Har sådan brug for lidt støtte lige nu

Jeg er gravid, men det går ikke så godt.

Jeg er i dag 6+5 og begyndte her til morgen at bløde. Ikke meget. Kun sådan at når jeg tørrer mig er der blod på papiret. Ikke blod i bindet eller noget.

Har så haft en rigtig marathon-dag med akut tid ved lægen, undersøgelse og så afsted til akut scanning på sygehuset. De kunne se en lille bitte hvid prik i min livmoder som er barnet, men de kunne ikke se nogen hjerteblink eller se om det lever eller ej. De sagde at måske var det fordi jeg ikke er så langt henne endnu (evt tror de at jeg måske ikke engang er så langt henne som antaget) og at barnet så derfor bare stadig er meget lille og at blødningen ikke rigtig betyder noget. Ellers er det fordi barnet er dødt og jeg er ved at miste det. De siger at der er ca 50 % chance for at barnet lever.

Fik taget en blodprøve så de kunne teste hvor meget graviditetshormon jeg har i blodet og så på fredag skal jeg have taget en ny blodprøve så de kan sammenligne og se om tallet er steget som det skal. Onsdag skal jeg til en ny scanning for så mener de at de skal kunne se om barnet lever eller ej. Hvor er det bare slemt at vente på. Jeg holdt mig bare tapper hele vejen igennem undersøgelse og scanning, og brød så totalt sammen ude på gangen bagefter hvor jeg bare græd og græd højlydt og slet ikke kunne holde op igen. Sygeplejersken kom og holdt om mig og gav mig saft og var bare så sød.

Det er bare så dejligt at være hjemme igen nu, men hvor er det dog hårdt bare at sidde her og vente og vente på om vores lille spire, som vi jo allerede elsker, lever eller ej.

Hej, har lige gennemgået noget lignende.. Vil ikke fortælle om det før du har svar, for jeg håber at du bare ikke er langt nok henne, og at alt er i fineste orden! Kram til dig, og krydser mine fingre for at tingene ser ok ud!

(Hvis det skulle vise sig, at det ikke er okay, så må du gerne skrive til mig.. måske kan jeg .. sige noget der kan hjælpe dig gennem de næste skridt..)

Sofiiie skriver:

Hej, har lige gennemgået noget lignende.. Vil ikke fortælle om det før du har svar, for jeg håber at du bare ikke er langt nok henne, og at alt er i fineste orden! Kram til dig, og krydser mine fingre for at tingene ser ok ud!

(Hvis det skulle vise sig, at det ikke er okay, så må du gerne skrive til mig.. måske kan jeg .. sige noget der kan hjælpe dig gennem de næste skridt..)

Tak, det er pænt af dig  Jeg er ked af at du har haft den slemme oplevelse

Amandas-mor skriver:

Jeg er gravid, men det går ikke så godt.

Jeg er i dag 6+5 og begyndte her til morgen at bløde. Ikke meget. Kun sådan at når jeg tørrer mig er der blod på papiret. Ikke blod i bindet eller noget.

Har så haft en rigtig marathon-dag med akut tid ved lægen, undersøgelse og så afsted til akut scanning på sygehuset. De kunne se en lille bitte hvid prik i min livmoder som er barnet, men de kunne ikke se nogen hjerteblink eller se om det lever eller ej. De sagde at måske var det fordi jeg ikke er så langt henne endnu (evt tror de at jeg måske ikke engang er så langt henne som antaget) og at barnet så derfor bare stadig er meget lille og at blødningen ikke rigtig betyder noget. Ellers er det fordi barnet er dødt og jeg er ved at miste det. De siger at der er ca 50 % chance for at barnet lever.

Fik taget en blodprøve så de kunne teste hvor meget graviditetshormon jeg har i blodet og så på fredag skal jeg have taget en ny blodprøve så de kan sammenligne og se om tallet er steget som det skal. Onsdag skal jeg til en ny scanning for så mener de at de skal kunne se om barnet lever eller ej. Hvor er det bare slemt at vente på. Jeg holdt mig bare tapper hele vejen igennem undersøgelse og scanning, og brød så totalt sammen ude på gangen bagefter hvor jeg bare græd og græd højlydt og slet ikke kunne holde op igen. Sygeplejersken kom og holdt om mig og gav mig saft og var bare så sød.

Det er bare så dejligt at være hjemme igen nu, men hvor er det dog hårdt bare at sidde her og vente og vente på om vores lille spire, som vi jo allerede elsker, lever eller ej.

