øv hvor er den her bærbar idiotisk, havde skrevet hele FBen i et andet indlæg, men det skulle da lige slettes det meste af det.. så nu gemmer jeg undervejs et par gange, sååå, please, ikke kommentere før der er kommet billeder på, så er jeg nemlig helt færdig! ^^
det er stadig ikke rigtigt gået op for mig at jeg er blevet mor, og jeg lægger stadig hænderne på maven for at mærke ham selvom han ligger lige ved siden af mig og laver sine skønne lyde, men selvom det ikk rigtigt vil gå op for mig at jeg er blevet mor, så elsker jeg min søn så utroligt højt at jeg slet ikke selv kan forstå det..
at blive mor er jo ikk bare at få et barn og en ny tittel, det er at åbne op for nogle meget kraftigere og smukkere følelser end noget andet man kunne forestille sig. det er hårdt, ingen tvivl om det, men det er det hele værd! <3
nårh, men FB skal i da lige ha, jer der gider læse den altså, og da det allerede er blevet lidt langt, så lover jeg ikke at kursen blir lagt om og FBen blir kort, selvom det hele pludselig gik stærkt..! 
here we go...
D. 22 August-termins dagen..stadig ingenting, ikke det der bare så meget som ligner veer, ikke andet end plukkeveer, som jeg senere hen må erkende slet ikk føles som veer(kalder man det noget med veer for at berolige den gravide indtil helvede bryder løs og de rigtige veer kommer?) tilgængel fødte min veninde den dag, 5 dage over tid var hun gået..
D. 28 August-6 dage over tid...er meget opgivende, har haft ondt i hele kroppen de sidste par dage og har efterhånden helt opgivet tanken om at han nogensinde kommer ud derinde fra...tilgængel er slimproppen gået, yay..hen af aftenen blir smerterne lidt værre og mere i perioder frem for konstant...
D.29 August-7 dage over tid... joachim har taget fri for at være hos mig og hjælpe mig med hva jeg skal ha hjælp til, hvilket var alt..nu har jeg bare ondt hele tiden, og så blir det bare ekstra slemt i mindre perioder, joachim ringer ud til AOMA som siger at vi bare kommer ud og blir kigget på.. på vej ned til centeret for at ta en taxa støder vi så ind i min veninde som fødte ugen forinden, hun mener bestemt at jeg er for forpint til at skulle derned og ha en taxa, så hun nærmest tvinger os til at blive hentet af en ambulance, jeg sagde ikk nogen imod men gik bare i min egen lille sørgelige verden.. vi blir så hentet og kørt ud til AOMA og kommer ind til tjek med det samme, får lagt en kurve i en halv times tid, alt ser fint ud men jordemoderen mener bestemt ikk at det er rigtige veer det jeg har "hvis ikke det her er rigtige veer, så melder jeg mig ud af det her, så skal jeg bare ikk føde, the end" tænker jeg bare..jeg blir så undersøgt og er ikke åbnet overhoved og har stadig omkring 2cm livmoderhals tilbage, der begynder jeg bare at stor tude, kan slet ikk klare tanken om at skulle ha det sådan her i meget længere tid! vi får så af vide at hvis jeg har så travlt med at blive sat igang skal vi have en henvisning fra egen læge, og blir derefter sendt hjem.. vi tager en taxa direkte ud til lægen som får en tid til os ude på AOMA igen samme dag kl.15.30 til samtale med en læge omkring igangsættelse.. vi tuller så hjem, en tur der normalt tager 5 min men som pludselig tog omkring 30min, det var bare helt ulideligt, men hjem skulle jeg jo... da vi kommer hjem magter jeg ikk andet end at lægge ryggen på min lænestol ned og lægge mig der foran spejliet hvor jeg rigtigt kan se hvor ynkelig jeg er at se på, og det er slemt! da klokken blir omkring 15 og joachims ven kommer for at køre os på hospitalet er jeg begyndt at ha det VIRKELIG skidt og har ulideligt ondt, nu er selv