Nu har jeg endeligt fået taget mig sammen til at skrive en FB så her kommer den 
Fredag den 23 vågnede og havde bare den der fornemmelse af at, nu sker der altså bare snart noget, og da jeg kommer ud på toilettet ser jeg at slimprobben er gået og lidt senere finder jeg så ud af at jeg også har ret dårlig mave 
Dagen går dog, og min kæreste kommer hjem ved 1 tiden efter 13 timer på arbejde, hvor jeg så for ham overtalt til at gå på trapper med mig, for er altså bare 90% sikker på der sker noget om natten.. Der sker dog ikke nogen fremgang, og da jeg begynder at snakke om at gå hen til den nærmeste døgnkiosk efter en cola (den ligger lige knap 3 km væk) siger min kæreste altså stop, da han skal arbejde hele næste dag, så vi går i seng..
Lørdag morgen vågner jeg lie omkring kl 6 og tænker at det er fandeme løjn, jeg var sikker på jeg ville føde den nat.. der går så en 10min tid og syntes da godt nok jeg lige får en del plukkeveer, så prøver lige at tage tid på dem selvom de slet ikke er så kraftige.. Ligger i ca ½ time hvor de kommer med 4-5 min mellemrum, men tænker at det jo sagtens bare kan gå i sig selv igen (har det jo gjort før!) men beslutter mig for at gå i bad, da jeg ikke kan falde i søvn igen, og så var jeg da ren, hvis nu det var nu.. Badet har bare totalt modsat effekt end det plejer, og i stedet for at få mig til at slappe af, begynder det jeg stadig regnede med var plukkeveer at gøre så ondt at jeg må holde fast i vasken, så jeg går ud af badet og vækker min kæreste for at sige til ham at han bliver nød til at tælle imellem det jeg nu har opfattet er veer.. Jeg går rundt og prøver at pakke tasken til hospitalet men syntes godt nok det gør ondt og får også sagt til kæresten at han godt kan ringe til arbejdet og sige han ikke kommer, for jeg skal bare ikke være alene.. Da jeg får spurgt hvor lang tid der er i mellem veerne, får jg et chok da han siger omkring 2 min, og jeg tror slet ikke på ham.. kan slet ikke få det til at passe fordi jeg på nuværende tidspunkt kun har været vågen 1½ time 
7.45 ringer jeg ind til fødegangen og forklare, hvordan det står til og JM siger at da det er mit første barn kan jeg godt blive hjemme et par timer og se tiden an, men jeg siger at jeg vil meget gerne komme derind NU, og det får jeg selvfølgelig lov til. Jeg husker jeg blev ved med at tænke "hold kæft jeg er en kylling, kan jeg virkelig ikke engang klare starten??" og var faktisk ret træt af at jeg blev nød til at komme derind, da min plan var at føde uden smertestillende, men det begyndte jeg ligesom lidt at opgi 
Tilsidst for jeg råbt af kæresten at nu går vi og det er NU, og så må vi ned af trapperne, et afsnit af gangen mellem veerne. Planen var at vi ville tage bussen, da jeg slet ikke kunne overskue at skulle sidde ned i en taxa, så vi begynder at gå.. 3-5 m af gangen, meget langsomt og kraftfulde veer imellem, så det opgav jeg inden vi var halvejs ovre ved bussen og må ringe efter en taxa.. FØJ det er væmmeligt at køre i bil og have veer!!
9.00 ankommer vi endeligt til fødegangen, hvor jeg bliver undersøgt og til min store glæde får at vide at livmoderhalsen er væk og jeg er åben 3-4 cm! Hold op en lettelse at vide at nu er det altså for alvor igang.. Jeg får kørt en CTG i ca 20 min, da lillemandens puls ligger lidt højt og er lidt uregelmæssig, og tror jeg får spurgt mindst 3 gange hvornår jeg kan komme videre 
Tilsist siger JM okay til at jeg kan gå, og at med de veer så tror hun nok jeg har født inden imorgen 
9.25 kommer jeg ind i et rum hvor jeg skal have klyx, og nu kommer veerne stort set uden pause og de to studerende der skal hjælpe mig ser også lidt forvirrede ud og syntes godt nok de er hyppige. Jeg får klyx, som jeg ikke holder længere end at de lige når ud af døren, og så må jeg ud og få det ud igen.. Det gjorde bare veerne endnu værer! Jeg ved ikke hvordan jeg gorde det, men jeg får taget et bad, og bliver derefter ført ind på den stue jeg skal føde på..
kl er nu 10.10 og her er den JM og en studerende som skal være der under fødslen, men jeg har så mange smerter at jeg slet ikke kan se hvordan de ser ud, har kun energi til at koncentrerer mig om ikke at blive helt hysterisk.. De spørge så hvad jeg gerne vil og jeg siger jeg vil bare gerne i vand NU, da jeg jo gerne vil føde i vand og JM siger så at hun bliver nød til at kører en ny CTG og det må jeg jo så finde mig i, selvom jeg da for brokket mig en del over at jeg skal op og ligge på den briks..