Jeg håber, håber, håber på det bedste for jer!
Det må være meget hårdt. Uvisheden er forbandet. 

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige andet end måske: This too shall pass.

 

 

 

Frk. Himmelblå skriver:

Jeg håber, håber, håber på det bedste for jer!
Det må være meget hårdt. Uvisheden er forbandet. 

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige andet end måske: This too shall pass.

 

 

 

Tak hvor er du sød

Dit citat hjælper mig faktisk en del. Det vil jeg tænke på når jeg syntes det bliver for hårdt: this too shall pass

Amandas-mor skriver:

Jeg er gravid, men det går ikke så godt.

Jeg er i dag 6+5 og begyndte her til morgen at bløde. Ikke meget. Kun sådan at når jeg tørrer mig er der blod på papiret. Ikke blod i bindet eller noget.

Har så haft en rigtig marathon-dag med akut tid ved lægen, undersøgelse og så afsted til akut scanning på sygehuset. De kunne se en lille bitte hvid prik i min livmoder som er barnet, men de kunne ikke se nogen hjerteblink eller se om det lever eller ej. De sagde at måske var det fordi jeg ikke er så langt henne endnu (evt tror de at jeg måske ikke engang er så langt henne som antaget) og at barnet så derfor bare stadig er meget lille og at blødningen ikke rigtig betyder noget. Ellers er det fordi barnet er dødt og jeg er ved at miste det. De siger at der er ca 50 % chance for at barnet lever.

Fik taget en blodprøve så de kunne teste hvor meget graviditetshormon jeg har i blodet og så på fredag skal jeg have taget en ny blodprøve så de kan sammenligne og se om tallet er steget som det skal. Onsdag skal jeg til en ny scanning for så mener de at de skal kunne se om barnet lever eller ej. Hvor er det bare slemt at vente på. Jeg holdt mig bare tapper hele vejen igennem undersøgelse og scanning, og brød så totalt sammen ude på gangen bagefter hvor jeg bare græd og græd højlydt og slet ikke kunne holde op igen. Sygeplejersken kom og holdt om mig og gav mig saft og var bare så sød.

Det er bare så dejligt at være hjemme igen nu, men hvor er det dog hårdt bare at sidde her og vente og vente på om vores lille spire, som vi jo allerede elsker, lever eller ej.

Føler med dig... det hårdt ikke og vide hvilket ben man skal stå på

Da jeg var i uge 7, begyndte jeg og bløde "voldsomt" i et døgn... og tænkte med det samme: Jeg havde mistet det... Jeg fik en tid ved lægen, og fik taget en blodprøve for at tjekke graviditets homon, og det samme et par dage efter... men de ville ikke sende mig til scanning (Fordi de ikke kunne gøre noget ved det, hvis jeg var igang med og abortere) men heldigvis er jeg stadig gravid...

Men det kunne lyde som om du har fået en rift... men du får ihvertfald Held og Lykke, fra mig af...

Ravnholt skriver:

Føler med dig... det hårdt ikke og vide hvilket ben man skal stå på

Da jeg var i uge 7, begyndte jeg og bløde "voldsomt" i et døgn... og tænkte med det samme: Jeg havde mistet det... Jeg fik en tid ved lægen, og fik taget en blodprøve for at tjekke graviditets homon, og det samme et par dage efter... men de ville ikke sende mig til scanning (Fordi de ikke kunne gøre noget ved det, hvis jeg var igang med og abortere) men heldigvis er jeg stadig gravid...

Men det kunne lyde som om du har fået en rift... men du får ihvertfald Held og Lykke, fra mig af...

Tak for svar  Jeg er rigtig glad for at høre at der er håb, for hvis du klarede den, så kan jeg måske også  

Hvor var det synd for dig at du ikke kunne komme til scanning (det begynder efterhånden at gå op for mig at jeg var heldig med at komme afsted til scanning når jeg læser hvad andre har oplevet).

Jeg tror ikke helt at det er en rift, for det føles som om det er selve underlivet/livmoderen det gør ondt i. Ligesom når man skal til at have en menstruation som man på forhånd kan mærke kommer til at gøre ondt og blive kraftig...hvis det giver mening? Altså at det er ømt.

Amandas-mor skriver:

Tak for svar  Jeg er rigtig glad for at høre at der er håb, for hvis du klarede den, så kan jeg måske også  

Hvor var det synd for dig at du ikke kunne komme til scanning (det begynder efterhånden at gå op for mig at jeg var heldig med at komme afsted til scanning når jeg læser hvad andre har oplevet).