jeg ikk i tvivl om at det her er veer, og jeg skal bare dopes når jeg lander derude, og hvis de ikk får mig til at føde i dag så går jeg heeelt amok.. vi kommer så derud og sidder og venter en time på at komme ind.. (kl. 16.30)i det jordemoderen(den samme fra tidligere)henter os fra det overfyldte venterværelse får jeg den første rigtigt voldsomme ve, og nøjr hvor var jeg bare ligeglad med alle andre, jeg havde for alvor ondt nu og ville bare gerne bedøves! kommer så ind og blir undersøgt med det samme da JM godt kan se at der bestemt må være sket noget mere siden om morgenen, og ganske rigtigt, er 4cm åben og livmoderhals helt udslettet, HURRA! i mit hoved betyder det stoffer, og masser af dem, hvor mange epiduraler mon man kan få af gangen? skal så bare også lige gå ned til fødestuen, heldigvis har jeg min dejlige kæreste til at holde mig oprejst, ellers var jeg nok kolapset som en våd karklud, øv hvor var det bare forfærdeligt nu! da vi kommer ind på fødestuen efter en gå tur der føltes som værende flere kilometer lang blir jeg lige undersøgt igen, imens spørger jeg om jeg ikke nok må få noget til bare hvertfald at tage toppen hvis ikk en epidural, JM kigger op på mit forpinte ansigt og siger noget i stil med "altså, utroligt nok, så er du altså 6-7 cm åben nu, så de hårde stoffer er det forsent med, og så flot som du klarer det indtilvidere, så kan du få lattergas" lige der krakelerede min verden, jeg vill ikke ha lattergas nej, jeg ville ha smertestillende i spandevis, og det skulle være nu.. jeg endte nu alligevel med at blive bedste venner med den lattergas og er rigtigt glad for at det var det eneste jeg fik, selvom jeg ikk fik opfyldt mit ønske om en vandfødsel, men det er ok... vandet blev taget og JM sætter en elektrode på liams hoved da der er nogle voldsomme dyk imens jeg ligger der med de forpulede målere på maven, jeg blev informeret om muligheden for AKS hvis det fortsatte, og den var jeg helt med på, faktisk måtte de godt bare skære mig op med det samme så det her kunne blive overstået, men det gik de ikke med til... lidt tid efter blir hun i tvivl om det nu også er hovedet der vender ned af og der kommer straks en masse folk og en scanner ind på stuen, der tror jeg nok jeg et kort øjeblik var rimeligt umulig at ha med at gøre, kunne slet ikke overskue at skulle røres så meget ved, det gik heldigvis hurtigt over da jeg begyndte at trække vejret ekstra dybt i min elskede lattergas maske..heldigvis lå han præcis som han skulle... da klokken er lige omkring 19 får jeg besked på at presse, jeg kan bare ikk emærke noget som helst der bare så meget som minder om veer/presseveer, jeg har bare ondt og er virkelig udmattet nu, men der er ingen tvivl om at de er der, det siger skærmen nemlig, så JM siger hvornår jeg skal presse, det første kvarters tid går slet ikke godt og der sker ingenting, men da jeg først finder ud af hvordan jeg bedst presser effektiv og samarbejdet mellem mig og JM blir bedre, så går det stærkt, og pludselig, svupti, så havde jeg liam på mit bryst, min smukke smukke liam<3
så altså, D.29. August 2011 kl. 19.32 kommer vores smukke liam til verden med en vægt på 4534gram og en længde der sagde 55cm, og han kom ud uden at skade mig andet en mikro bristning der ikke var snor værd!
vi lå efterfølgende på barselsgangen i 14 dage hvor mine evner som mor blev observeret og vurderet og hvor jeg også fik rigtigt god hjælp til at få amningen igang, det tog næsten fulde to uger, men i dag kører det bare derud af, mere eller mindre, og vi er kommet hjem..
og så skal i da også lige ha billeder af vidunderet ^^ <3