10.20 beder jeg om smertelindring og for at vide at jeg kan få en varmepude, hvorefter jeg da får råbt at det tror jeg sku godt nok ikke vil hjælpe noget som helst og de foreslår derefter lattergas, da det jo bare er en smertelindring indtil jeg kan komme ned i vandet..det hjalp! Lattergas blev hurtigt til min bedsteven
10.40 siger jeg at jeg altså føler at jeg skal presse, men det tager de meget roligt og siger at det nok bare er nogle hinder og den studerende undersøger mig og siger jeg ikke er mere end 5-6cm åben, men det jo er meget flot på så kort tid! Det er jeg dog bedøvende ligeglad med, jeg syntes det er fuldtstændigt urealastisk, for har virkelig pressetrang og får JM til også at tjekke, hvor efter hun jo så også kan sige at jeg altså er åben 9cm!!
De spørger mig så om jeg stadig ønsker at komme i vand og jeg siger ja, så de begynder at fylde karet mens jeg kommer op knæ og albuer, da pressetrængen nu virkelig er slem..
11.00 kommer jeg over i badekaret, det var ikke nogen nem tur, da jeg måtte slippe lattergassen på vej der hen og får da også bare en kæmpe ve på vej der over.. Jeg kommer ned i vandet, men husker ikke hvad effekt jeg syntes det havde, er bare alt for koncentreret om mine veer og om at jeg ikke må presse..
11.20 får jeg en ordentlig vee, jeg skriger i smerte og med et smæld går vandet som en vandkanon. Vandet er grønt så de vil have mig op med det samme, og de prøver at få mig op mens jeg har en ve så jeg får langet ud efter JM og skriger de skal lade mig være indtil den ve er overstået.. Jeg kommer op på briksen igen og de sætter en elektrode på babys hoved, mens jeg får min elskede lattergas tilbage..
11.45 har jeg uimodståelig pressetrang og begynder at presse aktivt, hvilket de så også giver mig lov til. Elektroden falder dog af babys hoved og de må sætte en ny på, hvilket altså bare ikke er særligt behageligt.. Og de tager nu lattergassen fra mig, så jeg bedre kan bruge veerne..
12.00 får jeg ilt i pauserne og har korte men meget kraftige presseveer og får at vide jeg skal gispe.
12.08 kommer hovedet ud og i næste ve kommer resten af kroppen.
12.10 er han født! 
12.20 førder jeg moderkagen.
Jeg bliver undersøgt og de finder frem til at jeg er bristet fra skeden og hen til den yderste lukkemuskel i endetarmen, hvilket gør at det er en læge der skal sy mig. Hun kommer ind og spørger mig, om jeg vil ind på operationsstue, hvor jeg kan få en rygmarvsbedøvelse eller om jeg bare vil lokalbedøves så jeg kan blive hos min baby og far. Jeg vælger det sidste, og hold kæft det var væmmeligt! Men endnu engang var lattergassen min gode ven, og efter 1½ time er de endeligt færdige! Jeg er så glad for at det var det jeg valgte, da jeg så ikke skulle væk fra min kæreste og baby!
Efter 2 timer bliver vi endeligt hentet så vi kan komme på barselsstue. Min plan var egentligt at føde ambulant, men da jeg var bristet så meget ville de gerne beholde mig et par dage. Det var nok også meget godt, da jeg var totalt handicappet de første 2 dage.. Kunne intet selv.. Syntes det var SÅ hårdt ikke at kunne tage sig af sin baby selv, men heldigvis har jeg jo mi dejlige kæreste der bare har vist at han er en super far!
Mandag får jeg lov til at tage hjem, selvom de ikke er så meget for det, men jeg VILLE bare hjem! Så med baby i barnevogn og kæreste og mor til hjælp kom vi da hjem med bus og lang gåtur, da jeg ikke kan sidde ned.. Man er vel stædig 
Så nu er Jolan 5 dage gammel, jeg kan næstæen selv komme op og ned fra sengen, kan gå (som en pengvin) med lidt støtte og sundhedsplejersken har lige haft sit første besøg Tiden flyver jo afsted!!
Jolan vejede ved fødslen 3615g og var 50 cm lang, han er helt perfekt og fik 10 10
Idag vejer han 3600g og er 50 cm, han sover og vågner selv hver 3. time for at spise, han er bare så nem og dygtig! Sundhedsplejersken var meget imponeret over at han var så godt til pas og rolig, og at han allerede var så god til at spise
Vedhæfter lige lidt billeder
Hilsen den meget stolte mor
