben, at jeg har holdt godt ud og på vej i fødsel – JUBIIIIIII 
Klokken 23.15 kommer der en ny jordemoder ind og begynder at fylde vand i badekarret, og veerne kommer stadig hver 3. minut..
Kl. 23.45 slukker vi selv for vandet, og jeg hopper op i badekarret. Åhh, hvor var det bare skønt at mærke den varme, men finder hurtigt ud af, at veerne bliver værre af, at ligge i badekarret.
Kort tid efter kommer en ny jordemoder igen, og fortæller hende, at jeg ønsker en epiduralblokade. Hun undersøger mig kl. 00.30 og fortæller mig nu, at jeg er omkring 6 cm. åben. Kl. 00.47 bliver narkoselægen tilkaldt og kl. 01.12 bliver lokalbedøvelsen anlagt og kort tid efter bliver epiduralen anlagt og bliver så fyldt godt op med bedøvende stoffer - SKØNT 
Samtidig får jeg igen en ny jordemoder, som er kaldt ekstra ind, da der bare er babyboom den dag.
Har fået fornyet overskud og midt i det hele tænker jeg, at hvis det fortsætter sådan her, kan jeg da nemt føde 10 børn mere, det er ingen sag. Ligger og synger med på Rasmus Seebachs sang ”Engel”, jeg er fyldt med overskud og venter bare på, at vores lille skat kommer til verden 
K. 02.30 undersøger jordemoderen mig og jeg er nu 9 cm. åben og alt kører bare lige efter bogen.
Nu venter vi bare på, at der kommer gang i presseveerne, men kl. 03.50 er der stadig ikke kommet gang i dem, selvom jeg er 10 cm åben, så epiduralen bliver slukket.
Kl. 04.00 bliver vandet taget og fostervandet er grønt.
Kl. 05.05 får jeg ve-drop for at få bedre gang i veerne og skal lige love for, at de gør ondt. Pludselig føles det bare som en stor ve-storm, og jeg kan slet ikke finde ud af, hvornår der er veer og hvornår der er pause. Synes smerterne er konstante og jordemoderen kan ikke få mig forklaret, hvordan jeg skal presse, da presseveerne for alvor starter kl. 05.15.
Vores jordemoder, som er kaldt ekstra ind, fortæller os, at de 2 som har vagten ikke har noget og lave, og at hun vil blive afløst, da man jo ikke ved, hvor lang tid pressefasen varer. Vi er alle sammen dybt chokerede – ligger i en helt anden verden, og da den nye jordemoder kommer ind kl. 05.35 registrer jeg hverken ansigt eller navn. Heldigvis får hun mig forklaret, hvordan jeg skal presse, og så kan jeg virkelig mærke, at det går fremad.
De påsætter en elektrode på Emilies hoved, og kl. 05.43 er der et stort slagtab på hjerterytmen og jordemoderen tilkalder en børnelæge, hvilket jeg heldigvis ikke registrerer.
Men så:
Mandag den 26. september 2011 Kl. 05.46 kommer du til verden – den smukkeste lille pige verden nogensinde har set - 3434 gram og 53 helt igennem perfekte centimeter og scorer 10 i apgarscore efter både 1 og 5 minutter
Havde ikke en eneste udvendig skramme, så ikke helt spildt med sådan en lang optakt til fødslen 
Hun er simpelthen den nemmeste, og mest fantastiske lille pige, og vi elsker hende højere end noget andet 