Jeg tror ikke helt at det er en rift, for det føles som om det er selve underlivet/livmoderen det gør ondt i. Ligesom når man skal til at have en menstruation som man på forhånd kan mærke kommer til at gøre ondt og blive kraftig...hvis det giver mening? Altså at det er ømt.

Giver fuldstændig menning... gjorde det også ved mig... så for dig og din spire til Fredag/mandag (alt efter hvor hurtigt du kan få svar) og onsdag...

Amandas-mor skriver:

Jeg er gravid, men det går ikke så godt.

Jeg er i dag 6+5 og begyndte her til morgen at bløde. Ikke meget. Kun sådan at når jeg tørrer mig er der blod på papiret. Ikke blod i bindet eller noget.

Har så haft en rigtig marathon-dag med akut tid ved lægen, undersøgelse og så afsted til akut scanning på sygehuset. De kunne se en lille bitte hvid prik i min livmoder som er barnet, men de kunne ikke se nogen hjerteblink eller se om det lever eller ej. De sagde at måske var det fordi jeg ikke er så langt henne endnu (evt tror de at jeg måske ikke engang er så langt henne som antaget) og at barnet så derfor bare stadig er meget lille og at blødningen ikke rigtig betyder noget. Ellers er det fordi barnet er dødt og jeg er ved at miste det. De siger at der er ca 50 % chance for at barnet lever.

Fik taget en blodprøve så de kunne teste hvor meget graviditetshormon jeg har i blodet og så på fredag skal jeg have taget en ny blodprøve så de kan sammenligne og se om tallet er steget som det skal. Onsdag skal jeg til en ny scanning for så mener de at de skal kunne se om barnet lever eller ej. Hvor er det bare slemt at vente på. Jeg holdt mig bare tapper hele vejen igennem undersøgelse og scanning, og brød så totalt sammen ude på gangen bagefter hvor jeg bare græd og græd højlydt og slet ikke kunne holde op igen. Sygeplejersken kom og holdt om mig og gav mig saft og var bare så sød.

Det er bare så dejligt at være hjemme igen nu, men hvor er det dog hårdt bare at sidde her og vente og vente på om vores lille spire, som vi jo allerede elsker, lever eller ej.

Et stort, stort trøsteknus.
Du kan tro jeg ved hvordan du har det, og det er en hård og lang ventetid at gå i møde.
Men du skal vide at jeg tænker rigtigt meget på dig og ønsker alt det bedste for dig og din lille spire.

Kærligst
Sussie

Amandas-mor skriver:

Jeg er gravid, men det går ikke så godt.

Jeg er i dag 6+5 og begyndte her til morgen at bløde. Ikke meget. Kun sådan at når jeg tørrer mig er der blod på papiret. Ikke blod i bindet eller noget.

Har så haft en rigtig marathon-dag med akut tid ved lægen, undersøgelse og så afsted til akut scanning på sygehuset. De kunne se en lille bitte hvid prik i min livmoder som er barnet, men de kunne ikke se nogen hjerteblink eller se om det lever eller ej. De sagde at måske var det fordi jeg ikke er så langt henne endnu (evt tror de at jeg måske ikke engang er så langt henne som antaget) og at barnet så derfor bare stadig er meget lille og at blødningen ikke rigtig betyder noget. Ellers er det fordi barnet er dødt og jeg er ved at miste det. De siger at der er ca 50 % chance for at barnet lever.

Fik taget en blodprøve så de kunne teste hvor meget graviditetshormon jeg har i blodet og så på fredag skal jeg have taget en ny blodprøve så de kan sammenligne og se om tallet er steget som det skal. Onsdag skal jeg til en ny scanning for så mener de at de skal kunne se om barnet lever eller ej. Hvor er det bare slemt at vente på. Jeg holdt mig bare tapper hele vejen igennem undersøgelse og scanning, og brød så totalt sammen ude på gangen bagefter hvor jeg bare græd og græd højlydt og slet ikke kunne holde op igen. Sygeplejersken kom og holdt om mig og gav mig saft og var bare så sød.

Det er bare så dejligt at være hjemme igen nu, men hvor er det dog hårdt bare at sidde her og vente og vente på om vores lille spire, som vi jo allerede elsker, lever eller ej.

Søde pige Føler virkelig med dig. Har prøvet det samme med nr. 2 - hun er nu 16 år og smuk og sund

Baby'este hilsner fra Helle (36+1) Snart mor til 4