Eksperthjælp: Min søn snakker ikke...

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.556 visninger
0 svar
0 synes godt om
28. september 2011

Helle Hansen

"Min søn snakker ikke..."

Hej Helle

Nu vil jeg høre dig, da jeg ikke rigtigt kan finde ordentlig svar andre steder, sagen er den at min dreng på 20 mdr slet ikke snakker, det eneste han siger er "Ja", "Gok" og "Aijjj".

Han forstår os fuldt ud og omvendt, han ved hvad alting er og hvor det er Eks. Hvor han fødder er, hvor er hesten, hunden, hvor er far, hvor er hans mave, næse o.s.v.

Kan man gøre noget for at fremme sproget?

Hver gang han ser noget siger han "Aaaa", hvor jeg så siger hvad det er han peger på.....

 



Helles svar

Hej,

Det er en stor udfordring at tilegne sig sprog, og undersøgelser viser, at der er stor individuel forskel på, hvornår børn siger deres første ord og sætninger. Ordene kommer ikke fra den ene dag til den anden, men børnene gennemgår forskellige lydlige stadier, hvor de løbende tilegner sig de nødvendige færdigheder for at kunne udtale ord på samme måde som voksne. Et skridt på vejen mod "voksne ord" er, at benytte de "ord/lyde" du beskriver, at din søn bruger, og jeg vil foreslå at i prøver lege med andre af den type lyde/ord. Det kunne fx. være dyrelyde (muuh, miau), billyde (nnnnn) osv. Prøv at tage udgangspunkt i det din søn synes er interessant, og følg hans initiativ.

De bedste hilsner

Helle



Helle svarer på spørgsmål om dit barns sproglige udvikling, om hvor man kan søge hjælp, hvis ens barn har brug for en talepædagogisk indsats, om sprogstimulering mm. Helle holder desuden foredrag om børns tidlige sproglige udvikling i mødregrupper og på barselscafeer.

Se Helles hjemmeside: www.sprogligudvikling.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.