Jeg er lige startet i arbejde igen efter en lang barsel. Jeg arbejder om natten og var et eller andet sted godt klar over det ville være svært at få et familieliv til at fungere når jeg startede igen. Derfor har jeg søgt ind på ny uddannelse som jeg forhåbentlig bliver optaget på. Men dette ved jeg ikke før til november, og uddannelsen starter i januar.
Det er sådan at mens jeg gik på barsel modtog jeg et brev fra min abejdsgiver om at de havde lavet mine abejdsdage om og skiftet min weekend. Dette passer mig rigtig skidt, så ringede selvfølgelig med det samme og fortalte dette i tro om at så ville de blive lavet lidt om så det også passede mig. Skal lige siges at mine andre kollegaere havde haft indflydelse på deres arbejdsrul. Men NEJ, min leder var da et eller andet sted fuldstændig ligeglad. Så dette er jeg gået videre med til min tillidsmand da hun kender reglerne bedre ind jeg.
I mandags blev min datter så syg. Skal lige siges hun er for tidligt født. Hun lå med mellemøresbetændelse, var snottet og hostede. Hun har astmatisk bronkitis så sygdommen gik også ud over hendes luftveje. Så hun havde også besvær med at få vejret. Jeg ringede derfor til mit arbejde, og meldte mig barnsyg. Kunne godt høre det måske ikke lige passede mit arbejdssted, men så en nødvendighed i at blive hjemme og passe hende. Hun havde ikke fået det bedre dagen efter, så ringer og siger at jeg skal havde barn 2 sygedag. Dette er de ikke meget for, og siger jeg må finde en løsning eller tage en feriedag. Dette mener jeg jo ikke, da der gælder de samme regler om BS om dagen, som natten/aftenen. Dette kontakter jeg min tillidsmand om, og det havde jeg heldigvis ret i. Derudover mener jeg ikke der er andre der kan varetage hende når hun er så syg. I nat var jeg så på arbejde, men kunne godt mærke jeg selv var ved at blive syg. Men tør simpelthen ikke melde mig idag, hvis jeg igen skal mødes med sure miner fra arbejdsstedet.
Min datter har ikke fået en vuggestueplads endnu, da hun skal gå i en lille vuggestue/dagpleje. Så der kan blive stabilitet i hendes hverdag. Hun tåler ikke meget støj og bliver hurtig syg, pga hendes fortidlige start på livet. Så jeg går hjemme med hende. Min kæreste er tømrer og møder kl 07.00 så han aflevere hende på mit arbejde 6.30 så han kan nå på abejde. Så når jeg har fri skal jeg så hjem at passe min datter indtil min kæreste kommer hjem fra arbejde. Hun har været meget syg hele hendes korte liv, og især efter jeg er startet arbejde. Kan mærke mit overskyd og energi er meget lille. Og især når jeg er på arbejde. Jeg gør det bedste jeg kan (måske lidt mere), men jeg kan bare mærke at det her tager hårdt på mig. Siden jeg faktisk er startet på arbejde græder jeg næsten hverdag, da jeg føler mit arbejde prøver at få mig "ud". Nu har de også sat mig til at jeg skal arbejde både morgen samt nat i næste uge. Altså 2 gange 8 timer på en dag. Dette kan jeg bare slet ikke overskue. Og jeg igen skal gå til min tillidsmand og få styr på det. Føler når jeg endelig kan sove i min arbejdsuge, at hele kroppen/sindet ikke kan falde til ro. Jeg føler også det går ud over min konsentration når jeg f.eks skal læse noget. Kan ikke huske det, selv om jeg læser det flere gange. Plus jeg er lettere irritabel og på vagt på arbejdet over hvad det nu skal finde på at gøre over for mig.
Har en lille mistanke om jeg har lidt stress, men er ikke meget for at gå til min læge. Plus hvad mit arbejde siger hvis jeg sygemelder mig i en periode. Kan ikke rigtig sige mit job op, da jeg så for karentæne i en måned i a kassen. Og så står vi med et problem med regninger
Ved ikke hvad jeg ville med det her, andet ind måske bare at komme ud med det her. Tak til dem der gad læse mit opkast
